Tegning: Roald Als Kære læser, velkommen til! Hvis du interesserer dig for natur, dyr og madlavning, bør du kende til foreningen 4H. En almennyttig forsamling af mennesker, der dyrker det naturlige liv i respekt for den omverden, vi er forbundet til. De fire H’er er hånd, hoved, hjerte og helbred, og hvis man vil lave varieret debatstof – og det skal guderne (Vorherre, Allah, Odin og Shiva) vide, at vi forsøger på Politiken – så skal der være lidt til hvert H. Tag nu hovedet som eksempel. Husker vi tekster med et vist niveau, så man også skal anstrenge sig en smule for at være med? Ja, et bud kunne i hvert fald være Noa Redingtons klumme om, hvordan det kommende årti vil arte sig i dansk politik. Den har vi klippet ud og hængt op, så Overkommentatoren kan få sine pointer i hovedet igen, når vi træder ind i 2030’erne. Til hånden, den aktivt udførende enhed, vil jeg anbefale Kroniken om human ledelse, som Anne Marie Pahuus og Christina Busk har skrevet. De gør op med tanken om, at ledelse kun kan læres gennem teori, for den findes i lige så høj grad i den dømmekraft, vi som mennesker kan tillægge os ved at læse romaner. Og der er brug for netop den kompetence: »Når vi ser på Trump eller Greta Thunberg, træder det frem, at dømmekraft i ledelse vel aldrig har været en mere væsentlig kompetence end nu. Det er ikke noget nymodens fænomen, at behovet for den solide forsvarlige dømmekraft i ledelse er væsentligt«. Helbredet skal også have sit, for man er først i balance, når man har en god fornemmelse i maven. Det har statsministeren eksempelvis, når hun ønsker, at tvangsfjernelser af børn fra belastede hjem bliver et mere anvendt socialpolitisk redskab. Men der er alt for meget mavefornemmelse bag den beslutning, skriver ph.d.-stipendiat og forsker i børnehandikapområdet ved RUC, Emil Søbjerg Falster: »Det er fagligt uholdbart at basere sin politik, der i dette tilfælde indeholder en antalmæssig udvidelse af en af de mest indgribende foranstaltninger i et retssystem, på en gruppe mennesker, man bare lige har mødt og snakket med. Besvares, deres udsagn kan være rigtige, og ingen kan tage deres oplevelser og følelser fra dem. Men kan vi basere en ny politisk kurs på anbringelsesområdet på det? Nej, det kan vi ikke«, skriver han. Tilbage er så hjertet. I symbolanalytisk forstand den del af kroppen, vi forbinder med vores følelsesliv. Og det er et bestemt hjerte, nemlig statsminister Mette Frederiksens, som Gerda Abildgaard skriver til i et indlæg om afviste kvindelige asylansøgere, der bliver fjernet fra deres børn, i visse tilfælde mens småbørnene stadig bliver ammet. Abildgaard er frivillig i udrejsecenteret Kærshovedgård og har set, hvad adskillelsen gør ved familierne. »Vil du have det på din samvittighed, Mette Frederiksen?«, spørger hun statsministeren i indlægget. Forhåbentlig får vi lejlighed til snart at bringe statsministerens replik. Tak for opmærksomheden. |
|
|