NYHEDSBREV // 28. OKTOBER 2016



UNIKT CROSSOVER MELLEM VIDENSKAB OG KUNST

CORE, MANTLE, CRUST

MARKUS VON PLATEN & JOHAN ROSENMUNTHE

5. NOVEMBER - 18. DECEMBER 2016

VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 5. NOVEMBER 2016 kl. 13-18
Åbningstale kl. 13 af kulturrådmand Mads Duedahl 

Til årets sidste udstilling har vi inviteret Johan Rosenmunthe og Markus von Platen til fælles at skabe et særligt eksperimenterende crossover mellem videnskab og kunst. Titlen Core, Mantle, Crust refererer til jordens forskellige strukturelle lag - fra kernen over kappen til overfladen – og ved at benytte medier som skulptur, installation og video har de to bemærkelsesværdige kunstnere skabt en række utraditionelle værker, der måske kan skabe nye, abstrakte forbindelser mellem arkæologiteori, tidsbegreber, teknologi og billedkunst.

Et af udstillingens særlige elementer er en række særprægede svovl-skulpturer, der udstilles i store montrer. Nogle af dem er udstyret med udsugningsrør, så svovldampene føres ind i Nordkrafts ventilationssystem. Værkerne er affødt af et tværfagligt forskningsprojekt i sulfur-baserede afstøbningsprocesser, der er udviklet i samarbejde med studerende fra Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet under ledelse af de to lektorer Mads Koustrup Jørgensen og Thorbjørn Terndrup Nielsen. Ved at benytte forskellige materialer og blandingsforhold har det været muligt at skabe en række særlige former og nye, visuelle udtryk i forskellige materielle stadier.

Den omfattende udstilling i Kunsthal NORD vil også rumme en særligt indrettet biograf, hvor publikum kan ligge ned på specielfremstillede brikse og opleve en intim og langsom visuel bevægelse gennem en 3D-animeret stenhule. De to kunstneres 25 minutter lange videofilm 'A time of irregular pulsation between the appearance and disappearance of rhythms' bliver vist på på en skærm højt oppe under loftet og har premiere i Kunsthal NORD.

Kunsthallens største rum bliver omdannet til en dystopisk ‘skulpturpark’ med forskellige tredimensionelle værker skabt af utraditionelle, industrielle materialer som flamingo, polymer gips, aluminium, gummi, PU skum og latex suppleret med luftpumper, luftrør og og sorte spejle. Flere af objekterne ‘ånder’ gennem en primitiv respirator, der tilfører dem rytmisk bevægelser.

I et tilstødende rum vil man kunne opleve Johan Rosenmunthes store, skannede billeder af organisk og uorganisk materiale. Detaljerigdommen er enorm, og det kan være svært at få styr på størrelsesforholdet. I Kunsthallens nye udstillingsrum viser vi Markus von Platens videoinstallation BTCWOWGOLD, der tematiserer udvindingen af digital valuta i Asien. 3D-renderinger, in-game artefakter og lydeffekter fra World of Warcraft blandes med landskabsbilleder, og uddrag fra samtaler og interviews med Bitcoin eksperter og World of Warcraft gamere.

Med deres aktuelle udstilling ønsker Johan Rosenmunthe og Markus von Platen at undersøge, hvordan videnskabens mønstre og systemer kan omfortolkes til et kunstnerisk udtryk, som udfordrer begge faggrupper og ikke mindst publikums forestilling om, hvad kunst er og kan.


Udstillingen er støttet af:
              

                    

       
 

FILMAFTEN MED STREET ART BLEV EN SUCCES

Sidste torsdag inviterede Kunsthal NORDs eventmagere til en hyggelig aften med den verdensberømte gadekunstner Banksys forrygende film Exit Through the Gift Shop fra 2010. Der kom halvtreds gæster, som blev udstyret med hundetæpper og dåseøl, mens de kunne se filmen på kunsthallens rå betonvægge. Det var street og super hyggeligt! 

 

LIVE ART FOR BØRN BLEV BESØGT AF MANGE

I efterårsferien afviklede vi performancefestivalen Live Art for Børn 2016. Det var i samarbejde med Liveart.dk og Teater Nordkraft. Rigtigt mange kom forbi Nordkraft og oplevede en eller flere af de ialt tyve arrangementer. I løbet af festivalen havde vi besøg af godt 900 mennesker.  


 

KOMMENDE ARRANGEMENTER
(for flere arrangementer tjek www.kunsthalnord.dk)

Torsdag 3. November kl. 16
ARTIST TALK I PROCES
Midt i installeringen af Core, Mantle, Crust holder Johan Rosenmunthe og Markus von Platen en pause for at fortælle om deres kunst og tanker bag udstillingen.
GRATIS – ingen tilmelding

Lørdag 5. November kl. 13-18
FERNISERING
Åbningstale kl. 13 af kulturrådmand Mads Duedahl 
GRATIS – ingen tilmelding

Onsdag 9. November kl. 17 + onsdag 7. December kl. 17
OMVISNING: CORE, MANTLE, CRUST
Få en kunstfaglig introduktion til udstillingen.
GRATIS – ingen tilmelding

Wednesday 16th. November at 5pm
WEDNESDAY WORDS: CORE, MANTLE, CRUST
Guided tour in English.
FREE

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 ·info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp