SMVdanmark: SMVdanmark: Vismændene overse r muligheden for mere arbejdskraft fra EU

Formandskabet for De Økonomiske Råd (DØR), populært kaldet vismændene, har netop fremlagt deres efterårsrapport om dansk økonomi.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark og medlem af DØR, roser vismændene for en god og gennemarbejdet rapport, men der er enkelte punkter, han savner:

”Jeg er glad for, at vismændene foreslår, at vi sænker beløbsgrænsen, så vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Det er der brug for. Men jeg så gerne, at vismændene også havde fremhævet, at regeringen burde - som de stillede i udsigt i deres forståelsespapir – arbejde for danske jobcentre i Sydeuropa, hvor arbejdsløsheden er stor, og hvor der er potentiale for en ny, anselig kilde til arbejdskraft,” siger han.

Han understreger, at Danmark har haft meget stor glæde af udenlandske medarbejdere på danske virksomheder.

”Især østeuropæerne har holdt hånden under Danmarks vækst. Men konkurrencen om at tiltrække dem er blevet hårdere, for der er brug for dem på deres eget hjemmemarked. Derfor må vi ikke stirre os blinde på de gængse måder at få arbejdskraft på, fx beløbsordningen, der bruges over for ikke-EU-borgere. Vi må være mere kreative,” siger Jakob Brandt.

Vismandsrapporten konkluderer også, at hjælpepakkerne skal udfases. Det er Jakob Brandt som udgangspunkt enig i, men i praksis er det ikke helt så ligetil, mener han.

”En række af de genåbnede virksomheder er sunde velfungerende virksomheder, men fordi de er afhængige af sæson og i et normalt år tjener hovedparten af deres penge om sommeren, fx inden for turisme- og oplevelsesindustrien, har de stadig brug for hjælp. Ikke fordi de er dårlige virksomheder, men fordi de nu i to sæsoner ikke har tjent penge. Og som bjørnen har de brug for at spise sig tykke om sommeren, så de har fedt at tære på om vinteren. Jeg så gerne, at vi fik sæsonvirksomhederne helt i mål også,” siger Jakob Brandt.

Om klima og CO2-afgift:

”SMVdanmark er helt enige i, at den mest omkostningseffektive måde at nå 70 pct -målet er gennem en ensartet beskatning af alle drivhusgasudledninger. Vi noterer os, at tilskud ikke er en lige så effektiv måde at omstille sig på og vi tilslutter os, at andre afgifter, fx elafgiften, bør tilpasses, når og hvis en CO2-afgift introduceres. Endeligt tilslutter vi os kommentarerne om, at Danmark bør arbejde for strammere kvoteudbud og reduktionsmål i ikke-kvotesektorer,” siger Jakob Brandt.

Om helbred og ældres beskæftigelse:

”Analysen peger på, at ældre godt kan blive længere på arbejdsmarkedet uden at helbredet står i vejen. Ældre (55-69 år) vurderes at kunne trække sig 3½ år senere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis beslutningen alene afhænger af helbredet. Således har Danmark endnu ikke udtømt potentialet for at få befolkningen til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og det er vigtigt fortsat at holde en samtale i gang om, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet fx gennem traditionelle tiltag, som fx lavere dimittendsats, højere beskæftigelsesfradrag og højere topskattegrænse, mens vi afventer anbefalingerne fra Kommissionen for 2. generationsreformer (Nina Smith-udvalget),” siger Jakob Brandt.

Om regneprincipper og konsekvensvurderinger:

”SMVdanmark bifalder målet om en transparent og ensartet metode til at foretage konsekvensberegninger af den økonomiske politik. SMVdanmark bakker op om ministeriernes tilgang om, at adfærdsvirkninger kun medregnes, hvis der er tilstrækkeligt empirisk grundlag for at kvantificere adfærdsændringen. Hermed undgås, at ”fugle på taget”-forslag får lov til at dominere over reelle og gennemprøvede politikforslag. For at udvide paletten af politikforslag, som der kan regnes på, vil vi opfordre til, at både ministerier, DØR og forskningsverdenen i endnu højere grad gennemfører empiriske analyser af mulige politikforslag. Vi vil samtidig opfordre til øget brug af evalueringer af tiltag og ordninger,” siger Jakob Brandt.