| Aksel på 17 år er ansat af Sikkerhedsstyrelsen som kontrolkøber. Under dække af at ville købe stærk alkohol eller nikotinprodukter afslører han, om butikker overholder loven om salg til mindreårige eller ej. | |
| Lad mig begynde ugens nyhedsbrev med at tage dig seks år tilbage i tiden. | |
| Gennem et halvt år i 2018 tog vi her på Politikens sundhedsredaktion nemlig hver eneste uge ud sammen med unge kontrolkøbere for at se, om det kunne lade sig gøre for 16-17-årige at købe cigaretter, selv om aldersgrænsen er 18 år. | |
| Det kunne det i stor stil i både supermarkeder, i kiosker og på tankstationer landet over. | |
| Politikens systematiske kortlægning af omfanget banede vejen for en række politiske tiltag – blandt andet, at nikotinprodukter i dag skal skjules i skuffer, skabe, bag låger og lignende, så børn og unge i mindre grad fristes til at købe dem. | |
| Men problemet med, at unge under 18 år lykkes med at købe både nikotin og stærk alkohol i butikkerne, er stadig udbredt. | |
| Så udbredt, at myndighederne nu selv er begyndt at bruge unge kontrolkøbere. Hvis den pågældende butik ikke overholder loven, begynder bødestraffen ved 10.000 kroner for alkohol og 25.000 kroner for tobak og nikotinprodukter. Fra 1. januar skal bøderne ifølge et politisk flertal op på 50.000 kroner for salg til mindreårige. | |
| De unge kontrolkøbere har afsløret brud på aldersgrænserne i hvert tredje af de 848 tilsyn, der indtil videre er gennemført. | |
| I forbindelse med nyheden tog han en tur til Grindsted, hvor han var på indkøb sammen med den 17-årige kontrolkøber Aksel. Hvordan det gik, kan du læse i artiklen her - husk at hænge ved helt til slutningen, hvis du vil have dig et godt grin... | |
| I sidste uge handlede hele vores nyhedsbrev om regeringens forslag til en reform, som i løbet af de kommende år gerne skal gøre vores sundhedsvæsen bedre, mere nært og sammenhængende. | |
| Regeringens forslag tager udgangspunkt i de ideer, som Sundhedsstrukturkommissionen fremlagde kort før sommerferien, og hvis du er interesseret i at vide, hvad kommissionens formand Jesper Fisker mener om det, regeringen har valgt at lægge vægt på i sit reformudspil, så læs sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussens interview med ham her. | |
| En af de mest fremtrædende ideer i udspillet er behandlingspakker til kronisk syge, for eksempel til mennesker med diabetes. | |
| Jeg håber, du er glad for de læseanbefalinger, jeg har valgt at tage med i denne uge. Vi høres ved næste tirsdag. Tak for din tid. | |
|