Unge mænd frygter ikke kønssygdomme

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

11. MARTS 2024

Lars Igum Rasmussen

Sundhedsredaktør

Det er så langt fra nogen nyhed.

Men unge mænd er virkelig ikke særligt gode til at beskytte deres seksuelle partnere. Mange kvinder, Politiken har talt med, fortæller samstemmende, at kondom er en beskyttelse, der sker på deres foranledning. Ikke mandens.

Som Alma på 22 år fortæller:

»Jeg har prøvet én gang, at en fyr selv tog kondomet frem, ellers er det mig, der har skulle italesætte det. Kondomkulturen er så rådden, det er slet ikke kutyme at bruge kondom. Det er meget ’går den, så går den’«.

En hel del unge kvinder beskytter sig selv med hormonel prævention mod graviditet. Og netop den præventionsform spørger de unge mænd også tit ind til. Så det tyder på, at de har en vis bekymring for uønsket graviditet.

Når kondom – hormonel beskyttelse eller ej – alligevel er vigtig, skyldes det den stribe af kønssygdomme, som det ubeskyttede samleje kan medføre. Sygdomme, der er i vækst.

Fra 2021 til 2022 er antallet af eksempelvis gonorrétilfælde steget med 46 procent.

Der var 14 procent flere klamydiatilfælde, så 41.634 blev konstateret smittet, og det er toppen af isbjerget, da en hel del går rundt som såkaldt raske smittebærere.

Ifølge Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, foregår forhandlingen om kondom både i soveværelset og i et større samfundsperspektiv.

»I et kulturelt perspektiv er det helt klart kvinderne, der traditionelt har båret det reproduktive ansvar. Alt, hvad der handler om sikkerhed i forbindelse med sex, har været anset for kvindernes domæne«.

Eller som Lukas på 23 – der selv har haft klamydia – formulerer den forhandling.

»Kondomet tager hele oplevelsen ud af det«.

Så hellere lade sig teste lidt oftere, siger han.

Måske vi ikke har set toppen af den stigende smitte med kønssygdom.

Måske vi endnu er et stykke fra ligestilling.

Måske frygten for hiv/aids er forsvundet ud af soveværelset.

Søren Pape Poulsens alt for tidlige død fik mange til at tænke på, hvordan vi kan holde os hjernefriske.

Jeg talte derfor med ordførende professor i neurologi ved Københavns Universitet, Gitte Moos Knudsen, for at høre, hvad hun selv, helt privat gør, så hun ikke overbelaster din hjerne.

Svarene var både dels overraskende – hun spiser virkelig lidt kød, men til gengæld virkelig mange mandler. Dels uendeligt kedeligt. For vi skal spise sundt, drikke mindre, motionere mere og så lade være med at ryge.

»Der findes ikke særlige madvarer, motionsvaner eller andre indsatser, der alene er godt for hjernen og reducerer risikoen for stroke. Det, der er godt for kroppen, er også godt for hjernen. Det handler om at leve sundt. Og alle ved godt, hvad der er sundt og usundt«, sagde hun.

Men én vigtig ting påpeger hun dog med klar stemme. Den farligste form for blødning i hjernen, sidder i hjernehinden, hvor en pulsåre kan briste og skabe pludselig død. Den form for blødning er også arvelig, biologisk betinget.

Hjernehindeblødning rammer typisk folk omkring de 50 år. Derfor vil professoren have os til at tænke på vores familiehistorik.

»Fik din far eller søster en hjernehindeblødning, så kan du selv være i øget risiko. Så bør man henvende sig til egen læge med henblik på vurdering. Er arveligheden stærk nok, kan lægen henvise til undersøgelse på hospitalet, hvor hjernen bliver skannet med kontrast, og man ser efter potentielle anurismer (udposninger, red.). De vil kunne behandles«, sagde hun.

I dag er det fire år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned.

Det skete på et pressemøde i Statsministeriet klokken 20.30.

Jeg dækkede pressemødet og skrev historien til næste dags avisforside. Det var uden sammenligning den vildeste arbejdsdag i mit liv og varslede en helt særlig epoke i vores fælles historie.

Her kan du læse om, hvordan jeg oplevede den 11. marts 2020.

Og her kan du læse, hvordan 11 forskellige danskere – blandt andet tidl. sundhedsminister Magnus Heunicke, professor Jens Lundgren, teaterdirektør Kasper Holten, tidl. partiformand Jakob Ellemann-Jensen og butikschef i Bilka Mads Bløss Friis – oplevede den dag, der forandrede så meget.

Det var alt for denne gang. Vi knokler på en række gode historier til de kommende dage. Så hold øje i Politiken på net og print. Og pas godt på jer selv.