Vi kan næsten ikke vente Vi glæder os så meget til at byde jer med til en stribe af vores events i sensommeren fysiske events – det bliver SÅ godt at kunne mødes og blive inspireret igen. Vi starter i modeverdenen, når den internationale fashion-branche kan samles til CIFF i København 11.-13. august med en cirkulær udstilling af de mest innovative og modige modebrands, som allerede har eksperimenteret med cirkulære forretningsmodeller, talks etc. I forlængelse af vores udstilling Circular Furniture Days under 3daysofdesign 16.-18. september rykker vi til Design London 22.-25. hvor vi i samarbejde med Ambassaden i London har booket en stand til cirkulære møbel og interiørbrands. Læs mere i dette nyhedsbrev. |
|
Circular Furniture Days i unikke rammer |
|
|
Vi kommer til at udstille i Designmuseum Danmark Lifestyle & Design Cluster's event Circular Furniture Days under 3daysofdesign kommer til at foregå i helt unikke rammer - nemlig i Designmuseum Danmark i København, 16.-18. september 2021. Udstillere på Cirkular Furniture Days får desuden mulighed for at få flyttet udstillingen videre til Design London 22.-25. september. Læs mere og ansøg om én af de attraktive pladser her. |
|
|
|
|
|
Unik mulighed for at udstille på CIFF |
|
| Lifestyle & Design Cluster kan helt unikt invitere modebrands til at udstille produkter, der er baseret på cirkulær økonomi på vores egen udstilling Circular Fashion Days - en separat udstilling under Copenhagen Fashion Week 11.-13. august 2021. Læs om muligheder og kriterier her. Programmet er under fortsat udarbejdelse, og vil ud over deltagelse af udvalgte brands også rumme forskellige talks og debatter i samarbejde med CIFF. Har du forslag til speakere/debatter m.m., kan du kontakte projektleder Lone Haumann, Lifestyle & Design Cluster, [email protected] Læs mere her Deadline for ansøgning er den 25. maj 2021. |
|
Kom med Lifestyle & Design Cluster til Design London |
|
| Kom med på fælles dansk stand på Design London 22.-25. september under "Designing for Circularity" - der afvikles i tæt samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster og den danske ambassade. Læs mere her Deltager din virksomhed på vores udstilling under 3daysofdesing, har I også mulighed for at søge om at deltage i vores cirkulære udstilling under Design London. Hvis der er interesse fra udstillerne, vil vi forsøge at koordinere transport af produkterne og genbruge udstillingsmaterialerne m.m. Det er muligt at deltage individuelt i begge initiativer. Hør mere om den danske cirkulære stand, når vi holder informationsmøde den 19. maj kl. 15 til 16. Program: Design London ved Head of Exhibition: Marlon Cera-Marle (på engelsk) Den danske stand ved Carina Vester Simonsen, Udenrigsministeret og den danske ambassade i London Koncept og praktiske detaljer ved Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster Tilmelding til infomøde, Ansøg om deltagelse i udstillingen. |
|
Partnerskab lægger linjerne for et cirkulært samfund inden for plast og tekstil |
|
| Den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster er indgået i et partnerskab med elleve danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, en række GTS-organisationer og erhvervsklyngen Clean om udvikling af et roadmap for 2030 og 2050 inden for cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler. Samarbejdet kortlægger udfordringer og nødvendige tiltag for at nå ambitiøse mål for grøn omstilling til gavn for klima, miljø, natur, samfund og erhvervslivet. - Vi vil række ud til erhvervsliv, myndigheder og civilsamfund for at etablere et effektivt samarbejde om omstilling til cirkulær økonomi. Samarbejdet vil rumme mange discipliner og kommer til at gå på tværs af mange uddannelses-og forskningsinstitutioner. Virksomheder og andre interessenter, der ønsker at bidrage med input til roadmappen eller på anden måde deltage i "Partnerskabet for cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler" er velkommen til at kontakte os, siger direktør for Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen. Roadmappen vil være indspil til Innovationsfondens Innomission for Cirkulær Økonomi, plast og tekstil. Læs mere |
|
Vi søger innovative virksomheder |
|
Vi søger innovative entreprenører eller andre som har gode ideer til løsning af genbrug og genanvendelse af tekstiler Er du iværksætter/innovatør vil vi meget gerne høre om din cirkulære forretningsmodel, produkt og udfordringer. Projektet Tekstilsymbiose Herning søger nemlig innovatører, der arbejder med cirkulære tilgange til design og teknologier inden for genbrug og genanvendelse af tekstiler. Læs mere om projektet her og besvar spørgeskemaet her. |
|
Hvordan designes byrum til seniorer? Deltag i international konference om at skabe seniorvenlige byer |
|
Afsæt formiddagen den 19. maj 10.00-12.30 På en international online-konference under projektet BaltSe@nioR 2.0 vil møbelproducenter, offentlige institutioner, kommuner og forskningsinstitutioner debattere, hvordan vores offentlige steder, indendørs som udendørs, skal se ud, når vi skal tage højde for, at der bliver flere ældre end unge. På konferencen vil forsker Sidse Carroll fra “The Helen Hamlyn Centre for Design” på the Royal College of Art i London og Cecilie Schultze fra Dansk Design Center give os indsigt i, hvordan man kan designe til seniorer i det offentlige rum. Det fulde program og link til tilmelding kommer senere. Læs mere her |
|
Fra ko til sko - skinbarlig sporbarhed |
|
| Når du scanner den QR-kode, du finder i skoen fra det danske brand Roccamore, får du den fulde ”track and trace-historik” fra den danske ko til dine sko. På en enkel måde vil du blive inviteret til at rejse med dataen fra det specifikke område i Jylland, hvor kvæget kommer fra - inklusive dyrevelfærdsdata. Via blockchain-teknologi giver QR koden også indsigt i den ansvarlige garvningsprocess på Scan-Hide, slutgarvningen i Tyskland, og hvordan skoene fremstilles i Italien. Rejsen slutter tilbage i Danmark, før skoene sættes på fødderne af bevidste kvinder. Se videoen om, hvordan sporbarhed kan berige de brands, som arbejder med læder. Ved hjælp af blockchain teknologi, kan man gøre noget usynligt synligt. SPOOR har i samarbejde med Roccamore lavet en sko, der er beriget med data, så man kan se hele rejsen lige fra koen til selve slutproduktet. Læs mere om projektet Blockchain i business og dansk design, som Copenhagen Business School, Lifestyle & Design Cluster og DI Handel står bag. |
|
Bliv klogere med Sylab Seminarrække for iværksættere |
|
Lifestyle & Design Cluster's iværksætter-værksted Sylab afvikler en række seminarer for iværksættere, hvor indholdet retter sig mod de udfordringer, du kan møde som "start up" inden for modebranchen. 1. seminar får temaet "Cirkulær økonomi og grøn omstilling", hvor projektledere med stor erfaring i den grønne økonomi og grønne materialer giver deres bud og anvisninger. De kommende seminarer bliver programsat ud fra iværksætteres ønsker og behov. Seminaret "Cirkulær økonomi og grøn omstilling" Adresse: Sylab hos Claire, Marsvej 6, Ikast. 18. maj kl. 9.00-11.00 Yderligere oplysninger: Leder af Sylab, Sia Rosenberg - [email protected] - 7190 8922 Tilmelding her Læs mere om Sylabs iværksætterpakke her |
|
Nordic Circular Summit skal vise næste paradigme i den cirkulære omstilling |
|
Lifestyle & Design Cluster har fået opgaven med at arrangere Nordic Circular Summit - et nordisk cirkulært topmøde - i København 25.-26. november. Her samler vi Nordens cirkulære virksomheder for sammen at få indblik i det næste paradigme i den cirkulære omstilling. På topmødet vil vi fokusere på de absolutte frontløbere på tværs af alle brancher og sektorer for at lette cirkulær markedsudvikling i og - ikke mindst - mellem de nordiske lande. Nærmere oplysninger om programmet følger. Læs mere om Nordic Circular Summit her |
|
|
Vi udvider netværket for e-handel |
|
| Hvordan sikrer man bæredygtig e-commerce? Nyt netværksinitiativ vil hjælpe branchen på vej. Med ønsket om at øge den grønne omstilling og innovation indenfor e-handel udvider Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med DM&T og Erhvervshus Hovedstaden og Midtjylland nu netværket for mode- og livsstilsvirksomheder til hele landet. Læs mere her |
|
Ny frist for implementerings-tilskud |
|
| Husk at din virksomhed kan ansøge om implementeringstilskud, hvis I tidligere har fået udarbejdet og godkendt en grøn forretningsplan. Fristen er den 19. maj. Der kan ydes tilskud til investeringer i: Indkøb af materiel og udstyr (ekskl. produktion af energi) Rådgivning vedr. køb og ibrugtagning af det indkøbte udstyr Indkøb af licenser, knowhow og patenter Yderligere oplysninger og ansøgningsskema |
|
Husk, at du kan følge os på sociale medier for hyppige opdateringer! |
|
|
| |
|