| Du er stået op til nyheder om en dansk befolkning, der skrumper. Nyhedsbrevet handler også om en trist drabssag fra Vendsyssel, gode nyheder fra fronten i Ukraine og om en omstridt randrusiansk beslutning om, hvad der skal gøres ved forurenet vand fra Nordic Waste. | |
nullFoto: Unsplash. Animation: Caroline Niegaard |
| Ny prognose forudser dramatisk udvikling i Danmarks befolkning | |
| Den danske befolkning kan forandre sig fundamentalt de næste årtier. Det nuværende befolkningstal på knap seks millioner vil alt andet lige falde med flere millioner de næste tre generationer, hvis vi fortsætter med at få så få børn som nu. Det viser beregninger, som Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og demografi på Syddansk Universitet, har foretaget for Politiken. | |
| »Vi står med et seriøst problem, som alle bør forholde sig særdeles grundigt til. Vi ser ind i en stor samfundsforandring, som de færreste vil kunne begribe«, siger han. | |
| Det er vanskeligt at sige, hvad det nøjagtig vil betyde, hvis danskerne bliver ved med at have en fødselsrate på 1,5, for ingen ved, hvor stor indvandringen bliver, og hvor meget middellevealderen stiger. Men uden de to faktorer vil Danmarks nuværende næsten 6 millioner mennesker skrumpe ind til godt 5 millioner allerede i 2050, viser Lindahl-Jacobsens beregninger. | |
nullFoto: Rasmus Flindt Pedersen |
| To mindreårige anholdt efter drab på 13-årig pige | |
| Et offer på blot 13 år og to formodede gerningsmænd på 13 og 17 år. Det er det foreløbige billede af en drabssag fra Vendsyssel efter fundet af en døende 13-årig pige ved varmeværket i Gravensgade. Der blev slået alarm ved 22.10-tiden: »Ved patruljerne og ambulancens ankomst fandt man en svært tilskadekommen 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død på stedet«, oplyser Nordjyllands Politi. | |
| Kort efter blev en dreng på 17 år og en pige på 13 anholdt i sagen: »Vi ved, at der er en relation mellem den dræbte og de to anholdte, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke udtale os om motivet for drabet. Vi kommer til at undersøge sagen til bunds og afdække hele hændelsesforløbet – før, under og efter«, siger efterforskningslederen, fungerende vicepolitiinspektør Mads Hessellund. | |
| Han opfordrer samtidig alle med oplysninger i sagen til at kontakte politiet på 1-1-4: »Alle oplysninger kan være værdifulde og bidrage til politiets efterforskning«. | |
nullFoto: Handout/Ritzau Scanpix |
| Zelenskyj melder om langt bedre situation ved fronten | |
| Det ser bedre ud for Ukraine i krigen mod Rusland end længe, vurderer Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj: »Den russiske fremrykning er blevet standset«, siger Zelenskyj i et interview med den franske tv-station BFM. | |
| Ukraine har været under et øget pres de seneste måneder, og der har været meldinger om russiske offensive angreb på slagmarken, selv om frontlinjen ikke rykker sig meget. I februar besatte Rusland den østukrainske by Avdijivka. Det anses for at være Ruslands første større sejr siden indtagelsen af Bakhmut i maj sidste år. Samtidig har der været problemer med at få Vestens politikere til at levere den lovede militære hjælp. | |
| Den ukrainske præsident siger videre, at Ukraine er ved at bygge nye forsvarsstillinger langs hele fronten: »Når vi taler om forsvarsværker, taler vi om en løbende proces. Vi taler ikke om nogle få hundrede kilometer, men om mere end 1000 kilometers byggerier«, siger han. | |
| Nu vil politikerne lægge forurenet Nordic Waste-vand i bassiner | |
| Byrådet i Randers har mandag aften vedtaget, at der ved Assentoft skal etableres tre bassiner, som skal opbevare forurenet overfladevand fra Nordic Waste, skriver TV 2 Østjylland. Gravearbejdet er for længst gået i gang, men nu er det altså afgjort på et ekstraordinært byrådsmøde, at bassinerne rent faktisk kan og skal etableres. Det er vedtaget trods stor bekymring blandt borgerne i Assentoft. De er især bekymrede for, om bassinerne er tætte. Det er en bekymring, der har fået 1.400 til at skrive under mod beslutningen. | |
| Ifølge planen skal bassinerne være i drift fra to til fire år. Og den forurening, der i givet fald siver ned i jorden, vil årligt kun bevæge sig nedad med 35 millimeter. | |
| »Så vil man skrælle jorden under bassinerne af efterfølgende, så området genetableres og efterlades uden forurening, når man er færdig med at bruge bassinerne«, siger formanden for Miljø- og Teknikudvalget i kommunen, Frank Nørgaard (DF). | |
| Der fremmales et forkert billede af risikoen for storkrig i Europa | |
| Ole Wæver mener, at Danmark og andre Nato-lande med god grund har sat gang i militær oprustning. Men der er noget ved den seneste tids advarsler om krig fra blandt andre den danske statsminister, der skurrer i ørerne på en af landets mest anerkendte forskere i international politik. | |
nullFoto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix |
| »Ministeren har fuldstændig svigtet og misforstået opgaven« | |
| Lige nu ser fangsterne af stenbidere ud til at sætte endnu en historisk bundrekord efter katastrofeåret sidste år, hvor landingerne af fisken med den værdifulde rogn kollapsede til det laveste nogensinde. Landingerne de første to måneder af 2024 er under 3 procent af normalen fra årene 2013-2020. | |
| Over hele Danmark siver PFAS ud fra fortidens industriforurening og fra de gamle lossepladser. Faktisk siver de giftige kemikalier helt ud til kysterne og ender blandt vandplanter, padder, muslinger og fisk. Det viser en ny indledende undersøgelse af PFAS-niveauer rundt omkring i landet. Et af de steder er Roskilde Fjord, hvor det gamle stålvalseværk i Frederiksværk har sendt en ubehagelig flaskepost ud i fremtiden. Og vi er først nu i gang med at finde ud af, hvad konsekvenserne bliver, fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. | |
| | | Det sker: | | | Retten i Aarhus behandler en sag mod en tidligere plejehjemsansat, der er mistænkt for voldtægtsforsøg og vold. | | | LA-formand Alex Vanopslagh taler ved et arrangement i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. | | | Team Danmark, DIF og Askovhus holder konference i Brøndby om spiseforstyrrelser i sport. | | | I dag indleder retten i Oslo sagen mod en iraner, der er tiltalt for en grov terrorhandling ved at skyde 2 ihjel og såre 21 forud for Oslo Pride. | | | I Sverige afsløres det, hvem fra musikbranchen hædres med Polarprisen. |
| |
|