LÆS I DENNE UGE Tekstilbranchen rykker på de cirkulære målsætninger Circular Furniture Days rykker ind på Formland Bliv den næste i rækken af succesfulde iværksættere i Lifestyle Growth. Få et tjek af dine værdikæder Hjælp os til at blive klogere på genanvendelse af materialer 3. podcast fra Trace er i luften Guide fra Lifestyle & Design Cluster-projekt høster international opmærksomhed Bliv klogere på tre vigtige markeder for Kids-produkter. |
|
|
Tekstilbranchen rykker på de cirkulære målsætninger
' Det Frivillige Sektorsamarbejde om Tekstiler har gjort status på indsatsen for at nå ambitiøse cirkulære mål, og der foreligger nu en datarapport, som viser betydelige fremskridt inden for forskellige aspekter af cirkularitet. Rapporten viser også, at der stadig er en del udfordringer. - Det er meget vigtigt, at vi har fået identificeret og indsamlet korrekt data, og det er godt at se, at nogle af de fokuspunkter, vi har defineret, rent faktisk også viser sig at være noget, der kan rykkes på, siger forperson i sektorsamarbejdet, CEO i Aiayu, Maria Glæsel. Klimaordfører, Lea Wermelin (A) anerkender den danske tekstil-branche for at være god til at skabe design og produkter. - Men vi kan kun lykkes med at skabe en mere grøn produktion, hvis vi samarbejder og ser videre end materialer og produktionsmetoder, siger hun. For som det er nu, producerer og forbruger vi tøj i alt for høj fart, og jeg håber et næste skridt kan være en national handlingsplan, siger hun. Læs hele pressemeddelelsen her Se datarapporten her Læs mere om sektorsamarbejdet her |
|
|
Skal DIN virksomhed deltage i ”Think Circular”
Vores succesfulde Circular Furniture Days rykker inden døre, når udstillingen bliver en del af Formland Autumn 17.-19. august. Og er DIN virksomhed blandt dem, der arbejder med cirkulære forretningsmodeller, kan du få en plads på udstillingen ”Think Circular - Circular Furniture Days", hvor du får en unik mulighed for at møde et stort publikum. Samtidig kan du blive en del af et uformelt og værdifuldt netværk. For at deltage skal din forretningsmodel/dit produkt har fokus på: cirkulært design - produktion og distribution - brug - genanvendelse og genbrug eller materialer/sourcing Se mere her Kontakt Maria Hørman – [email protected] senest i uge 27, hvis du er interesseret. Think Circular/Circular Furniture Days etableres i et samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster, Designmuseum Danmark, Plastindustrien og Formland. |
|
|
Er DU den næste vinder af Lifestyle Growth? Er du iværksætter? Har du et spændende forretnings-koncept - med potentiale? Så er det nu, du har chancen for at melde dig til Lifestyle Growth 2024. Du kan skrive dig ind i rækken af start-ups, der har stået på scenen - og siden fået stor succes. Det gælder blandt andet vinderne fra 2023, Timestone og Skagen Clothing, der begge har haft en imponerende udvikling siden. Måske er du den næste. Du får chancen for at pitche din ide, vinde mentortimer fra det skarpe panel og få rådgivning i øvrigt Læs mere om Lifestyle Growth her. Yderligere information: Christian Chapelle, Head of Incubation - 2420 7207 - [email protected] |
|
|
Få et tjek af dine værdikæder Søg op til 115.000 kr. i samlet budget til et værdikæde-tjek. Netop nu har virksomheder en unik chance for at komme med i Closing Loops, som arbejder med cirkulær økonomi i værdikæden. For første gang udbydes et værdikæde-tjek på 2-4 måneder. Her kan du få et professionelt blik på din virksomheds muligheder for at blive en del af et værdikædesamarbejde. Målet er at finde cirkulære løsninger og sammen minimere ressourceforbruget og affaldsmængderne i værdikæden. For en virksomhed kan ikke omstille sig alene. Værdikæder går på tværs af brancher, og studier viser, at samarbejde fremmer en cirkulær implementering og øger konkurrenceevnen. Der er rift om pladserne i Closing Loops, så skynd dig at læse mere her. |
|
|
Må vi spørge til din viden om genanvendelige materialer?
Genanvendelige materialer 2024 handler om at styrke tekstil-, møbel-, mode- & livsstilsbranchens viden om genanvendelige materialer. Herunder styrke virksomhedernes viden om og mulighed for at indtænke, hvordan materialer kan tænkes at indgå i et closed loop, som genanvendelige og dermed som resurse i virksomheden egen fortløbende værdikæde. Har du lyst til at være en del af projektet og bidrage med viden, så start med projektets indledende spørgeundersøgelse, som giver projektet indsigt i din virksomheds nuværende materialebehov og ønsker ift. mere bæredygtige valg.
|
|
|
Lyt til ny Trace podcast-serie: Afsnit 3 af vores podcastserie "TRACE - Kan ny teknologi skalere gensalgsmarkedet?" er ude nu! I dette afsnit fokuserer vi på teknologiens rolle i gensalgsmarkedet. Vi undersøger, hvordan teknologiske løsninger kan skalere gensalgsmarkedet, tracking af forsyningskæder og hvordan brands kan følge deres produkter på det sekundære marked. Vi diskuterer også betydningen af data generelt og specifikke data om produkter. Hvordan påvirker teknologi gensalgsmarkedet, og hvor vigtig er data i den sammenhæng? I denne podcast møder du Det Kongelige Akademi samt en række brands såsom Bestseller, Soulland, Reshopper, NN07, Continued Fashion, Samsøe Samsøe, MiCollect, By Green Cotton, Konges Sløjd og Pufin Id. Tilmeld dig nu og modtag alle afsnit direkte i din indbakke og læs mere her. Podcasten er på dansk og finansieret af TRACE, støttet af Innovationsfonden, og udviklet i samarbejde med Lifestyle & Design Cluster, Copenhagen Business School, Det Kongelige Akademi og Alexandra Instituttet. |
|
|
International interesse for prototyping-guide
Ph.D-studerende fra SDU Steffen Paust udarbejdede i forbindelse med et Lifestyle & Design Cluster-projekt en guide i prototyping, der nu bruges af universiteter, støtteorganisationer og iværksættermiljøer på tværs af Europa og USA. Projektet blev til som en del af Creative Hub Denmark, og Steffen Paust udarbejdede materiale og afholdt webinar om prototyping i samarbejde med Lifestyle & Design Cluster, Creative Business Network og SDU - midt under Corona-pandemien. Efter udarbejdelse af guiden har Steffen lavet en række praktiker-relevante indsigter om do's and don'ts, der er udgivet i det globalt-førende tidsskrift 'Small Business Economics', hvor det er røget i top på antallet af downloads. Det er gjort frit tilgængelig med støtte fra SDU. Måske kan du som iværksætter få glæde af nogle af værktøjerne. Artiklen kan ses her her Den oprindelige guide kan ses her |
|
|
Deltag i webinar inden for Kids-segmentet Alt du behøver at vide om amerikanske, chilenske og koreanske familier Som en del af det europæiske KIDS-projekt, som hjælper europæiske virksomheder med internationalisering, har Nova CHILD og dets partner PureSpectrum gennemført en stor markedsføringsundersøgelse, der giver et billede af amerikanske, chilenske og koreanske familier. Deltag i seminaret "Alt du behøver at vide om amerikanske, koreanske og chilenske familier!" Disse tre lande repræsenterer markedsmuligheder for europæiske virksomheder, der opererer inden for børne- og familiesektoren, herunder tekstiler, legetøj og spil og møbler. Webinar fredag den 5. juli kl. 10.00. Tilmelding |
|
|
Save the Date 17.-19. august: Formland/Think Circular 4. september: Implementering og strategiske tiltag til AI 23-27. september: Studietur til Silicon Valley 18. november: Nordic Circular Summit i Helsinki 28. november: Møbelseminar 29. november: Succes eller friktion i AI-understøttet kundeinteraktion |
|
|
| |
|