Green Network - Juni 2020, uge 25
GN

Nyhedsbrev

Juni 2020 (uge 25)

GN

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse afvikles til august 

Har I udnævnt nye arbejdsmiljørepræsentanter eller er der andre medarbejdere som skal gennemgå den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?

Green Network udbyder i samarbejde med Arbejdsmiljøbasen denne uddannelse til august og det endda til en fordelagtig pris. 

Se flere detaljer længere nede i dette nyhedsbrev og tilmeld dig selv eller en medarbejder her. 

GN
GN

Møde i Sustainable Business Partner-netværket om Supply Chains & Sustainability satte fokus på store udfordringer
Vil du med næste gang?  

Onsdag d. 10. juni lagde vi godt ud med det første af vores arrangementer post-corona, som løb rigtig godt af stablen. Vi var enormt glade for at byde vores SBP netværk velkommen til en snak om de fremtidige muligheder for at arbejde med bæredygtighed i sine forsyningskæder, og hvordan dette kan bruges som løftestang til at gøre hele virksomheden endnu mere konkurrencedygtig.  

Det blev klart at udfordringerne stadig er store, også for danske virksomheder, bl.a. fordi der endnu mangler grundlæggende internationale standarder for bl.a. due diligence, men at de potentielle gevinster økonomisk, socialt og miljømæssigt, sammen med større eksternt pres, gør det værd og vigtigt at arbejde målrettet med emnet.  

Vores SBP-netværk mødes 2 gange om året og diskuterer sammen med eksterne oplægsholdere forskellige temaer omkring bæredygtighed og CSR. Kunne du tænke dig at være med er kravet blot at i har færdiggjort modul 1 ud af 3 i vores Sustainable Business Partner certificering, som er gratis for alle partnervirksomheder i Green Network. 

Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig modul 1 i september 2020 her

GN

Populært ergonomi kursus gennemført med succes 

Mandag d. 15. juni kunne vi også glæde os over at kunne byde endnu et kursushold indenfor, da vi i samarbejde med Peter Guldager fra Arbejdsmiljøbasen ApS afholdt arbejdsmiljøkursus i Ergonomi. 

Peter tog deltagerne med på en 8 timers rundtur i de mange relevante områder hvor ergonomi spiller en rolle i virksomheder, fra det fysiske arbejde i produktion eller lager til udfordringerne ved kontorarbejde. Alle deltagere modtog til slut også et diplom som bevis på at de nu har endnu bedre ballast for at begynde arbejdet med ergonomiske forbedringer på hver deres arbejdsplads. 


Vi glæder os allerede til næste supplerende arbejdsmiljøkursus "Sådan fjerner du risici for dine medarbejdere" d. 27. august 2020. Læs mere og tilmeld dig eller dine medarbejdere her
 

GN
European SDG Summit 2020 går online 26.-30. oktober 

CSR-Europe afholder for første gang deres årlige konference med fokus på SDG'erne online - I kan deltage helt gratis! 


Hvert år afholder CSR-Europe en af de højst profilerede konferencer om Verdensmålene, og som national partner organisation er Green Network normalt deltager i Bruxelles.

I år har man valgt at afholde arrangementet online for at sikre så mange adgang til alt fra high-level talks med internationale forretningsledere og politiske nøglepersoner, til nationale og europæiske 'roundtables' hvor emner der ligger helt tæt på virksomheder vil blive konkretiseret og debatteret.

Som NPO støtter Green Network op om initiativet og vil hermed opfordre alle vores partnere til at holde et vågent øje med programmet, som vi selvfølgelig holder jer opdateret på og deler. Skulle i derudover have en ide til et tema som bør tages op er i meget velkomne til at kontakte os. 

Læs mere på SDG Summits hjemmeside og følg med her i nyhedsbrevet og på vores Linkedin 

 
GN

Arrangementer

Kommende arrangementer

GN
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Den 11., 12. og 20. august 2020 kl. 08.00-16.00

Green Network afholder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i samarbejde med ArbejdsmiljøBasen ApS og vi har fastlagt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse til 3 dage i august måned 2020.

Arbejdsmiljøuddannelsen er rettet mod alle, der er valgt som arbejdsmiljørepræsentanter eller andre, der er interesserede i arbejdet med arbejdsmiljø.

Læs mere og tilmeld dig her
 
GN
Arbejdsmiljøkursus: Sådan fjerner du risici for dine medarbejdere arbejdsmiljøuddannelse
27. august 2020 kl. 09.00-16.00

Green Network inviterer til årets tredje arbejdsmiljøkursus hvor fokus vil være på hvordan man effektivt fjerner risici for medarbejdere på en virksomhed.

Arbejdsmiljøkurset er rettet mod alle, der er valgt som arbejdsmiljørepræsentanter eller andre, der er interesserede i arbejdet med arbejdsmiljø.

Læs mere og tilmeld dig her 
 
GN
Netværks møde: CSR-rapportering
Den 3. september 2020 


Vi afholder netværksmøde i Green Network med temaet CSR-rapportering. Dagen vil være en blanding af eksterne oplæg med gode erfaringer med CSR-rapportering samt oplæg med trin-for-trin råd fra Green Network omkring CSR-rapportering, herunder også information om lovkrav i §99a i Årsregnskabsloven, samt kravene til en UN Global Compact Communication on Progress report.

Læs mere og tilmeld dig her
 
GN

Velkommen til

Ny partner i Green Network

GN
Mascot er ny partner hos Green Network 

Vi kan med stor glæde byde Mascot velkommen som ny partner hos Green Network. Mascot er en af Danmarks førende producenter af arbejdstøj, og vi ser meget frem til et spændende bæredygtigt samarbejde. 
 

GN
GN
Green Network - Roms Hule 8, 3. sal, 7100 Vejle  
(+45) 70 25 40 70 - www.GreenNetwork.dk

Beskyttelse af personlige oplysninger






This email was sent to [email protected]
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Green Network · Roms Hule 8, 3. sal · Vejle 7100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp