Møde i Sustainable Business Partner-netværket om Supply Chains & Sustainability satte fokus på store udfordringer Vil du med næste gang? Onsdag d. 10. juni lagde vi godt ud med det første af vores arrangementer post-corona, som løb rigtig godt af stablen. Vi var enormt glade for at byde vores SBP netværk velkommen til en snak om de fremtidige muligheder for at arbejde med bæredygtighed i sine forsyningskæder, og hvordan dette kan bruges som løftestang til at gøre hele virksomheden endnu mere konkurrencedygtig. Det blev klart at udfordringerne stadig er store, også for danske virksomheder, bl.a. fordi der endnu mangler grundlæggende internationale standarder for bl.a. due diligence, men at de potentielle gevinster økonomisk, socialt og miljømæssigt, sammen med større eksternt pres, gør det værd og vigtigt at arbejde målrettet med emnet. Vores SBP-netværk mødes 2 gange om året og diskuterer sammen med eksterne oplægsholdere forskellige temaer omkring bæredygtighed og CSR. Kunne du tænke dig at være med er kravet blot at i har færdiggjort modul 1 ud af 3 i vores Sustainable Business Partner certificering, som er gratis for alle partnervirksomheder i Green Network. Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig modul 1 i september 2020 her |