| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Naturen, det skidt, får stigende opmærksomhed i litteraturen. Der udkommer nye verdenshistorier, et væld af fagbøger og romaner med et natur- og klimaperspektiv. Tre af de bøger, vi har indstillet til Politikens litteraturpris, rummer stærke pointer og refleksioner om vores forhold til den trængte flora og fauna. | |
| Kim Skotte har læst Emmy Laura Pérez Fjallands ’almanak’, hvor hun til fods og med åbne øjne gennemgår årstiderne i den danske natur . Han kalder ’almanak’ »en imødekommende, poetisk og legende debatbog« og er glad for de tips Fjalland byder på i sin bog: »Spis muslinger«, »Byg et sandslot« eller »Før hænderne over glat bark, furet bark. Træhud. Øv dig i at skelne træer på deres bark«. Her er hele anmeldelsen | |
| Også den tyske forfatter og klimaaktivist Lea Bonasera er optaget af naturen og det sammenbrud, som ikke bare truer men er i fuld gang. Hun ser sig som del af en modstandsbevægelse og i bogen ’Die Zeit für Mut ist jetzt’ (Tiden til mod er nu), som udkom i Tyskland sidste år, vil hun inspirere og skabe forandring. Hun er medgrundlægger af klimaaktivistbevægelsen Letzte Generation og husker da det for nogle år siden lykkedes Letzte Generation at få den kommende kansler Olaf Scholz til at mødes. Om samtalen husker Bonasera: »Olaf Scholz var der for kameraets skyld, han ønskede ganske enkelt ikke at erkende, at det haster, og derfor vil han fejle som klimakansler«. Her kan du læse Christian Johannes Idskovs store interview med Bonasera. | |
| Flere og flere unge lider af klimaangst. Kan den form for angst virkelig være en gave? Måske. I hvert fald mener litteraturforskeren Markus Floris Christensen, som er ph.d. i litteratur og ansat ved universitetet i Flensborg, at angsten er en uomgængelig del af tilværelsen. I ’Angstens gave’ skriver han om facetter af angst, som han finder i tekster af bl.a. Inger Christensen, Karl Ove Knausgård og August Strindberg. | |
| »Det er en lidt provokerende titel, men jeg savner en diskussion om angsterfaringen, for der ligger noget i den, som ikke kun er sygeligt. Der er et potentiale i angsten, som er af eksistentiel karakter. Det ser man tydeligt i litteraturen, hvor angst ofte danner udgangspunkt for den litterære skabelse«. | |
| Markus Floris Christensen ønsker et nyt syn på angst, at se dens potentiale, og her kommer Danmarks store angstfilosof Søren Kierkegaard, Danmarks store angstfilosof, ind i billedet: | |
| »Der hviler noget i angsten, som både kan løfte en ud af sig selv, men som også skal føre en tilbage til sig selv. Angsten peger på et udviklingspotentiale i den enkeltes livshistorie, og det er ikke tilfældigt, at angst ofte melder sig i overgangsfaser i individets liv. Det er udtryk for, at der foregår noget i en selv, som kalder på, at man skal forholde sig til det. Det, jeg gerne vil pege på, er, at angsten ikke kun er et tegn på psykisk sygdom, men, at den også er et tegn på eksistentiel og åndelig forvandling«. Her kan du læse hele interviewet som også fører dig til Bogfolks samtale med Floris Christensen. | |
| Du kan stemme på en af de nominerede til Politikens litteraturpris frem til 20. februar. Her er linket. | |
|