Nyhedsbrev fra Avisen i Undervisningen
Se nyhedsbrevet i din browser

Fem klasser vinder hver 10.000 kroner i Nyhedsugen. Læs her hvorfor og se vinderklassernes aviser på aiu.dk


Årets konkurrence i Nyhedsugen er forbi. 13.000 elever fordelt på 587 klasser var tilmeldt. De ialt 377 klasser som gennemførte forløbet har alle modtaget bedømmelser og skriftlig efterkritik af redaktionen på Berlingske. Nu er de fem vinderklasser fundet.


- Hvordan bliver jeres historie så interessant, at læseren bare må bruge tid på jeres journalistik? Det spørgsmål stillede Mette Østergaard eleverne i en videohilsen som optakt til Nyhedsugen 2019. Som chefredaktør på Berlingske og formand for dommerkomitéen, uddyber hun nu i en pressemeddelelse, hvorfor Avisen i Undervisningen stadig efter mere end 25 år er en relevant aktivitet for både skoler og nyhedsmedier.
 
Med denne mail siger vi tak for i år. Til elever. Til lærere. Til vejledere. Til skoler. Til pædagogiske læringscentre. Til Pædagogisk LæringscenterForening. Til Dansklærerforeningen. Til Danmarks IT- og Medievejlederforening. Til LærIT. Til journalister og redaktører på Berlingske. Kort sagt til alle de engagerede mennesker og organisationer, uden hvem Nyhedsugen som kollektivt dannelses- og uddannelsesprojekt ikke kan lade sig gøre.  

I mailen kan du også læse, hvilke klasser der vandt hver af de fem kategorier.

Med venlig hilsen
Avisen i Undervisningen 
 

VINDERKLASSE DA DE FIK NYHEDEN: "SÅ SKAL VI TIL THAILAND!"

Det var med store glædesmil at 6. Panda fra Byens Skole i Valby modtog beskeden om, at de i 6.-7. klasses web-kategori havde vundet konkurrencen i Nyhedsugen. Se med i denne video, da Berlingske i morges overraskede klassen med den glade nyhed.

PRESSEMEDDELELSE: TUSINDER SKOLEELEVER OMDANNEDE KLASSEVÆRELSET TIL NYHEDSREDAKTION - NU PRÆMIERES DE BEDSTE RESULTATER

Fem skoleklasser vinder hver 10.000 kroner for deres journalistiske arbejde med temaet Sandhed og løgn

Mere end 13.000 elever fordelt på næsten 600 klasser var tilmeldt Nyhedsugen 2019 og udgjorde i efteråret dermed “landets største nyhedsredaktion”. Knap 400 af dem kom i mål inden deadline og afleverede deres egen avis eller en webavis til bedømmelse og efterkritik på redaktionen hos Berlingske. Journalister har skrevet til alle klasser med gode råd og anbefalinger til, hvordan eleverne udvikler sig i arbejdet med de journalistiske genrer.

- Nyhedsugen er et bidrag til at fremtidssikre kvaliteten af mediebilledet i Danmark. Ved at sætte eleverne i journalistens rolle, udvikler de deres kritiske sans. På den måde sikrer vi forhåbentlig efterspørgslen på kvalitetsjournalistik også blandt næste generations mediebrugere, forklarer Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske og formand for den dommerkomité, som den 11. december kårede fem vinderklasser i Nyhedsugen 2019.

Årets tema i Nyhedsugen lagde netop op til at eleverne kritisk undersøgte begreberne sandhed og løgn. I rollerne som journalister, redaktører, fotografer, layoutere og webdesignere har eleverne omdannet klasseværelset til en redaktion, som har produceret en trykt avis eller en webavis fra bunden af.

Læs resten af pressemeddelelsen og se vinderaviserne her.
- Det er imponerende at se, hvor langt klasserne er nået. Journalistik er jo et håndværk, som kræver uddannelse og øvelse. Men som team skal du også være i stand til at samarbejde. Eleverne i de klasser, som er nået længst i konkurrencen har netop både dygtiggjort sig og arbejdet godt sammen, siger Mette Østergaard, chefredaktør for Berlingske og formand for dommerkomitéen i Nyhedsugen 2019.

... OG VINDERNE ER!

7.X FRA HARESKOV SKOLE I HARESKOVBY
I KATEGORIEN TRYKT AVIS 6.-7. KLASSE MED AVISEN XPRESSEN

 

6. PANDA FRA BYENS SKOLE I VALBY
I KATEGORIEN WEBAVIS 6.-7. KLASSE MED WEBAVISEN BYENS STEMME

 

8.X FRA STUK, SØNDERJYLLANDS GYMNASIUM, GRUNDSKOLE OG KOSTSKOLE I TOFTLUND
I KATEGORIEN TRYKT AVIS 8.-10. KLASSE MED AVISEN PINOCCHIO POSTEN

 

ÆLDSTEGRUPPEN FRA GUDENÅDALENS FRISKOLE I BJERRINGBRO
I KATEGORIEN 8.-10. KLASSE WEBAVIS MED WEBAVISEN FAKTATOREN

 

8.F FRA SKÆLSKØR SKOLE I SKÆLSKØR
I KATEGORIEN Z-FAKTOR MED WEBAVISEN BREDSIDEN

LÆRERE GIVER NYHEDSUGEN HØJE KARAKTERER

Årets evaluerering af Nyhedsugen peger på, at elevernes udbytte har været højt. En repræsentativ andel af de deltagende lærere har deltaget i evalueringen. Vi tolker scoren i de afsluttende spørgsmål i formularen ganske positivt, men tager også de mindre positive svar og forslag til forebedringer fra evalueringen med i planlægningen af næste års konkurrence.

FRISKE GENRE-EKSEMPLER I MEDIEHÅNDBOGEN

Reportage, feature, interview ... Vi opdaterede de journalistiske genreeksempler i Mediehåndbogen op til Nyhedsugen 2019 og lader dem selvfølgelig ligge. Fx op mod afgangsprøverne i dansk kunne de være gode at have ved hånden. Eksemplerne er udvalgt efter 1) at emnerne skal appellere til teenagere og 2) at artiklerne skal være genretypiske. Find dem lige her ... 
Copyright © 2019 Avisen i Undervisningen, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er tilmeldt nyheder fra Avisen i Undervisningen.

Her bor vi
Avisen i Undervisningen
Pilestræde 34
København K 1147
Denmark

Add us to your address book


Afmeld nyhedsbrev    Rediger dine indstillinger for nyhedsbrev

IF:REWARDS|*
Copyright © 2019 Avisen i Undervisningen, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er tilmeldt nyheder fra Avisen i Undervisningen.

Our mailing address is:
Avisen i Undervisningen
Pilestræde 34
København K 1147
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Share
Tweet
Forward
+1