Ved du, om din hest har nakkesmerter? |
|
| Hestens nakke er et kompliceret punkt, idet den består af både knogler, muskler, sener og nerver. Foto: Adobe Stock |
|
Du kan sandsynligvis forholde dig til elendigheden ved at arbejde med hovedpine - den der kedelige, nagende smerte, der bare ikke vil gå væk. For heste er det formentlig ikke mere behageligt, og de kan ikke nå op at massere deres tindinger eller bare lægge sig i et mørkt og stille rum, når deres nakke eller hoved gør ondt. Desværre er det ikke så lige til at diagnosticere nakkesmerter hos heste og finde årsagen til dem, fordi smerterne ofte ikke stammer direkte fra nakken selv. I det nye november-nummer af Ridehesten kigger vi derfor nærmere på nakkesmerter hos heste, fordi hvordan finder man egentlig ud af, om hesten har smerter i nakken? Kan man selv tjekke det? Og hvis den har det, hvordan behandler man det så? Du får viden om hestens nakke og dennes anatomi, konkrete tegn på nakkesmerter, som du selv kan være opmærksom på, tips til selv at tjekke din hests nakke og meget mere i Ridehesten november. |
|
Drømmen er at ride PL igen i Paris 2024 |
|
| Tobias Thorning Jørgensen sammen med hans mor, Line, og hesten, Jolene Hill. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard |
|
Da de paralympiske lege blev afholdt i Tokyo, sendte Danmark hele fire pararyttere afsted. Alle ryttere klarede det til UG, men særligt én rytter gjorde sig bemærket. Tobias Thorning Jørgensen er kun 21 år, men alligevel fejede han de andre ryttere af banen. Nu fortæller Tobias om oplevelsen med PL og om at være en helt almindelig knægt fra Sydjylland, der pludselig er landskendt og bliver ringet op af kronprinsen. I det nye Ridehesten magasin går vi HELT tæt på Tobias, som var debutant til de paralympiske lege og tog hele verden med storm, da han sammen med den skimle hoppe, Jolene Hill e. Blue Hors Schufro Hit/Windsor (opdr. Hanne Andreasen), vandt hele to guldmedaljer. Vejen dertil var ellers belagt med en hofteskade, store hudirritationer og en vågen Jolene - men Tobias holdt modet oppe. Nu kan du læse den dybdegående artikel om Tobias' historie samt drømmen om at ride PL i Paris sammen med hans mor, Line Thorning Jørgensen, i magasinet. |
|
I denne måneds magasin får du: |
|
På forsiden denne gang er en af månedens mest vindende springryttere, Karen Møller Rohde, her med Cassado Ask e. Casall/Corrado I. I november-nummeret af Ridehesten kan du bl.a. læse om: Når hesten mangler zink og kobber Korrekt benstilling og pleje af hestens hove PAVO og DRF's championater i dressur og springning UVM i springning på Zangersheide Sådan skal Dansk Varmblods bedømmelsessystem forstås Stutteri Tjørnely: To generationer sammen om avl og sport Følbeskrivelser, konkurrencemedaljer og elitehingste i Dansk Varmblod 77-årige Irene Ahlefeldt-Laurvig fortæller om et helt liv med heste Banebygning del 2, som denne gang kigger på middelsvært niveau Og selvfølgelig meget mere end det! Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du Ridehesten magasinet i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside. |
|
Vil du have Ridehesten leveret lige til døren 12 gange om året? |
|
|
|
|