Læs nyhedsbrevet online
13. juni 2019
Kig forbi VIVEs telt til Folkemødet!
Igen i år er VIVE på Folkemødet, hvor vi sammen med Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen står bag teltet #Faktaboksen. Her kan du høre interessante debatter om alt fra forskningsfrihed over ghettoer til alkoholkultur.
Læs mere om debatterne og find vej til #Faktaboksen
Mød VIVEs eksperter på Folkemødet 2019
Skal du til Folkemødet? Så har du chancen for at møde VIVEs eksperter i en række events. Vi er med i debatter om blandt andet sundhedspolitik, ligestilling, sociale indsatser, børn og unges trivsel, seniorer, beskæftigelsespolitik, hjemløshed og uafhængig forskning. Få overblikket over, hvor og hvornår det hele foregår, her.
Få et overblik over, hvilke arrangementer VIVE deltager i
Uafhængig forskning og viden er under pres – hvad gør vi?
Har samfundet et problem, når forskere og analytikere oplever pres på uvildigheden? Eller skal vi bare vænne os til, at viden skabes i samspil med dem, der skal bruge den? Dét sætter VIVE til debat på Folkemødet torsdag den 13. juni kl. 16:30 - 17:30.
Læs mere om arrangementet
Folkemøde: Hvad kan lokke flere kvinder til at udskyde pensionen?
Mange offentligt ansatte kvinder ønsker at gå tidligt på pension. Hvorfor har de ikke lyst til at blive på arbejdsmarkedet lige så længe som mændene? Og hvad skal der til for at holde på dem? Det sætter vi til debat på Folkemødet fredag den 14. juni kl. 10:30 - 11:30.
Læs mere om arrangementet
Beboerne skal udvikles, selvom ghettoerne afvikles!
Det er først og fremmest beboerne, som bliver ramt, når ghettoerne skal afvikles. Men hvordan sikrer vi sammenhængskraft og fokus på beboerne, når ghettoerne omdannes? Det diskuterer vi i VIVEs telt på Folkemødet fredag den 14. juni kl. 16:30 - 17:30.
Læs mere om arrangementet
Frikommuner – fire bud på smarte og innovative løsninger!
Kom og hør fire frikommuners erfaringer med at levere velfærd på nye måder, der ikke er bundet af regler og paragraffer. Og vær med til at stemme på den idé, som du synes er den mest innovative. Det sker i VIVEs telt #Faktaboksen på Folkemødet fredag den 14. juni kl. 18:00 - 19:00.
Læs mere om arrangementet
Alkoholkultur: Så meget drikker vi – også på Folkemødet!
VIVE præsenterer dugfriske tal om folks alkoholvaner på Folkemødet og sætter den danske alkoholkultur til debat: Hvorfor drikker vi danskere mere end de fleste i vores nabolande? Og skal vi gøre noget ved det? Kom og bliv klogere på danskernes alkoholforbrug- og kultur i VIVEs telt #Faktaboksen på Folkemødet lørdag den 15. juni kl. 13:30 - 14:30.
Læs mere om arrangementet
KONTAKT
OM VIVE
FØLG OS
Ret profil
Afmeld nyhedsbrev