Som partner i projektet får du: Mulighed for at arbejde med kommunens egne bygninger som cases i projektet. Større indsigt i ressourceforbruget og optimeringspotentialet i kommunens bygninger. En række praktiske værktøjer, som kan styrke samarbejdet mellem driftschefer, driftspersonale og brugere af kommunens ejendomme. Inspiration til værktøjer, der kan give bedre indblik i brugernes adfærd og reelle anvendelse af kommunens bygninger. Værdifuld erfaringsudveksling med andre aktører. Mulighed for at være med til at udvikle og afprøve nye løsninger, som kan spare både penge og CO2 og samtidig øge komforten for brugere og beboere. Eksempler på problemstillinger i projektet: Nemmere drift gennem integration mellem databaserede styringsinstrumenter. Integration mellem CTS-systemer og nye digitale løsninger og dataanalyse, der tilsammen muliggør energiforbedringer. Mere interaktion mellem brugerne i bygningerne. Nye brugerflader hvor data videreformidles med henblik på energibesparelser og komfort. Projektet vil blive opbygget om følgende tre arbejdspakker: Udvikling af konkrete cases i kommunale bygninger og almene boliger. Her forventes det, at kommuner og boligforeninger byder ind med egnede testbygninger. Sparring på tværs og med specialister på området. Her forventes universiteter og andre videnstunge organisationer at bidrage. Forankring og skalering. Her forventes regionale og nationale organisationer og politiske fora at være bærende. Projektets målgrupper: Kommuner, der arbejder med strategisk energiledelse, og som vil stille bygninger til rådighed. Målgruppen er her både den centrale ejendomsafdeling, der overvåger og styrer hele kommunens bygningsmasse og de lokale ejendomsfunktionærer, der står for den praktiske drift af bygningerne samt for den daglige dialog med bygningernes brugere. Boligselskaber, der administrerer almene nyttige boliger. Herunder, brugerne af bygningerne samt ledelse og bestyrelser for bygningerne. Virksomheder der arbejder med sensorer, data, CTS og IoT inden for bygningsdrift og energiledelse. Projektet understøtter virksomhedernes udviklingsprojekter frem mod test og etablering. Forsknings- og vidensinstitutioner, som kan understøtte ovenstående indsats via blandt andet kortlægning og indsigt i energi- og driftsstyring. Tidsplan og økonomi for projektet: Der søges støtte fra EU-programmet Interregs ØKS – Indsatsområde Grøn økonomi og delmål - Mindsket energiforbrug i offentlige virksomheder. Der forventes 50% tilskud for samtlige udgifter (inklusive overhead). oktober - december 2019: Projektudvikling 28. oktober 2019: Møde for alle interessenter. 7. februar 2019: Deadline for ansøgning.juni 2020 - september 2022: Projektperiode (tentativ). For yderligere information kontakt: Lone Kelstrup, Programleder for Bæredygtige digitale samfund, Gate 21 Mail: [email protected] Telefon: +45 2521 8052 |