‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
2. APRIL 2025
 
Søren Astrup
Journalist
 
Karoline Fogh Lassen
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Her til morgen handler nyhederne om et tilbud, grønlænderne skal have svært ved at afslå – hvis det står til amerikanerne.  
  De handler også om Gaza, hvor Israels militær var med på at anerkende Hamas, men samtidig ikke bevogtede grænsen godt nok. Om en talelysten demokratisk senator i USA, der holdt en maratontale for at advare mod Trump-regeringens kurs. Og om dine køkkenredskaber og sundhedsprodukter, der i mange tilfælde viser sig at være smækfyldt med PFAS.  
Foto: Nicolai West
Foto: Nicolai West
  USA vil tilbyde Grønland bedre velfærdsaftale end Danmark, siger embedsmænd  
  Embedsmænd i Det Hvide Hus er i fuld gang med at beregne, hvad det vil koste USA at drive Grønland sammenholdt med hvor mange penge, der kan tjenes, hvis området kommer under amerikansk kontrol. Det fortæller tre unavngivne embedsmænd med kendskab til sagen til The Washington Post.  
  Beregningerne omfatter blandt andet omkostningerne til velfærdsudgifter til Grønlands 56.000 indbyggere, lyder det fra mediets kilder. En mulighed, der undersøges, er at tilbyde den grønlandske regering en bedre aftale end den, som Danmark i øjeblikket giver. Danmark subsidierer grønlandske tjenester med cirka 3,9 milliarder danske kroner hvert år.  
  »Pointen er, at vi vil betale mere, end Danmark gør«, siger en embedsmand anonymt til avisen. Donald Trump har erklæret, »at der er en god mulighed for, at vi kunne gøre det uden militær magt«. Det kan vise sig at ske via løfter om mere attraktive økonomiske forhold, der kan få grønlænderne til at gå med til at lade deres land overtage.  
 
Liste ikon   Regeringsdannelse: Kommende regeringsleder i Grønland vil styrke bånd til Danmark
Liste ikon   Læs også: Mette Frederiksen er blevet ydmyget af Vivian Motzfeldt
 
Foto: Christian Falck Wolff
Foto: Christian Falck Wolff
  Israels militær anbefalede, at landet anerkendte Hamas i Gaza  
  Det israelske forsvar anbefalede få måneder før Hamas-terrorangrebet 7. oktober 2023, at Israel skulle anerkende Hamas’ styre i Gaza og give militsen en form for uafhængighed i en langvarig våbenhvile. Bag forslaget stod Ghassan Alian, chefen for den israelske administration af palæstinensiske områder, Cogat. Det blev positivt modtaget af Herzl Halevi, forsvarschefen. Og ifølge tv-stationen sendte Netanyahu og hans forsvarsminister blot ti dage inden terrorangrebet en delegation til Egypten, der oprindeligt skulle stå bag planen, for at tjekke, om Hamas var parat til en aftale med den israelske regering.  
  Men samtidig blev den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahu advaret om, at der var alvorlige forsømmelser og mangler i beskyttelsen af landets grænser. De kom fra landets ombudsmand, Matanyahu Englman, der bl.a. så problemer ved Israels forsvar på landets nordlige front mod den libanesiske Hizbollah-milits. Og ifølge avisen Jerusalem Post var de påpegede problemer på grænsen til den Hamas-styrede Gaza-stribe i syd endnu værre.  
  Hverken Netanyahu eller det israelske militær reagerede dengang på advarslen. Men »hvis Netanyahu, de Israelske Forsvars-Styrker og daværende forsvarsminister Yoav Gallant havde taget kritikken alvorligt, er det muligt, at Hamas’ massakre 7. oktober kunne have været forhindret«, skriver Jerusalem Post.  
 
Liste ikon   Israels tidligere efterretningschef: »Militær styrke er ikke nok«
Liste ikon   Læs også: Israel truer med at tage mere territorium i Gaza
 
Folk begyndte at stimle sammen ude foran Kongressen, da senator Cory Bookers maratontale i protest mod præsident Donald Trump nærmede sig rekorden for den længste tale i Senatats historie.Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix
Folk begyndte at stimle sammen ude foran Kongressen, da senator Cory Bookers maratontale i protest mod præsident Donald Trump nærmede sig rekorden for den længste tale i Senatats historie.Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix
  Senator sætter rekord med maratontale på 25 timer i protest mod Trump  
  Den amerikanske senator Cory Booker er ikke nødvendigvis en mand af få ord. Han har netop talt i 25 timer og 5 minutter i Senatet – og dermed præsteret den længste tale i institutionens historie. Han erklærede, at han holdt talen i protest mod den amerikanske præsident Donald Trumps »forfatningsstridige« handlinger. Det var ifølge AFP første gang i Trumps embedsperiode, der startede 20. januar, at Demokraterne bevidst har blokeret for Senatets arbejde  
  »Jeg står her i aften, fordi jeg oprigtigt mener, at vores land er i krise. Det er en usædvanlig tid i USA. Og den bør ikke behandles anderledes. På blot 71 dage har USA’s præsident forvoldt meget skade på amerikanernes sikkerhed, den finansielle stabilitet og kernen i vores demokrati«, sagde Booker, da han gik i gang med talen.  
  I løbet af talen, som blev streamet live på flere mediers hjemmesider og på Cory Bookers profiler på sociale medier som TikTok, X, Facebook og YouTube, langede senatoren blandt andet ud efter Trumps nedskæringer, som præsidenten har indført med hjælp fra rigmanden Elon Musk – ifølge Booker uden samtykke fra Kongressen. Booker kritiserede også Trumps politik inden for uddannelse, sundhed, immigration og den nationale sikkerhed.  
 
Liste ikon   Nye målinger: Det betaler sig at sige fra over for Trump
Liste ikon   Opgør: 23 delstater sagsøger USA’s regering for at droppe sundhedsmilliarder
 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  Ny test finder PFAS i hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt  
  Hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt indeholder PFAS. Det viser en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi. Testen omfatter 228 produkter. Af de 228 produkter, der er testet, kan 97 købes på det danske marked. Det er hver tredje af de 97, der indeholder PFAS.  
  PFAS tilsættes blandt andet for at gøre produkter mere vand- og smudsafvisende. Det kan være i produkter som tandtråd, tebreve og køkkengrej. Men det skadelige kemikalie afgiver stoffer, der kan påvirke kroppen. Det kan resultere i leverskader og øget kolesteroltal: »PFAS er miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og derfor er det også kritisk, at det er så udbredt i forbrugsprodukter«, siger projektleder og testansvarlig Stine Müller.  
  Hun tilføjer, at det både er, når selve PFAS-stofferne bliver produceret, og når forbrugerproduktet bliver produceret med PFAS, at kemikalierne risikerer at forurene miljøet. Her nedbrydes de ikke og ender derfor også i vores mad og drikke.  
 
Liste ikon   Læs også: De kaldes evighedskemikalier og mistænkes for at forårsage kræft, leverskader og fedme. Nu advarer borgmester om et stort paradoks
Liste ikon   Spredning: Danske landmænd bruger rekordmeget PFAS-sprøjtegifte
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
Foto: Ida Marie Sandgren/POLITIKEN
  PET skal have lov til at masseovervåge danskere uden mistanke  
  Registre over hospitalsindlagte, besøg på skadestuer, borgernes kontakt med psykiatrien og de sociale myndigheder. Blandet i en pulje med danskernes udsagn, likes og delinger på sociale medieplatforme, som samkøres med datastrømme om bevægelser rundt på internettet og i den fysiske verden. Står det til et lovforslag fra SVM-regeringen, skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) kunne samle »større sammenhængende datasæt« om danske borgere, virksomheder og organisationer.  
Artikel billede
  »Det er sådan, det er, at leve det liv, jeg har levet«  
  Siden hun som 14-årig faldt ned fra Dronning Louises Bro i København og fik en rygmarvsskade, har Frida Lisa Carstensen Jersø siddet i kørestol. Nu er hun 27 år, kunstfotograf og billedkunstner. Hun har tilbragt størstedelen af sit voksne liv på hospitalet. Hun har været igennem over 100 operationer og derudover fået medicinske behandlinger og strålebehandlinger. Undervejs har hun taget billeder af sig selv og sin særlige krop. Nu er det fotoprojekt blevet til bogen ’Frida Forever’.  
Rasmus Vendrup / Originalfotos: FP
Rasmus Vendrup / Originalfotos: FP
  Danmarks Radio fylder 100 år. Men holder det til endnu et århundrede?  
  Danmarks Radio er måske den institution, der har formet danskerne mest. Gennem 100 år har DR både fungeret som Danmarks samlepunkt og som øretævernes evige holdeplads. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tager anmelder Henrik Palle os med på en tur gennem DRs århundrede i et Danmark, som i skiftende tider har brugt DR til vidt forskellige ting. For hvad er public service egentlig? Og hvad skal vi med det i en verden, der i forvejen flyder over med underholdning og information?  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Statsminister Mette Frederiksen besøger Grønland
Liste ikon   USA ventes i aften 22.00 at indføre særtold på en række importvarer
Liste ikon   Kong Frederik besøger KNDS France, en af de største forsvarsvirksomheder i Europa.
Liste ikon   Går man op i gaming er det dagen, hvor den nye Nintendo Switch 2 præsenteres.
Liste ikon   Retten på Bornholm ventes at afsige dom over en mand, der i strid med strandmarksfredningen byggede løs ved Dueodde.
Liste ikon   Grækenland ventes at fremlægge en plan for oprustning for 209 mia. kr.
Liste ikon   Fra i dag kræves det en godkendelse, en ETA, at rejse ind i Storbritannien.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
  Så står vi op, Holger Danske!  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 København skal være Tesla-fri zone
 
 
 
2 Nye målinger: Det betaler sig at sige fra over for Trump
 
 
 
3 Sabrina Carpenter tryllede Amagers største pudderdåse om til en trykkoger af et pigeværelse
 
 
 
4 »Jeg er rasende«: Ægtepars beslutning har pludselig fået konsekvenser for deres datter 18 år senere
 
 
 
5 Tonsvis af gammelt vestjysk fiskenet forpurrer russiske angreb i Ukraine
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Institutleder ved Retsmedicinsk Institut
 
Frist:­ 14/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Skoleleder til Skolerne i Snekkersten
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Centerchef for Kultur, Erhverv, Turisme, Fritid og Idræt
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Prorektor med særligt ansvar for forskning og innovation
 
Frist:­ 16/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Institutleder til Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet på KU
 
Frist:­ 11/05/2025   Det Humanistiske Fakultet på KU, Københavns Universitet Læs mere