| Niels Holst | Journalist, digital forsideredaktør | |
|
|
| Morgenens nyhedsoverblik handler om friske tal for boligpriserne, om et loft over udskrivninger af diabetesmidlet Ozempic og en overraskende vinder af aftenens Champions League-semifinale. Desuden ser vi nærmere på den kulørte og alvorlige straffesag i New York om tys-tys penge – med Donald Trump og tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels i hovedrollerne. | |
| Et lejlighedskøb i København lige nu er tæt på rekorddyrt | |
| Det har nærmest aldrig været dyrere at købe lejlighed i København. Mens den såkaldte boligbyrde er faldet mærkbart på parcelhusmarkedet i årets første måneder og ligger nogenlunde på gennemsnittet for de seneste 40 år, ser det helt anderledes ud i landets største by. | |
| Her er boligbyrden ved at købe en lejlighed lige nu cirka 60 procent højere end gennemsnittet for de seneste 40 år, konstaterer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark overfor Politiken. | |
| Boligbyrden er et samlet udtryk, der sammenholder prisen på en bolig i kroner og øre med udviklingen i din løn, den rente, du skal betale på lånet, og de skatter, der knytter sig til boligen. Og mens boligskatterne er steget i København på grund af nye, højere vurderinger, er de faldet i andre dele af landet. Og her har køberne også fået lønstigninger og lidt lavere omkostninger til finansiering af boligen. | |
| »Sammenlignet med 4. kvartal 2023 har vi faktisk set et mindre fald i boligbyrden for ejerlejligheder i København. Men markedet befinder sig stadig tæt på en historisk top«, siger Christian Hilligsøe Heinig. | |
nullFoto: David J. Phillip/Ritzau Scanpix |
| Lægemiddelstyrelsen lægger loft på Ozempic-medicin | |
| Det har vakt opsigt, at læger i flere tilfælde har udskrevet enorme mængder af diabetesmidlet Ozempic til enkelte borgere, og frygten er, at dele af medicinen er solgt på det sorte marked på grund af dets slankende effekt. Men nu bliver der gjort noget ved problemet. | |
| Lægemiddelstyrelsen sender i dag en bekendtgørelse i høring, der giver apotekerne forbud mod at udlevere mere end et års forbrug af diabetesmidlet Ozempic til en borger, skriver Jyllands-Posten, der i en længere periode har sat fokus på problemet. Apotekerne får desuden mulighed for at afvise at udskrive mere end et års forbrug af al slags tilskudsberettiget medicin til en enkelt borger. | |
| »Vi sætter med regelændringen en stopper for, at man kan hente receptpligtig medicin til flere års forbrug. Det vil gøre det langt sværere at få fingrene i store mængder receptpligtig medicin, som man ulovligt kan tjene mange penge på at videresælge«, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Jyllands-Posten. | |
Den tidligere porno-skuespillerinde Stephanie Clifford, som selv ønsker at blive kaldt Stormy Daniels og republikanernes spidskandidat Donald Trump.Foto: Reuters File Photo/Ritzau Scanpix |
| Pornostjernen fortalte detaljeret om sex med Trump i et tempo, så referenten ikke kunne følge med | |
| Er det relevant, at Trump i boxershorts og T-shirt lå på sengen i et hotelværelse, da Stormy Daniels kom ud fra toilettet? Eller hvad med at Trump sagde, at han og hans tredje kone, Melania, efter knap et års ægteskab ikke sov i samme værelse? | |
| Eller at Trump i samtalen med Daniels, før de havde sex, sammenlignede hende med sin egen datter? For slet ikke at tale om, hvilken stilling Trump og Daniels indtog, hvis de, som Daniels hævder, havde sex? | |
nullFoto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix |
| Dortmund er i Champions League-finalen | |
| Tyskerne havde hjemme vundet den første kamp med et enkelt mål og kunne nøjes med en uafgjort i Paris for at avancere. Den tyske forsvarsklippe Mats Hummel ville dog ikke nøjes med en deler, og med et kraftfuldt hovedstødsmål kort efter pausen sikrede han tyskerne endnu en sejr i en kamp, hvor PSG ellers havde en række store muligheder og ramte stolperne flere gange. | |
| »Jeg har scoret alt for få Champions League-mål i min karriere, kun fem. Det var et godt tidspunkt at øge antallet på. Siden anden kamp i gruppespillet har vi troet på, at vi kan vinde alle kampe, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle vinde på Wembley nu«, siger Mats Hummels om finalen, hvor modstanderen enten bliver Real Madrid eller Bayern München. | |
Rasmus Vendrup / Originalfotos: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix / Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix / Universal Music./Ritzau Scanpix |
| Kendisser tjener kassen på at rejse verden rundt. Nu gør økonomerne regningen op | |
| At udlede CO2 er som at tage et afdragsfrit lån – du får en lækker ost eller en rejse til Albanien, mens fremtidens generationer betaler renters rente. Klimagassen kan nemlig blive hængende i atmosfæren i hundredvis af år og bidrage til den globale opvarmning. De fleste mennesker ved intuitivt godt, at der pågår et generationstyveri, men det er svært at sætte kroner og øre på forbrydelsen. Og i en verden styret af økonomer ender det, der ikke kan måles, ofte med at blive usynligt og ligegyldigt. Det prøver forskere fra Stanford og Berkeley-universiteterne i USA nu at ændre: De vil beregne, hvad dine, mine og sågar Taylor Swifts CO2-udledninger koster fremtidens økonomier. | |
Luftbilledet viser, hvordan området med torvet og biblioteket vil tage sig ud med den genopførte slotsgård i 2029.Foto: JAJA Arkitekter |
| Godt, at der blev rettet i vinderforslaget til det største indgreb i en fredet bygning i et kvart århundrede | |
| At genopbygge Nyborg Slot, så det igen står med flere fløje omkring en slotsgård, er ikke en lille ting. Det er vel det største indgreb i fredet bygningskultur, der er besluttet herhjemme, siden ruinen Koldinghus blev restaureret i årene 1972-94. Derfor er det også forståeligt, at projektet har mødt modstand og er blevet forsinket og fordyret af klager. Man skaber derfor nu et nybyggeri, der genopfører størrelsen af tidligere bygninger og deres materielle tyngde, men gør det i en stil, der hverken er en efterligning af noget bestemt eller noget, der bare sætter sig ufølsomt ned på sin egen tids betingelser. Det komplicerede er at kunne rumme en historiefortælling på flere tiders præmisser, og det mener jeg lykkes her, skriver Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen. | |
.Foto: Jessica Gow/Ritzau Scanpix |
| Du lytter til Politiken: Skal man have skudsikker vest med til Eurovision? | |
| Lørdag er der finale i det europæiske melodigrandprix, Eurovision, hvor 160 millioner mennesker ser med. | |
| Siden Anden Verdenskrig har Eurovision skulle samle og ikke splitte Europa, men i år er konkurrencen under pres fra propalæstinensiske kræfter, der kræver, at Israel bliver smidt ud. | |
| | | I Tivoli deltager Dronning Margrethe 11.00 i afsløringen af et nyt Påfugletæppe til Pantomimeteateret i Tivoli, som hun selv har designet. | | | Dansk Ungdoms Fællesråd kommer med en demokratianalyse, der ser på valgdeltagelse og hvordan unges engagement i det kommende EU-Parlamentsvalg styrkes. | | | Den olympiske fakkel ankommer til Frankrig. | | | Den svenske klimaforkæmper Greta Thunberg skal i retten, tiltalt for to tilfælde af civil ulydighed. |
| |
| Dagens tegning: Overflod er skønhed | |
nullFoto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
|