VAN GOGH åbner 1. september Lørdag åbner særudstillingen VAN GOGH, der præsenterer 39 værker af den hollandske kunstner Vincent van Gogh. Udstillingen udforsker den berømte malers kunst, tro og natursyn og er den første store separatudstilling af Van Goghs malerier og tegninger i Danmark i mere end 50 år.
ARKENs særudstilling viser gennem 28 malerier og 11 tegninger, hvordan Van Gogh med sine skildringer af sydfranske hvedemarker, solbagte olivenlunde og hollandske høstarbejdere ville udfolde det guddommelige i naturen og i mennesket. |