| | | Freja Bøgh Lassen | | Journalist | | |
|
|
| | Her til morgen handler det om politikerne, der giver lidt skolebøger med den ene hånd og tager mere med den anden. Om forsvarsindustrien, hvis eksport nu atter bremses af regler, regeringen havde prøvet at ophæve. Og om vejret, der ikke blot er vildt, men også dyrt. Til slut handler det om Rusland og Kina, der gør, hvad de kan for at så mistillid og splittelse i Vesten. | |
| | Regeringen giver nye bøger til skoleelever med den ene hånd, men vil fjerne dem igen med den anden | |
| | Regeringen og et politisk flertal blev for en måned siden enige om at give Danmarks børn og unge en »boggave« på over en halv milliard kroner, som skal afhjælpe den udfordrede læseglæde og fordybelsesevne. Bøgerne skal komme via Center for Undervisnisngsmidler, CFU. | |
| | Men hvor børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med den ene hånd deler bøger ud til skoleelever, så gør regeringen med den anden hånd indhug i bogreolen. CFU’erne er underlagt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds (M) felt, og i finansloven lægges der op til at skære en femtedel af budgettet til næste år. | |
| | Konkret rummer boggaven fra Tesfaye 25 millioner kroner i 2025, mens Egelund står til permanent at hive 42 millioner kroner ud af CFU’s budget. | |
| | Det undrer Jakob Harder, der er dekan på Københavns Professionshøjskole og ansvarlig for CFU: »Det er besynderligt. En del af CFU’s budget går til køb af bøger, så vi vil skulle starte med at spare nogle indkøb væk og så få andre penge ind til at supplere. Der har været fuldstændig enighed blandt partierne om, at bogen skal fylde mere i skolen, og at lærerne skal have frihed til at vælge lærematerialer og udvikle egen undervisning, men samtidig lægger man så op til en massiv besparelse på 42 millioner kroner. Det hænger ikke sammen«. | |
| | Forsvarsindustrien pressede på for at lempe eksportregler | |
| | Danmarks største erhvervsorganisation pressede på. Danske virksomheder skulle gives mulighed for via USA at sælge våbendele til lande, som Danmark ellers ikke kan eller vil tillade militær eksport til, mente Dansk Industri (DI). Ellers risikerer danske virksomheder at blive fravalgt som underleverandører af de amerikanske våbengiganter, argumenterede organisationen, viser dokumenter, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i, samt svar fra Justitsministeriet. | |
| | Det endte med, at regeringen lempede reglerne for et år siden. Men nu bliver lempelsen ikke til noget alligevel. Det ville nemlig ikke være lovligt at gennemføre den, erkender justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Folketingets Udenrigsudvalg. | |
| | »Det er imidlertid ikke – inden for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr – muligt at gennemføre lempelsen«, fastslår de. | |
| | Det vilde vejr kostede EU 100 milliarder kroner i 2023 | |
| | Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Det resulterer i hyppige hedebølger, markante temperaturstigninger og ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, tørkeperioder og skovbrande. Det er nogle af de væsentlige fund, som EU’s klimaovervågning Copernicus fremhæver i sin årlige rapport ’European State of the Climate’. | |
| | Sidste år var et af de varmeste år nogensinde registreret i Europa. Det gælder ikke kun på land, også i havet er der målt rekordhøje temperaturer i vandoverfladen. Ifølge Copernicus kan det have store konsekvenser, både for mennesker, dyr og natur. Oversvømmelser har påvirket 1,6 millioner mennesker, mens storme har ramt 550.000 personer, og skovbrande har ramt 36.000 personer. 151 personer er omkommet som følge af vejrhændelser. | |
| | På Arktis ser det særligt slemt ud. De seneste årtier er temperaturen steget tre gange så hurtigt som på resten af planeten. Det har blandt andet stor betydning for isdækket, permafrosten og økosystemerne. Afsmeltningen fra isdække og havis kan desuden have konsekvenser for den globale klimadynamik ved blandt andet at påvirke havstrømmene og på grund af stigende vandstande. De høje temperaturer og ekstreme vejrhændelser er også dyre. 13,4 milliarder euro eller omkring 100 milliarder kroner. 81 procent af omkostningerne kommer fra oversvømmelser. | |
| nullFoto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix |
| | Kina og Rusland gør, hvad de kan for at så splid i Vesten | |
| | I februar dukkede et opslag om USA’s skrantende økonomi pludselig op på Facebook-siden The War of Somethings. I opslaget var en henvisning til en artikel om, hvordan USA på grund af landets enorme milliardgæld risikerede at havne i en hidtil uset økonomisk ustabilitet. Men det var ikke det, der var det mest mistænkelige. Det mest mistænkelige var den person, der pludselig blandede sig i debatten om de amerikanske pengeproblemer. | |
| | Personen hedder Karine Kimble, men en gennemgang, Jyllands-Posten har foretaget af Facebook-siden, der de seneste uger er blevet hevet frem som præmieeksemplet på en ny hemmelig Beijing-styret onlinekampagne, viser, at profilen med stor sandsynlighed er falsk. Den hemmelige kampagne går under navnet spamouflage og kan forbindes direkte til et hav af falske kinesiske profiler. I oktober ramte Kinas spamouflage-aktiviteter den canadiske premierminister, Justin Trudeau, og flere andre canadiske toppolitikere, skrev nyhedsbureauet Reuters. | |
| | I november beskrev CNN, hvordan et større antal amerikanere var blevet ramt af Kinas enorme desinformationsprogram, der med hadske kommentarer forsøgte at skabe angst og paranoia blandt de antikinesiske røster i USA. Noget lignende gjorde Rusland under det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor målet bl.a. gennem et væld af falske historier var at så splid i USA. | |
| nullCollage. Originalfoto: Lene Esthave |
| | Hussein har fået Mohammed fra Gaza til Aabenraa: »Jeg slipper dig aldrig« | |
| | Hussein Shaheen husker tydeligt den værste dag i sit liv. Han havde lagt sine små børn i seng hjemme i Aabenraa, inden han satte sig med sin telefon i sofaen og åbnede Facebook. Her så Hussein nyheden om sin lillebror. Broderen, hans kone og børn var døde i et bombeangreb i Gaza. | |
| | Kun deres ældste søn, Husseins nevø Mohammed, havde overlevet med svære skader og lå nu alene på et hospital i Gaza uden mulighed for behandling. Hussein besluttede sig for, at Mohammed skulle til Tyrkiet for at blive behandlet. Og han indledte en kamp for at få sin nevø til Danmark og bo hos Hussein og hans familie. | |
| | I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist på Politiken Olav Hergel historien om Hussein og Mohammed, der blot er én ud af tusindvis af fortællinger om døde og sårede børn under krigen i Gaza. | |
| | Er Børsen virkelig et monument, vi bør være stolte af? | |
| | I et debatindlæg stiller en skribent spørgsmålstegn ved, om Børsen virkelig et monument, vi bør være stolte af? | |
| | »Jeg har en appel til den tandløse, danske venstrefløj. Drop jeres knæfald for magthaverne på Slotsholmen, og prøv at se historien fra neden for én gangs skyld. Fra det perspektiv er det næsten, som om Queen Mary-skulpturen – sat af kunstnerne La Vaughn Belle og Jeannette Ehlers og opkaldt efter oprørslederen Mary Thomas fra Sankt Croix, der med sine sammensvorne stak ild til over 50 plantager i Frederiksted – har rejst sig fra sin plads foran Det Vestindiske Pakhus i København en mørk aprilnat for symbolsk at hævne århundreders undertrykkelse med sin fakkel. I det lys er branden på Børsen måske den vigtigste – og smukkeste – billedpolitiske begivenhed i Danmark i nyere tid. Under Børsen, stranden«, sådan skriver forfatter og skribent til debatindlægget Dominique Routhier. Læs hele indlægget her. | |
| | »Nogle undskylder, at de græder«: Tusindvis har senfølger efter kræft | |
| | Langt de fleste kræftpatienter – 70 procent – oplever, at de har en eller flere senfølger, der påvirker deres hverdag, godt to år efter de fik diagnosen. På senfølgeklinikken for kræftramte fortæller patienterne om deres symptomer. Så får de så vidt muligt afklaring på, hvad der er senfølger, og hvad der ikke er. Senfølgerne kan for eksempel dreje sig om træthed, angst, føleforstyrrelser, afføringsproblemer, seksuelle udfordringer og ændret arbejdsevne. | |
| | Kræft og behandling for kræft har altid givet senfølger. Men det er først inden for de seneste 5-10 år, at sundhedsvæsenet har fået øjnene op for, at senfølger er noget, man skal gøre noget ved. »Jeg tror, sundhedsvæsenet først for alvor nu er begyndt at anerkende, at mange, der overlever kræft, ikke står det samme sted som før deres kræftbehandling. Manges hverdagsliv er stærkt påvirket af det kræftforløb, de har været igennem«, fortæller Lena Saltbæk, overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft på kræftafdelingen ved Roskilde Sygehus. Du kan læse mere om senfølger efter et kræftforløb i artiklen her. | |
| | | | | EU’s udenrigsministre mødes i dag til rådsmøde i Luxembourg. På dagsordenen er Ruslands aggression mod Ukraine, situationen i Mellemøsten samt udviklingen i Sudan. | | | | Pesach - den jødiske påske - begynder i dag og varer frem til 30. april. Det er en af de største og vigtigste højtider i jødedommen og fejres hver forår. |
| |
| Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|
