Der er lys og forår forude - og dét glæder vi os vist alle til. Noget vi også glæder os til her i sparekassen er at få besøg igen.
Og netop dét kan vi fra i dag, mandag den 15. marts, hvor vi stille og roligt åbner dørene til vores afdelinger igen.
Følg med på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer status.
Vi holder naturligvis stadig rigtig mange møder på telefonen og web - og det vil vi fortsætte med. Men fra i dag kan du altså igen komme til møde i din afdeling, hvis du har behov for det.
Vi er naturligvis opmærksomme på både afstand og rengøring, og vi vil fortsat gøre vores allerbedste for at passe godt på jer - og os. Derfor vil du bl.a. kunne finde håndsprit ved indgangen, afstandsmarkeringer på gulvet og plexiglas til afskærmning i udvalgte lokaler. Og så må du ikke glemme mundbindet.
Vi glæder os til at se dig igen - naturligvis med afstand, påpasselighed og ekstra rengøring.