Vidste du, at kroppen udvikler stresshormoner i et kontormiljø? Et studie fra Cornell University indikerer, at man udvikler stresshormoner i et almindeligt åbent kontormiljø. I det specifikke forskningsstudie har man opdelt kontormedarbejdere i to forskellige lydmiljøer. En gruppe blev udsat for den lyd, der typisk optræder i et åbent kontormiljø, hvilket er tilsvarende 55 dBA. Den anden gruppe blev udsat for et lavere lydniveau på 40 dBA, hvilket er tilsvarende lyden i et soveværelse. Testpersonerne vurderede ikke umiddelbart, at de blev stresset i de forskellige situationer. Men prøver af deres urin tegnede et andet billede af situationen. Resultaterne afslørede en stigning af stresshormoner hos de personer, der befandt sig i rummet med 55 dBA. Derudover, blev det også tydeligt, at eksponeringen af 55 dBA betød, at deltagerne var mindre tilbøjelige til at tage ergonomiske valg ift. deres arbejdsstation, sammenlignet med de personer, der var eksponeret for 40 dBA. Selvsamme fravalg af ergonomiske muligheder kan have andre helbredsmæssige konsekvenser, så som muskelskeletale lidelser - samt forøget risiko for hjertekarsygdomme. Læs hele artiklen her. For at danne dig et indtryk af, hvor meget dBA du bliver eksponeret for i forskellige situationer, kan du se nedenstående illustration. Vil du blive klogere på en sundere og mere effektiv arbejdsdag? Vi tilbyder netop nu en gratis undervisningsdag med forplejning, hvor du kan blive klogere på en bedre og mere effektiv hverdag. Læs mere i det følgende.
Mød vores nye civilingeniør i akustik, Steffen
Steffen er uddannet civilingeniør i akustik og er en del af Alpha Akustiks innovationsafdeling. Steffen tager blandt andet rundt og underviser i akustik, for at give et indblik i, hvordan støj påvirker vores hverdag og vores effektivitet, og hvad man kan gøre ved det. Ønsker jeres virksomhed undervisning, kan du læse mere her.
Gratis undervisningsdag med fokus på optimering af arbejdsmiljø med forplejning d. 25. oktober 2018 i Aarhus
Efter stor succes med undervisning i akustik og arbejdsmiljø på Sjælland, rykker vi vores undervisning til Aarhus d. 25. oktober 2018 fra kl. 12.00 - 16.00. Vi har lejet det flotte Heimat Studio på Lynfabrikken, der ligger ved banegården i Aarhus (så det er nemt at komme til med offentlig transport). Lokalerne er med til at skabe en urban New York stemning, der er rå og inspirerende . Det er passende til dagens arrangement, da undervisningen har fokus på, hvordan man optimerer arbejdsmiljøet og dermed også produktiviteten i hverdagen.
Følgende emner vil blive diskuteret d. 25. oktober
INDRETNING OG ARKITEKTUR - trends i akustisk design og fremtidens kontorer Morten Berg, der er Concept Developer hos Ecophon vil stille skarpt på, hvordan lyd kan integreres i indretning og arkitektur. ”Ifølge kontorarbejdere verden over er støj en af de absolut værste forhindringer for produktivitet og koncentration. Men hvorfor generer støj os egentlig så meget og hvad kan vi gøre ved det? Ofte bliver lyd og akustik forsømt i arkitektur og indretningsdesign og det kan blive både dyrt og besværligt at rette op på senere i processen. Akustisk design giver redskaber til at tænke lyden ind i projektet fra begyndelsen. Materialer, indretning, aktiviteter, personlighedstyper og meget mere har en effekt på lyden i kontoret. Desuden bør man holde sig ajour med gældende lovgivning. Hvilke trends er på vej frem indenfor akustisk design og hvordan lyder fremtidens kontorer?” EFFEKTIVISERING AF ARBEJDSEVNE - hvordan påvirker et dårligt akustisk arbejdsmiljø os? Steffen Spangmose Pedersen, der er Akustiker hos Alpha Akustik, vil uddybe, hvordan støj - selv ved lave niveauer kan påvirke din adfærd og arbejdsevne. Steffen vil gennem konkrete eksempler og studier uddybe, hvilke konsekvenser et dårligt akustisk arbejdsmiljø har på mennesker, og hvordan man kan komme den problematik til livs. HVORDAN FUNGERER DET I PRAKSIS? Peter Møller, stifter og ejer af Alpha Akustik vil præsentere, hvordan Alpha Akustik arbejder med at reducere støj. Med udgangspunkt i konkrete sager vil Peter Møller vise og demonstrere, hvordan man kan løse forskellige støjproblematikker. Såfremt I ikke kan deltage på netop denne dag, kan I kontakte Steffen på tlf. 51 91 70 26 eller på mail: [email protected], for at lave en separat aftale.