LÆS I DENNE UGE Lyt med i to podcast-serier med højaktuelle emner Kom godt i gang med den cirkulære rejse Ny medarbejder i sekretariatet Dyk ned i metaverset Få et skræddersyet forløb til din iværksættervirksomhed Kom til Digital Fashion Summit Opnå indsigt i genanvendte materiale Få input til din eksportrejse udenfor EU Bliv klog på digitale metervarer Få indblik i det digitale produktpas for mode, møbler og design |
|
|
Sign up til Podcast-serie I denne uge startede udgivelsen af en podcastserie med fokus på tre temaer; "Diversitet og inklusion gennem digitalisering", "Kvalitet og cirkularitet" og "Planeten i balance". Gennem interviews med udvalgte virksomheder, omsættes viden og indsigter til aktuelle og relevante samtaler i en podcastserie. Første episode har temaet kvalitet med en samtale mellem Marlene Harsaae, Via, Cahtrine Andersen, Andersen- Andersen og Marie Mustelin, Dansk Erhverv. Podcast-serien er produceret af Fashion Forum i samarbejde med Mette Julie Bundgaard-Nielsen, Designskolen Kolding og en række spændende virksomheder, vidensinstitutioner og eksperter. Formålet er at undersøge og dele viden om nuværende og fremtidig praksis fra forskellige perspektiver, baseret på virksomhedsinterviews, ekspertviden og anbefalinger fra brancheorganisationer. Læs mere her og få adgang til podcast-serien her |
|
|
Bliv en del af noget fedt I Lifestyle Lab Cph, Bredgade 66, København, kan du leje kontorlokaler og skrivebordspladser og blive en del af et fællesskab af cirkulære iværksættere. Som en del af Lifestyle Lab Cph indgår du i et kreativt miljø, hvor vi arbejder for at understøtte vækst hos nye brands, der arbejder cirkulært, og sikre innovation i design- og livsstilsbranchen. Lifestyle Lab Cph er en del af Lifestyle & Design Cluster, hvor du som startup kan: få erfaringsudveksling, vidensdeling og sparring udstille nye innovative produkter, systemer og services i et interaktivt udstillingsmiljø leje et eventspace til arrangementer, workshops og netværksmøder. Læs mere om lab'et her Kontakt Birgit Markussen for yderligere information [email protected] - 2276 7990 |
|
|
Kom godt i gang med den cirkulære rejse
Hvor er jeres største potentialer? Hvilke anbefalinger kan der gives til det videre arbejde med cirkularitet? Hvordan integreres dette i jeres strategier? Vil du have overblik over jeres cirkulære arbejde og anbefalinger til, hvordan I kommer videre med indsatsen? Så meld dig til dette afklaringsforløb, hvor I kommer til at samarbejde med eksperter fra Aalborg Universitet og får muligheden for at sparre med andre virksomheder. Desuden får I målrettede anbefalinger til cirkulære tiltag, som I kan arbejde videre med. Forløbet er planlagt påbegyndt i februar, men tilpasses tidsmæssigt den enkelte virksomhed. Læs mere her Tilmelding: Nynne Nørup, Adjunkt ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet: [email protected]
|
|
|
Dyk ned i metaverset Dyk ned i det digitale univers og lær om Metaverse-brugerne, udforsk nye muligheder og vær med til at forme fremtiden. Læs mere her - Download white paper'et her |
|
|
Få skræddersyet et accelerator-forløb
Er du vækst-iværksætter, har du nu mulighed for at deltage i et skræddersyet accelerator-forløb tilpasset dine behov gennem Beyond Beta 3. Vi sikrer, at du får adgang til de rigtige ressourcer på det helt rigtige tidspunkt. Du får desuden et udvidet og stærkt netværk inden for Lifestyle & Design Cluster og livsstilsbranchen. Læs mere om krav til ansøgning her og ansøg her Kontakt os gerne inden du søger. Bemærk: Ansøgningsfrist 26. februar. |
|
|
Ønsker du ny viden om genanvendte materialer? Bliv en del af projektet Genanvendte materialer 2024. Projektet giver dig indsigt i, hvad genanvendte materialer er, hvordan genanvendte materialer kan bruges, og hvilken viden, der er i et udsnit af mode- og livsstilsbranchen. Samtidig undersøges, hvilke kompetencer branchen har brug for. I 2024 afprøves den udviklede viden indenfor genanvendte materialer i innovationsforløb i en række virksomheds-cases. Innovationsforløbene vil indeholde workshops, og ved projektets afslutning bliver projektets findings omsat til konkrete anbefalinger i forhold til processer og materialevalg. Læs mere her Kontakt: Tina Cecilie Bull Nielsen, VIA, [email protected] Projektet er et samarbejde mellem KEA, VIA University College, Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi. |
|
|
Podcast-serie har været stor succes Mere end 350 lyttere har allerede taget del i samtalen Over 350 lyttere har allerede sluttet sig til samtalen ASK the Nordic Way. Her deler 17 livsstilsbrands og seks eksperter, deres indsigt i at udnytte teknologi til gennemsigtighed og sporbarhed. Dyk ned i fremtiden for bæredygtige forretningspraksisser nu! Lyt her og mød: Son Of A Tailor, Roccamore, Kvadrat Really, Ingridsdotter, Gärsnäs, Värnamo, Vestre, Simone Faurschou, Birger Christensen Collective, Wehlers, Fritz Hansen, SPOOR, by Green Cotton, Reimar, Gina Tricot, Halti, Nudie Jeans Podcast-serien er udviklet i et samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster, Interior Cluster Sweden, Science Park Borås, +Lab, NFTA, Finsk Tekstil & Mode og DI-Handel Find podcasten på Spotify eller Apple Finansieret af: |
|
|
Ny i sekretariatet Vi har ansat Birgitte Iversen i Lifestyle & Design Clusters kommunikations-team. Hun får blandt andet ansvaret for kommunikationen af projektet Closing the Loop, der løber over de næste tre år. Her skal hun arbejde tæt sammen med alle partnerne i konsortiet bag projektet; erhvervsklyngerne Food & Bio Cluster Denmark, We Build Denmark, og CLEAN samt Teknologisk Institut og erhvervshusene Hovedstaden, Sjælland, Sydjylland, Midtjylland og Nordjylland. Birgitte er et velkendt ansigt i huset, da hun for år tilbage har været ansat hos os samt hos VIA Design & Business. I de senere år har Birgitte som selvstændig kommunikationsrådgiver arbejdet med små og mellemstore virksomheder; især i mode- og tekstilbranchen, byggeriet og hos it-virksomheder. |
|
|
Vil du have viden om eksport uden for EU? Bliv ét af fem brands i KIDS-segmentet, der kan få inspiration til internationalisering Deltag i forløb med netværk og studieture til dynamiske og innovative markeder. Få indsigt i E-commerce, match-making og vejledning i eksport på markeder, hvor tradition møder innovation. Studietur til Chile i maj/juni og Sydkorea i juni. De endelige datoer fastlægges i januar. Bemærk, at du kan få 10.000 kr. i støtte til rejse- og hoteludgifter. Læs mere her eller kontakt Head of Digitalisation, Heidi Svane og hør mere om, hvad du kan få ud af forløbet. |
|
|
Få inspiration på Det Kongelige Akademis værksteder Materialer, teknologi og eksperimenter Besøg Det Kongelige Akademis værksteder og få et indblik i nogle af de nyeste teknologier og materialeprocesser. Se, hvordan her eksperimenteres direkte i materialerne med eksempler fra både forskningen og undervisningen. Udover et inspirerende indblik i akademiets værksteder, byder vi over en frokost op til diskussion og sparring om mulige virksomhedssamarbejder og brobygning mellem værksteder og erhvervslivet. Tirsdag d. 16. januar Program: 10.00: Velkommen, introduktion og morgenkaffe 10.20: Besøg og inspiration på værkstederne. Vi tjekker bl.a. ind på Super Form LAB, Tekstil-tryk, Væv & Strik, Træ, Metal, 3D Print og WizLab 13.00: Frokost med diskussion og sparring. Det Kongelige Akademi, Philip de Langes Alle 10,1435 København K Læs mere - Tilmelding |
|
|
Digitale materialer til produktudvikling & produktionsprocesser
Er du nysgerrig omkring udviklingen af digitale metervarer til beklædning? Så kan du høre om resultaterne fra en række workshops, som Designskolen Kolding, Københavns Erhvervsakademi og VIA Design & Business har afviklet her i efteråret. Otte deltagende virksomheder har scannet og testet forskellige metervarer og omsat dem til digitale filer i 3D-programmer. På webinaret vil uddannelsesinstitutionerne og nogle af de deltagende virksomheder dele erfaringer fra forløbet. Webinaret afholdes onsdag d. 17. januar kl. 10.00-11.30. Tilmelding Yderligere information: Ida Wiuff Andersen, VIA [email protected]
|
|
|
Tager jeres designguide højde for ECO-design direktivet? Deltag i webinar om strategisk produktdesign Din virksomhed kan få direkte viden om og erfaring med at vurdere, bruge og udarbejde en strategisk produktguide som værktøj til bedre og mere bæredygtig produktopbygning. For at imødekomme den kommende lovgivning om ECO-design er det nemlig vigtigt med en holistisk tilgang, der inddrager hele værdikæden og ikke kun fokuserer på design. Webinaret byder på en introduktion til den kommende ECO-design lovgivning og en præsentation af et konkret arbejdsværktøj. Derudover vil der være forskellige perspektiver på, hvordan I kan arbejde med tilgange til produktudvikling. Webinar d. 18. januar 2024 kl. 14.00-16.00. Tilmelding |
|
|
Webinar: Det digitale produktpas mode, møbler og design
Deltag i et spændende webinar, hvor KEA, FORCE og Lifestyle & Design Cluster udforsker betydningen af og potentialet i det digitale produktpas (DPP) inden for mode, møbel og designindustrien. Få indsigt i, hvad forbrugerne forventer at få af information og oplev løsninger fra fem nøgleleverandører. Læs mere her Tidspunkt: D. 25. januar 2024, kl. 9:00-11:00 Tilmeld dig her: Yderligere Information: Head of Digital, Heidi Svane, [email protected] |
|
|
Digital Fashion Summit 2024 Dyk ned i indsigter om digitale produkter, web 3.0, AI og de seneste trends på vores online konference d. 30. januar. Vær med, når eksperter deler ud af fire års forskning, erfaringer og viden fra studieture til Amsterdam og Sydkorea. Eksperimentér med digitale showrooms i VR-briller, NFT-salg, metaverse-oplevelser og meget mere. Få indsigt i at skabe 3D-modeller, digitale produkter og omsætte digitalt tøj til værdi. Opdag nye afsætningskanaler, og lær, hvordan digital mode kan revolutionere den digitale og fysiske kunderejse, fungere som et banebrydende salgsværktøj B2B og styrke dine relationer til kunderne. Konferencen afvikles på engelsk. Tilmelding Yderligere info: Head of Digital, Heidi Svane, [email protected] Tidspunkt: D. 30. januar kl. 13.00-15.30. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, IT-Universitetet, Designskolen Kolding, Creative Denmark og Realities.
|
|
|
Åben udstilling om brugerforståelse Den første af tre projektdele af Fashion Design Innovation er afsluttet med temaet "User". Det markeres med en åben udstilling i Lifestyle & Design Clusters Lifestyle Lab, Bredgade 66, København d. 31. januar kl. 14.00-16.00. Otte hold af designtalenter fra danske designskoler har samarbejdet med otte danske modebrands. Det er resultater og indsigter i brugerforståelse, der præsenteres i plakat- og videoværker af designteamsene på begivenhedsudstillingen. Alle er velkomne til den åbne udstilling, hvor arbejdet vil blive præsenteret. Kontakt for mere information: Københavns Erhvervsakademi: Sofie Edvard [email protected] Designskolen Kolding: Mette Julie Bundgaard-Nielsen [email protected] |
|
|
Save the Date 16. januar: Besøg Det Kongelige Akademis værksteder 17. januar: Webinar om Digitale materialer til produktudvikling og produktionsprocesser 18. januar: Strategisk Produktdesign 25. januar: Webinar om digitalt produktpas 30. januar: Digital Fashion Summit 7. februar: Workshop Circularity Gap Report 22. marts: TRACE-konference (TBA) 4. april: Trends fra videresalgsplatform 24-25. april: Loop Forum 16. maj: Værdiskabelse på videresalgsmarkedet. 12-14: juni: Circular Furniture Days 2024 |
|
|
| |
|