- hvad finder du i gårdbutikken
|
| |
Nyt fra Nørbys I år har jeg desværre ikke haft jordbær nok, og har måtte supplere med øko jordbær fra Ventegodt gården nord for Køge. Men til efteråret planter jeg et større stykke, så jeg forhåbentlig har nok til næste år. Heldigvis har vi søde kirsebær. Dem er vi lige begyndt at plukke. Gulerødderne fra drivhuset gav rigtig godt og smagt skønt. Desværre har jeg et hul nu, da det første hold på friland blev spist af orme. Men det næste hold tegner til at blive godt. Alle Lotte Leis hvidløg er godt i hus og ligger nu og tørre i vores lade. I år er der kommet 10 til 11 tons i hus. Vi sælger dem i gårdbutikken, og ellers kan de købes hos Coop Danmarks butikker gennem efterår og vinter. Mange af sensommer- og efterårsafgrøderne stå godt ude på marken. Jeg glæder mig til at høste dem og sælge dem i gårdbutikken. | |
Hvad er der i gårdbutikken lige nu Det kan variere fra dag til dag, hvad der er i gårdbutikken. Men udvalget ser nogenlunde sådan ud: Kartofler i flere størrelser Kål: blomkål, broccoli, grønkål og spidskål Squash Rødbeder Bladbeder Forårsløg, løg med top og hvidløg Persille, timian, basilikum og oregano Aflange rødbeder fra sidste år Agurker og tomater fra Varpelev Søde kirsebær Æg Æblemost Mel Diverse kolonialvarer De grønne bønner begynder vi at plukke på midt i næste uge. Jeg får desværre snart et hul mellem det nuværende hold spidskål og det næste. | |
Æblemost-is Selvom vores drenge er 24 og 21 år holder de stadig meget af æblemost-is. Rasmus tilberedte 20 is i går. Han fyldet bare forme med æblemost. Vi sælger 3 liter æblemost fra egen plantage til kr.100,- Rasmus regnede ud, at der bliver ca. 50 stk is ud af en karton. Is uden tilsat sukker, sødestoffer, farvestoffer og andre ingredienser, som ikke har meget med mad at gøre. De andre is på billedet er en rest smoothie, der er fyldt på ispinde. Vi drikker meget æblemost, men fortynder det ofte med vand eller danskvand. Karen drikker det ofte varmt forstyndet med vand tilsat revet ingefær. | |
|
| |
| |
|