Laden...
INSPIRATION SAMMEN MED BLOOM FORÆDLER VI FREDERIKSBERGS NEDFALDSÆBLER OM TIL GYLDEN CIDER Tag del i nedfaldsæblerov på Frederiksberg, når Bloom og Meyers den sidste weekend i efterårsferien indsamler Frederiksberg-borgernes nedfaldsæbler og brygger en cider, der skal smage af Frederiksberg. Når æblerne falder fra træerne, behøver de ikke gå til spilde. Heller ikke, hvis du har flere, end du selv kan nå at spise. Derfor har vi sammen med Blooom iværksat en indsamling af overskudsæbler, som vi laver til en ganske særlig Frederiksberg-cider.
Sammen med Bloom gør vi nedfaldsæbler til velbrygget cider Her kan alle komme og aflevere nedfaldsæbler fra deres have. De indsamlede æbler bliver brugt til at brygge cider, som serveres til Bloom 2021, og som kan nydes og købes i Meyers Deli og på Fasangården.
Æblets dag - 'Lille-Meyer indsamler æbler fra villakvarterer' På Æblets dag onsdag den 21. oktober besøger vores foodtruck, Lille Meyer, Frederiksbergs villakvarterer, hvor du kan få samlet dine æbler af frivillige unge fra det socialøkonomiske initiativ FRAK. Som tak, får du en flaske cider for hver 10 kg, du afleverer. LÆS MERE
OPSKRIFT LAV DIN EGEN CIDER Vores gode venner fra Decideret Cider har delt deres bedste opskrift på en vidunderlig, perlende cider, som du kan lave ud af dine overskudsæbler. Det kan kræve lidt øvelse at finde frem til, hvor længe cideren skal stå og fermentere, inden den hældes på flaske. Smagen og balancen mellem syre og sødme afhænger også af, hvilke slags æbler, du bruger.
FASANGÅRDEN I GÅR ÅBNEDE FASANGÅRDEN I FREDERIKSBERG HAVE I går slog vi for første gang dørene op til Fasangården i Frederiksberg Have og sammen med køkkenchef Anika Madsen og resten af Fasanholdet har vi glædet os gevaldigt til at tage imod de første spisende gæster eller spadserende fra haven, der allerede nu kan hente kaffe og søde sager med fra det lille stalddørsudsalg.
I går serverede vi for første gang retter fra Anikas jordnære menu, som hun har brugt hele sommeren på at udtænke, teste og tilsmage. Resultatet er blevet et udvalg af små og store retter, der trækker tråde tilbage til 1800-tallets begyndelse og finder inspiration i både bygningens historie og naturens eventyrlige verden.
Kig forbi Fasangården til middag i de historie stuer, en let frokost på græsset, petanqueslag i baghaven eller en varm kaffe i hånden på vejen videre. LÆS MEREKØKKENET PÅ FASANGÅRDEN
ANIKA MADSEN I SPIDSEN På husets fem-retters menu kan du blandt andet glæde dig til ’consommé, krokette og melbolle’ – en ret, der på en gang hylder gammelkendte tilberedningsformer fra de nordiske breddegrader, men som også ser ud over landegrænsen med franske teknikker som pithiver, også kendt som indbagt due og løgsoubise.
Anikas brug af den fransk-indiske vadouvan-karry er en hengemt hyldest til krydderiets ankomst til Danmark i 1800-tallet, mens hun med den anden hånd salter, sylter og fermenterer, som vi har gjort det i de danske køkkener i århundreder. LÆS MERE
RESTAURANTOPLEVELSE FOR BØRN SMAGENS TIME 2020 Mange har glædet sig. Både restauranter rundt om i hele kongeriget, børn og unge med forventningsfulde maver og stor nysgerrighed på årets menu, godt værtskab og hinandens selskab – uden de voksne!
Men grundet COVID-19, og myndighedernes opdaterede retningslinjer, har vi med tunge hjerter valgt at aflyse årets Smagens Time – i alle fald, som vi kender det.
Imens disse ord skrives arbejder vi benhårdt på en plan, hvor restaurantoplevelsen rykker hjem til familien, og hvor de yngre familiemedlemmer kan samles med søskende og nære venner, ja måske endda deres forældre og andre tætte kontakter.
På den måde bliver det selvfølgelig ikke forbudt for voksne, som sædvanligt, men i stedet et festmåltid med fællesskab, hygge og den næste generation i højsædet.
Vi forventer at kunne dele nyt om SMAGENS TIME ”COVID, GO HOME EDITION” inden børnenes efterårsferie.
Følg med og hold dig opdateret via Instagram og Facebook LÆS MERE
Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...