Vi ved det – solen titter endelig frem og den tid på året, du har længtes efter siden jul, viser sig endelig fra sin lune, lyse side. Med det følger sæsonens første delikatesse: stenbiderrogn. Det fine vejr og rognens delikate, lette smag kalder på de helt rigtige vine, og vi har fundet tre perfekte ledsagere. Fra sprød Sancerre og elegant Riesling til cremet Champagne – her er forår i sin reneste form og du kan skænke dem i glasset lige nu til særlige medlemspriser:*
Du kan sikre dig flaskerne til medlemspriser både online og i vores butik på Nordre Toldbod, hvor du tilmed kan smage på vinene i dag, fredag – og finde forårsbebuderen stenbiderrogn.
Psst ... tilbuddet gælder kun 48 timer, eller så længe lager haves, så du skal ikke vente for længe!
En smuk Sancerre hvor de ellers hyppige noter af tomatstik og hyld bliver pakket væk i mynte, saftig fersken, blomstrende iris, moden citrus og endda lidt solbær. Lidt fyldigere og dermed lidt mildere end mange andre Sancerre-vine, men nedenunder alle herlighederne lurer en bittersalt mineralitet, som sørger for, at der stadig er styr på friskheden.
Hervé Baudry fortæller, at for ham er det at producere vin lidt ligesom ægte kærlighed:
"La culture de la vigne s'apparente à une histoire d'amour. Prendre et donner du plaisir constitue nos valeurs"
– og det fornemmer man i vinen, selvom den forunderligt nok har formået at flyve under de fleste internationale anmelderes radar.
Saftig og sprød Riesling, som med sine fine krydrede noter både charmerer og lever op til sit ophav. Fornemme aromaer af mandarin, pint grape, bergamotte og fersken såvel i næsen som i munden. Mildt blomstrende og pikant krydret fylde i et frugtmættet udtryk, som får tilført elegance fra markant pirrende citrus og fin mineralitet.
ANBEFALINGER
Falstaff Magazin 91 point
"Duft nach reifen Zitrusfrüchten, etwas Honigwabe, Schiefer, dazu Sternfrucht und Apfel. Am Gaumen mit einer lebendigen Säure, Aromen von Kräutern, Steinobst und Zitrone dominieren, dazu mineralisch unterlegt und mit typischer Schieferwürze, gute Länge."
Champagne Blanc de Blancs Extra Brut NV, Champagne Diebolt-Vallois
En dejlig blomstrende Champagne med blide, men alligevel insisterende bobler, hvor fine noter af æbler, hvide sommerblomster og moden citrus får lov til at regere inden fornemmelserne fra tiden med gærresterne kommer trillende i form af brioche og karamel. Et flot eksempel på en Champagne som gerne vil være læskende og forfriskende.
Diebolt-Vallois blev af det indflydelsesrige Gault-Millau Magazine fejret som årets Champagne producent tilbage i 1992, og siden har vinene været særdeles efterspurgte, og efter en ny generation af sommelier har fået øjnene op for de mindre producenter har Diebolt-Vallois i hele det nye millennium kunne sælge mere end de producerede. Vi er derfor stolte over, at Diebolt-Vallois har valgt at blive en del af Løgismose-familien.
Nyd gerne de fine, lyserøde rogn – men vælg stenbiderrogn fra Island.Bestanden omkring Island forvaltes mere bæredygtigt med kvoter og kontrolleret fiskeri, som sikrer, at arten ikke overfiskes, sådan som det er sket i Danmark.
Vores butik på Nordre Toldbod modtager et begrænset antal fra Rogn Caviar hver fredag, som sælges efter først-til-mølle. Skal du have nogle med?
Klub Løgismose er en del af Løgismose Ny Vestergade 2-4 · 5672 Broby
John, du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Klub Løgismose Vin & Mad.
Der tages forbehold for trykfejl, ændringer i priser, produktbeskrivelser og lagerstatus, tekniske problemer og menneskelige fejl. Vi passer på dine personlige oplysninger.