Vi mener det alvorligt, når det kommer til levereglen ”Til fælles bedste”.
Vi har nemlig afsat en pulje på 1,5 millioner kroner, der skal ud at gøre gavn i lokalområdet. Hver af Sparekassens 15 afdelinger uddeler 100.000 kroner.
Pengene skal påskønne og gøre en forskel for de ildsjæle og foreninger, som får del i Fællesskabspuljen. Donationerne er et ekstraordinært tiltag, som supplerer Sparekassens cirka 500 sponsorater og løbende opbakning til lokale aktiviteter.
Martin Nørholm Baltser
Adm. direktør
Fortæl os, hvem du mener skal have del i Fællesskabspuljen
Er du garant, så kan du komme med dit bud på en almennyttig organisation eller forening i dit lokalområde, du synes skal have en økonomisk håndsrækning fra os.
Det er vores repræsentantskab, der vælger modtagerne.
Indstil dit bud på en almennyttig organisation eller forening i dit lokalområde. Sidste frist for at indstille en kandidat er 22. oktober 2023.
Som garant i Middelfart Sparekasse får du både indflydelse og en attraktiv rente.
Da Middelfart Sparekasse blev grundlagt i 1853 var udgangspunktet, at vi skulle være en sparekasse ”til fælles bedste”. Formålet var ikke at tjene penge, men at hjælpe fattigfolk med at passe bedre på pengene og måske endda spare lidt op.
Grundtanken til fælles bedste lever videre i bedste velgående den dag i dag. Det gør den, fordi vi er en garantsparekasse. Vores garanter har nemlig andre forventninger til os, end aktionærer har, og vi er derfor ikke drevet til udelukkede at fokusere på den økonomiske bundlinje. Det giver os mulighed for at tænke langsigtet og at have et stort fokus på at gøre en positiv forskel for både kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.