Læs i denne udgave: // Se fotos og videoer fra den store succes "Circular Textile Village" på Loop // Ambitiøs handlingsplan for Sektorsamarbejdet for tekstiler lanceret // Circular Furniture Days: Tre dage fyldt med design, inspiration og debat // Kom med som udstiller på Circular Formland Days // Lifestyle & Design Cluster med i juryen til Salling Future Friendly Fashion Award // Tre spændende markedsrapporter indenfor kids-segmentet publiceret |
|
Vil du udstille på Circular Formland Days? Ansøg inden den 17. maj Kunne du tænke dig at blive en del af udstillingen 'Circular Formland Days', når Formland Autumn løber af stablen den 20.-22. august? Så er det nu, du skal ansøge. Vi har åbent for ansøgninger frem til den 17. maj 2023. HVOR: Formland, Messecenter Herning HVORNÅR: Den 20.-22. august 2023 Læs mere og ansøg om at blive udstiller her |
|
|
Brands får priser for ansvarlige initiativer Salling Future Friendly Fashion Award
Lifestyle & Design Cluster er med på toppen, når Salling Future Friendly Fashion Award afholdes på Salling Rooftop i Aarhus, hvor en uges aktiviteter kulminerer med awardshow. Der er uddeling af hele tre priser med en samlet præmiesum på 150.000 kroner: Årets Brand, Årets Publikumspris og Årets Talent. CEO i Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen sidder i juryen, der desuden tæller brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, nyhedsmediet Fashion Forum og livsstilsmagasinet Elle. Derudover er de fire designskoler med, som hver har nomineret de studerende, som i særlig grad har integreret ansvarlighed i deres design. Desuden er der udstillinger i Salling med udvalgte brands, som har fokus på ansvarlighed - for eksempel LAKOR, WODEN og 'We do Vintage', der sælger vintage highend tasker. Modejournalist, skønhedsekspert og tv-vært, Uffe Buchard er konferencier. Læs mere, og se hele programmet her HVOR: Salling Rooftop, Aarhus HVORNÅR: torsdag den 11. maj kl. 15.30-19.00 |
|
|
Masser af liv i Circular Textile Village Der var masser af liv, netværk, snak, ministerbesøg og inspirerende talks i Lokomotivværkstedet, da Lifestyle & Design Cluster i sidste uge afviklede Circular Textile Village i samarbejde med Miljøministeriet og omkring 30 andre udstillere under Loop Forum. Se meget mere fra de spændende dage her |
|
|
Mode- og tekstilbranchen fremlægger handlingsplan for mere cirkularitet En stor del af den danske tekstilindustri har lanceret en ambitiøs handlingsplan, som skal sikre, at branchen i langt højere grad arbejder med cirkularitet. Dermed tager sektoren selv fat på at reducere det store klimaaftryk, som branchen i dag sætter. Samarbejdet tager udgangspunkt i tre mål, der er funderet på internationale principper om cirkulær økonomi: Genanvendelse af materialer Cirkulært design Cirkulære forretningsmodeller Se handlingsplanen, og læs pressemeddelelsen her Bag handlingsplanen står et unikt sektorsamarbejde med godt 60 virksomheder, brancheforeninger, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Lifestyle & Design Cluster. |
|
|
Tre dage fyldt med design, inspiration og debat Kom med, når vi i Lifestyle & Design Cluster for femte år i træk afholder ‘Circular Furniture Days’ under 3daysofdesign i København den 7.- 9. juni 2023. Designmuseum Danmarks smukke Museumshave i hjertet af København vil danne ramme om udstillingen, der med sit øjebliksbillede skal være med til at inspirere branchen til en mere ansvarlig og cirkulær fremtid samt skabe rum for vidensdeling og debat. Udstillingen vil være åben alle dage fra 10.00-18.00, og har gratis adgang for alle – både fagfolk, presse og offentligheden generelt. Hver dag arrangeres en række guidede ture, hvor besøgende i planlagte tidsrum kan deltage i rundture i udstillingen og høre virksomhederne præsentere deres produkter, løsninger og cirkulære rejse. Læs mere om Circular Furniture Days, og se udstillerne her |
|
|
Læs rapporterne om "Kids"-markederne i USA, Chile og Sydkorea Kids-projektet har fået udarbejdet tre rapporter om markederne for legetøj og børnebeklædning i Chile, Sydkorea og USA. Læs rapporterne ved at følge links nedenfor. Chile er det femte største legetøjsmarked i Sydamerika, hvor også beklædningsmarkedet er vokset støt siden 2016. Den chilenske befolkning går op i bæredygtighed. På det chilenske marked opfattes europæiske produkter som værende af høj kvalitet, ligesom især børn præges af europæisk kultur. Læs rapporten Sydkorea har en voksende og købedygtig middelklasse. Sydkoreanerne er villige til at betale for kvalitet og sætter stor pris på legetøj, der fremmer læring. Samme fokus på kvalitet ses i beklædning og møbler. Bevidstheden om at handle miljøvenligt er også steget. Mere end 60% af koreanerne har handlet online inden for det sidste år. Læs rapporten Online-salget i USA er kraftigt stigende, og er det næststørste på verdensplan efter Kina. 73% af de såkaldte Millennials og 64% af den samlede befolkning er villige til at betale mere for produkter, der fremstår som bæredygtige – og 78% er mere tilbøjelige til at købe produkter, der fremstår som bæredygtige. Læs rapporten Yderligere oplysninger: Projektleder Gabriella Constantinou: [email protected] |
|
|
Hvilke kompetencer kræver fremtiden? Den kommende EU-strategi inden for produktion af tekstiler vil medføre mange forandringer i alle led af værdikæden - fra designstrategier til bortskaffelse af produkter. Den 24. maj 2023 arrangerer Lifestyle & Design Cluster en spændende eftermiddag, hvor vi diskuterer fremtidens kompetencebehov. Designskolen Kolding, Københavns Erhvervsakademi, Det Kongelige Akademi og VIA Design og Business præsenterer hver et oplæg med relation til den kommende EU-strategi. Oplæggene følges op af workshop og debat i grupper og afsluttes med en fælles opsamling. HVORNÅR: den 24. maj kl.11.00-15.00. HVOR: Studentervæksthuset, VIA University College, Campus C., Ceres Allé, 8000 Aarhus C Læs hele programmet her |
|
|
To oplæg for de morgenfriske Morgenmøde på materialebiblioteket i Herning i samarbejde med Hummel Julie Pedersen og Sandra Schmidt, Via Design & Business præsenterer den 26. maj et projekt, hvor de i samarbejde med Hummel har skabt nye designs af tøj, der ikke kan genanvendes direkte, da der er logoer på. Det er lykkedes dem at lave en top og en sweatshirt af gammelt Hummel-tøj. Anders K. Mølbæk holder herefter et oplæg om "Industri 4.0" og udviklingen af et dialogredskab, der kortlægger forsynings- og værdikædens udfordringer og muligheder i overgangen fra konventionel masseproduktion til ”made-to-order-industri 4.0 produktion”. HVORNÅR: den 26. maj kl. 9.30-11.00 HVOR: Materialebiblioteket E109, Birk Centerpark 5, Herning og på zoom |
|
|
Tag med på studietur til Finland, der er førende på tekstilinnovation Finland er langt fremme med innovation af tekstiler - især når det kommer til cellulosefibre og kemisk genanvendelse. Kom med på studietur den 13.-15. september 2023, hvor du kan møde nogle af de førende finske virksomheder, der arbejder med cirkularitet af tekstiler; fra indsamling af tekstilaffald i Finland, sortering og især tekstilgenanvendelse. Læs det foreløbige program her Tilmelding til interesseliste senest den 15. juni her Yderligere info: Gabriella Constaninou - [email protected] |
|
|
Save the Date 21. - 27. maj: Studietur CLOTH, Wien 22. - 26. maj: Studietur og workshop, Indien 24.maj: Fremtidens Kompetencebehov 26. maj: Morgenmøde i materialebiblioteket, Herning 30. maj: Summit, sektorsamarbejdet 7. - 9. juni: Circular Furniture Days 9. - 11. august: Circular Fashion Days under CIFF 20. - 22. august: Circular Formland Days 13. - 15. september: CLOTH studietur til Finland 2.- 6. oktober: Studietur til New York med KIDS 30. oktober til 2. november: CLOTH studietur til Tyrkiet 8. november: Møbelseminar |
|
|
| |
|