Siden sparekassen blev grundlagt i 1872, har vi været en selvstændig og lokal sparekasse. Gennem alle årene har vores fokus været at sikre en stærk og robust sparekasse. For det gør en forskel, at vi har en lokal sparekasse i Syd- og Sønderjylland.
Derfor glæder det mig, at vores garanter bakker op om sparekassen og viser, at de også ønsker en sparekasse, der er lokalt tilstede i Syd- og Sønderjylland. Faktisk har vi rundet mere end 12.500 garanter. Tak for jeres opbakning.
Max Hovedskov, adm. direktør.
Udvikling i sparekassens kapitalprocent
Alle banker og sparekasser er underlagt en række krav fra myndighederne til både størrelsen og sammensætningen af deres kapital. Formålet med kravene er at sikre, at banker og sparekasser har nok kapital i forhold til de risici, de påtager sig.
Frøs Sparekasse er et solidt pengeinstitut med en egenkapital pr. 31. december 2022 på 998,2 mio. kr. Sparekassens kapitalprocent er pr. 31. december 2022 på 28,1%, hvilket betyder en tilfredsstillende overdækning på 18,4% før bufferkrav og 12,1% efter alle gældende lov- og bufferkrav. Det er langt over myndighedernes krav til sparekassen.
Glæd dig - ny investeringsplatform på vej
I starten af maj måned præsenterer vi en helt ny investeringsplatform fyldt med opdateringer og nye funktioner, som giver dig alle de værktøjer, du skal bruge for at varetage dine investeringer.
OBS! Vi lukker for handler i 4 dage I forbindelse med overgangen til vores nye platform, vil der være lukket for handler, både via net- og mobilbank og gennem din rådgiver, i perioden tirsdag den 25. april til og med fredag den 28. april.
Den nye investeringsplatform vil være klar til brug mandag den 1. maj.
Brugervenligt design Den nye platform har et brugervenligt design, der gør det let at investere - uanset om det er første gang, eller du har investeret i mange år. Du kan udføre og administrere dine investeringer fra din computer, smartphone og tablet.
Få vist dine investeringer i ét samlet overblik I den nye platform kan du få vist dine investeringer i ét samlet overblik, hvilket gør det nemt at have kontrol over din portefølje. Du får også adgang til avancerede afkaststatistikker og historiske handler.
Automatisk salg af aktier Du har mulighed for at opsætte en "stop loss- funktion", der sikrer, at dine aktier automatisk bliver solgt umiddelbart efter, kursen rammer et specifikt niveau, som du selv har fastsat.
Inspiration til nye investeringer I vores nye platform finder du masser af inspiration til din næste investering. Du får mulighed for at udforske aktuelle trends og potentielle investeringer.
Sæt kryds i kalenderen den 3. juni 2023, hvor vi holder familiedag i Universe og inviterer alle vores yngste kunder til og med 12 år til en hyggelig og spændende dag. Der er rabat på billetprisen og forældre må også godt komme med. Vi sender invitationer ud i starten af maj, så hold øje med postkassen.
Bemærk - familien skal være helkunder i Frøs Sparekasse.
Vi støtter op
Vi ved, hvor vigtigt det er at have forståelse for ens egen privatøkonomi. Derfor er Frøs Sparekasse selvfølgelig på banen, når det gælder om at klæde børn og unge godt på til at træffe gode økonomiske valg.
Derfor var Lisbeth, vores afdelingsdirektør i Kolding, på besøg hos Kolding Realskole i forbindelse med Finans Danmarks Pengeuge. Her skulle Lisbeth undervise eleverne i privatøkonomi og lære dem om løn, skat, renter, opsparing m.m.
For Lisbeth var det en fornøjelse at besøge 8.H, som havde mange gode spørgsmål og drømme for fremtiden.
Hæv euro til ferien
Skal du ud og rejse i påsken? Så husk, at du har adgang til KONTANTEN-pengeautomater over hele landet. I de fleste automater kan du hæve euro.
Som kunde i Frøs Sparekasse får du adgang til vores fordelsklub, som tilbyder rabat på billetter til en lang række forlystelses- og dyreparker i Danmark. Bestil billetter allerede i dag.
Vi er din sparekasse. Vi sætter stor pris på den personlige kontakt, derfor får du også altid personlig rådgivning hos os, både som privatperson eller virksomhed. Vi er også din lokale sparekasse. Vi støtter op om det lokale engagement, både på banen og hos erhvervslivet.