Børneloppen vandt Lifestyle Growth 2024
Gensalgskonceptet Børneloppen vandt pitchkonkurrencen Lifestyle Growth, der torsdag blev afviklet på rådhuset i Aarhus. Konceptet hviler på franchise-butikker, hvor sælgere kan leje stande til at sælge børnetøj. Det betog det stærke panel af erhvervsfolk ved at være et godt bud på, hvad bæredygtighed også kan være. - Forretningen er en forfriskende modvægt mod, at alt skal være online, sagde formand for panelet, Christian Stadil, der også nævnte, at det er lykkedes for forretningen at skalere og opnå en flot indtjening. Eksklusive sneakers vandt 2. præmie 2. pladsen gik til Sneaker Store, der siden grundlæggelsen i april 2021 opnået en ganske imponerende vækst ved at være blandt de få, der formår at skaffe sjældne modeller af meget eksklusive sneakers som Air Jordans og Nike Dunks og tilbyde et bredt udvalg af sjældne modeller. Drømmen for brandet, der drives af tre unge iværksættere er at sælge for mange millioner og blive meget store i Europa. Special mention til TextileChange En ”special mention” blev der til TextileChange, Vejle, der vil gentænke, hvordan tekstilfibre produceres og genanvendes. - Lifestyle Growth har givet os muligheden for at få nogle helt uvurderlige kontakter højt oppe i tekstilbranchen siger CEO og medstifter Ditte Højland.
Læs mere her Lifestyle Growth afvikles i samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster og Sydbank samt samarbejdspartnerne Deloitte, Dansk Mode & Textil og Traede. |