| | Thomas Vinterbergs syv afsnit lange tv-serie 'Familier som vores' har verdenspremiere i Venedig. | |
| | | Kristoffer Hegnsvad | | Film- og tv-redaktør på Politiken | | |
|
|
| | Det kommer skræmmende tæt på. | |
| | Både vandet i Venedigs kanaler og historien i Thomas Vinterbergs nye tv-serie, der er et dansk svar på postapokalyptisk grusomhed, som vi sjældent ser på vores breddegrader, men som virker som det perfekte match for Vinterbergs fortællestil. | |
| | De syv afsnit af serien ’Familier som vores’ bliver vist på TV 2 senere på året, men har netop fået verdenspremiere på den prestigefulde filmfestival i Venedig. | |
| | Filmfestivalen i Venedig er verdens ældste, men den fine gamle dame har i nyere tid genopfundet sig selv som den hippe ballademager, der tillader alt det, som den franske Guldpalme-storebror i Cannes har forsøgt at holde uden for det fine selskab. | |
| | Venedig har omfavnet amerikansk film, virtual reality, dokumentarfilm og mest markant åbnet døren på vid gab for streamingtjenesterne og ikke bare deres spillefilm, men også tv-serierne, der bliver vist uden for konkurrence. | |
| | Det har den danske film- og tv-branche nydt godt af med både besøg af Lars von Trier og Nicolas Winding Refn de senere år. Og nu altså også Thomas Vinterberg, der efterhånden har opnået succes i hvert et hjørne af filmverdenens eliteplan med succes i både Cannes, ved den amerikanske Oscar og nu i den flydende by. | |
| | I disse dage går alle rundt og sveder i et uhørt varmt Venedig, der hører til et af de steder i verden, der har mest at tabe, ved at vandstanden stiger som følge af den stigende temperatur i verden. | |
| | Vinterbergs film tager ikke afsæt i Venedig, men i det for ham mere hjemlige Nordsjælland, hvor Nikolaj Lie Kaas og Paprika Steen spiller det fraskilte forældrepar til den skilsmissesplittede Amaryllis August, der går på Gentofte Gymnasium i en meget nær, meget genkendelig fremtid. De forkælede overklassedanskere skal snart få øjnene op for, hvor barsk verden er uden for det pæne reservat. | |
| | Vandstanden er steget verden over. | |
| | Hollænderne har allerede givet op og har evakueret hele befolkningen. Nu er det flade Danmarks tur til at strække våben. | |
| Paprika Steen og Amaryllis April Maltha August foran en dæmning i vandstandsstigningskatastofeserien 'Familier som vores' |
| | Som var det et pressemøde under coronapandemien, lukker statsministeren landet ned – ikke bare i lockdown, men helt ned. Danmark er færdig som nation, og hele den danske befolkning skal evakueres inden for seks måneder. | |
| | Det er klassisk Vinterberg i arven fra manuskriptnestor Mogens Rukov. Filmens idé er, at klimakatastrofen faktisk indtræffer og sætter gang i en bevægelse, der naturligt udvikler sig derfra, scene for scene. Det er godt tænkt i manusdelen, som Vinterberg har forfattet sammen med Bo hr. Hansen. | |
| | Hvor den amerikanske katastrofefilm hurtigt ville udvikle sig til det vilde vesten, som vi har set i tv-serier som ’The Last of Us’ eller ’Walking Dead’, så er ’Familier som vores’ en afdæmpet, nærmest dogmeagtig apokalypseserie. | |
| | Amerikanerne forventer, at i det øjeblik, civilisationen bryder sammen, så vil vi vise os som egoistiske krigerdyr. | |
| | I Danmark går vi ikke direkte ud og får fuldskæg og barrikaderer os i vores prepperbunker, men går stille og roligt i bureaukratisk gåsegang, som regeringen har fortalt os, mens vi alle sammen forsøger at komme en lille smule foran i systemet på smålig småborgermaner. | |
| Nikolaj Lie Kaas spiller en arkitekt, der forsøger at udnytte sine arbejdskontakter i Paris til at komme ind i Frankrig. |
| | I Vinterbergs film er det altid en afgørende hændelse, der sætter begivenhederne i gang. I ’Druk’ er det eksperimentet med alkohol. I ’Festen’ er det, da sønnen beder sin far om selv at vælge tale til sin 60-års fest: Vælg mellem den gule og den grønne. Havde faren valgt den gule tale, var der næppe en film. Men han vælger den grønne, der er fuld af grimme sandheder, og derefter udspiller filmen sig naturligt scene for scene ud fra den præmis. | |
| | I ’Familier som vores’ er samme dramaturgi på spil. Vinterberg vælger den grønne tale, klimakatastrofetalen, og fortæller os om, hvordan det konkret kommer til at udspille sig, når vandstanden stiger. | |
| | Således går ikke den vilde, men den maveknugende flugt, der her i det varme Venedig ikke føles som væk fra virkeligheden, men med åbne øjne ind i den. | |
|
