Pressefotos UNIKT CROSSOVER MELLEM VIDENSKAB OG KUNST CORE, MANTLE, CRUST MARKUS VON PLATEN & JOHAN ROSENMUNTHE 5. NOVEMBER - 18. DECEMBER 2016 VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 5. NOVEMBER 2016 kl. 13-18 Åbningstale kl. 13 af kulturrådmand Mads Duedahl Til årets sidste udstilling har vi inviteret Johan Rosenmunthe og Markus von Platen til fælles at skabe et særligt eksperimenterende crossover mellem videnskab og kunst. Titlen Core, Mantle, Crust refererer til jordens forskellige strukturelle lag - fra kernen over kappen til overfladen – og ved at benytte medier som skulptur, installation og video har de to bemærkelsesværdige kunstnere skabt en række utraditionelle værker, der måske kan skabe nye, abstrakte forbindelser mellem arkæologiteori, tidsbegreber, teknologi og billedkunst. Et af udstillingens særlige elementer er en række særprægede svovl-skulpturer, der udstilles i store montrer, hvoraf nogle er udstyret med udsugningsrør, så svovldampene føres ind i Nordkrafts ventilationssystem. Værkerne er affødt af et tværfagligt forskningsprojekt i sulfur-baserede afstøbningsprocesser, der er udviklet i samarbejde med studerende fra Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet, under ledelse af lektorer Mads Koustrup Jørgensen og Thorbjørn Terndrup Nielsen. Ved at benytte forskellige materialer og blandingsforhold er det muligt at skabe en række særlige former og nye, visuelle udtryk i forskellige materielle stadier. Den omfattende udstilling i Kunsthal NORD vil også rumme en særligt indrettet biograf, hvor publikum kan ligge ned på specielfremstillede brikse og opleve en intim og langsom visuel bevægelse gennem en 3D-animeret stenhule. De to kunstneres 25 minutter lange videofilm A time of irregular pulsation between the appearance and disappearance of rhythms bliver vist på på en skærm højt oppe under loftet og har premiere i Kunsthal NORD. Kunsthallens største rum bliver omdannet til en dystopisk ‘skulpturpark’ med forskellige tredimensionelle værker skabt af utraditionelle, industrielle materialer som flamingo, polymer gips, aluminium, gummi, PU skum og latex suppleret med luftpumper, luftrør og og sorte spejle. Flere af objekterne ‘ånder’ gennem en primitiv respirator, der tilfører dem rytmisk bevægelser. I et tilstødende rum vil man kunne opleve Johan Rosenmunthes store, skannede billeder af organisk og uorganisk materiale. Detaljerigdommen er enorm, og det kan være svært at få styr på størrelsesforholdet. I Kunsthallens nye udstillingsrum viser vi Markus von Platens videoinstallation BTCWOWGOLD, der tematiserer udvindingen af digital valuta i Asien. 3D-renderinger, in-game artefakter og lydeffekter fra World of Warcraft blandes med landskabsbilleder, og uddrag fra samtaler og interviews med Bitcoin eksperter og World of Warcraft gamere. Med deres aktuelle udstilling ønsker Johan Rosenmunthe og Markus von Platen at undersøge, hvordan videnskabens mønstre og systemer kan omfortolkes til et kunstnerisk udtryk, som udfordrer begge faggrupper og ikke mindst publikums forestilling om, hvad kunst er og kan. Åbningstale af kulturrådmand Mads Duedahl For yderligere info kontakt kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips på: E: [email protected], T 9982 4126 / M 3199 4126 For uddybende pressemeddelelse og info om kunstnerne: Klik her Pressefotos kan hentes ved at klikke her KOMMENDE ARRANGEMENTER (for flere arrangementer tjek www.kunsthalnord.dk) Torsdag 3. November kl. 16 ARTIST TALK I PROCES Midt i installeringen af Core, Mantle, Crust holder Johan Rosenmunthe og Markus von Platen en pause for at fortælle om deres kunst og tanker bag udstillingen. GRATIS – ingen tilmelding Lørdag 5. November kl. 13-18 FERNISERING Åbningstale kl. 13 af kulturrådmand Mads Duedahl GRATIS – ingen tilmelding Onsdag 9. November kl. 17 + onsdag 7. December kl. 17 OMVISNING: CORE, MANTLE, CRUST Få en kunstfaglig introduktion til udstillingen. GRATIS – ingen tilmelding Wednesday 16th. November at 5pm WEDNESDAY WORDS: CORE, MANTLE, CRUST Guided tour in English. FREE Udstillingen er støttet af: |