"Når vi synger, fortæller vi historier. Og historier har altid noget menneskeligt over sig, fordi det i sidste ende er oplevelser, der bliver samlet og givet videre." Anna Lucia Richter er en tysk mezzosopran med en utrolig udtrykskraft der allerede optræder på de største koncert- og operascener verden over både med sang- og operarepertoire. Hun har har samarbejdet med pianister som bl.a. sir András Schiff og Mitsuko Uchida, og ved denne koncert er det den unge, men yderst erfarne pianist Ammiel Bushakevitz der sidder ved tangenterne i tyske romantiske sange af Mendelssohn, Schubert, Mahler og Brahms. |