Lars Løkke er ikke enig i at have gjort noget forkert, regeringens spareplan får kritik for at være uambitiøs og Pelle Dragsted svarer statsministeren igen. Hele dit politiske overblik her.
TORSDAG DEN 19. JUNI 2025
Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V) drøftede under Folkemødet regeringens indre liv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Godmorgen.
Siden en eksplosiv lydoptagelse for to dage siden så dagens lys, er kritikken haglet ned over Lars Løkke Rasmussen (M).
Optagelsen, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, afslører, at Moderaternes formand var klar til at betale sin tidligere partifælle Mike Fonseca knap 370.000 kroner for at overlade sit folketingsmandat til en anden – kort før nyheden om Fonsecas forhold til en 15-årig pige nåede offentligheden.
I eftermiddags gav Lars Løkke for første gang svar på tiltale.
Der er »selvfølgelig« ikke noget ulovligt i, at han har tilbudt sit tidligere partimedlem seks måneders løn for at afgive sit mandat i Folketinget, siger Løkke i TV 2-talkshowet »Lippert«.
Udenrigsministeren kan i øvrigt »ikke stå på mål for at skulle sanktionere og leve med, at folketingsmedlemmer kan have en (seksuel, red.) relation til børn i den danske folkeskole«.
Der er hverken tale om ulovligheder eller bestikkelse, mener Lars Løkke Rasmussen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flere eksperter har ellers udtrykt dyb bekymring over tilbuddet om penge.
Det er i strid med grundloven, siger professor i forvaltningsret Jørgen Albæk Jensen til Frihedsbrevet.
»I virkeligheden prøver man at lave om på valgresultatet,« siger parti- og valgforsker Roger Buch ifølge Ritzau om sagen, som han kalder for »meget alvorlig«.
Men det er Lars Løkke altså ikke enig i.
»Det er jo ikke bestikkelse. Det handler om, at der er en dialog med et folketingsmedlem, som klart har overtrådt nogle moralske grænser,« siger Løkke i talkshowet.
I går udgav Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, en hel bog om sagen.
Her fremgår det, at Lars Løkke var klar til at lade Fonseca fortsætte som partimedlem – og potentielt folketingskandidat i fremtiden – så længe historien ikke eksploderede i medierne.
Bogen »Det koster et mandat« kan erhverves på hjemmesiden klovnebussen.dk.
Dagens plaster på et åbent benbrud
Politikernes mangeårige krig mod bureaukrati i det offentlige har endnu ikke kastet nogen mindeværdige resultater af sig.
Sidste år rundede antallet af »kolde hænder« – administrativt ansatte i det offentlige – 100.000. Men nu skal der altså ske noget.
I Berlingske præsenterede regeringen i går en spareplan, der vil blive rullet ud over staten de kommende år.
Målet er at nedbringe de administrative udgifter i staten med »mindst« 5,5 milliarder kroner i 2030. Det svarer til 6.500 fuldtidsansatte, men besparelserne kan også findes andre steder end på stillinger.
»Det er en erkendelse af, at vi skal prioritere skarpere, end vi har gjort,« siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil sætte handling bag ordene med regeringens plan om at skære i statens bureaukrati. Foto: Søren Bidstrup
Det er dog ikke alle, der er lige imponerede.
»Målet er utroligt uambitiøst. Og det er utroværdigt, fordi regeringen først går i gang nu og først skal levere om fem år,« siger De Konservatives formand, Mona Juul, til Berlingske.
»Det er som et lille plaster på et åbent benbrud, og det er ærligt talt skuffende,« siger Dansk Folkepartis finansordfører, Peter Kofod, til DR.
Spørgsmålet er blevet gjort til en af den blå oppositions vigtigste politiske slagmarker, fortæller Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.
»De stærkt voksende udgifter til administration var ved at udvikle sig til en alvorlig tabersag for især Socialdemokratiet,« siger han.
»I årevis har de sagt, at de vil bekæmpe bureaukrati, og målt på ansatte er det kun gået den modsatte vej.«
Han forestiller sig dog ikke, at den plan, regeringen nu har fremlagt, vil få kritikken til at forstumme.
Dagens nej til krig mod Iran
I disse dage er verdens øjne stift rettet mod Mellemøsten, hvor Israel og Iran på syvende døgn bekriger hinanden med bomber og missiler – og mod USA, hvor præsident Donald Trump angiveligt har godkendt angrebsplaner mod Iran – men har stadig ikke givet den endelige ordre.
Men er Danmark klar til at træde til, som vi plejer, hvis USA beder om støtte?
Det spørgsmål har B.T. turneret rundt med på Christiansborg.
Regeringen først – det kan vi tage kort, for der er intet klart svar.
»Det er ikke der, vi er nu,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Fra den røde opposition er meldingen til gengæld et klart og rungende nej.
Hos Danmarksdemokraterne ser man frem til, at Trump måske melder sig ind i krigen. Men udenrigsordfører Charlotte Munch mener dog ikke, at dansk militær på nuværende tidspunkt skal involveres i konflikten, selv hvis amerikanerne spurgte.
Dagens skarpe røde rammer
Under en teltdug i Allinge gik statsminister Mette Frederiksen (S) længere, end hun før har gjort, i sine overvejelser om, hvilken regeringskonstellation hun ønsker efter næste valg.
SVM er »overhovedet ikke en parentes« i historiebøgerne, slog hun fast under en snak om regeringens indre liv på Folkemødet.
Der er »godt nok langt« mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet, lød det:
»Jeg har aldrig haft stor fidus til blokpolitik. Der er også uenigheder her i regeringen. Men jeg kommer ikke til at støtte en tilbagevenden til blokpolitikken med den situation, verden befinder sig i.«
De kække kommentarer kan gå hen at blive dyre.
For nu svarer Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, igen i Politiken:
Jo større Mette Frederiksens ønske er om at vælge samarbejde med de blå partier, desto klarere garantier og røde linjer skal han have for at pege på hende som forhandlingsleder og senere statsminister.
Pelle Dragsted (EL) under årets partilederdebat på Folkemødet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når statsministeren melder så klart ud, ser Enhedslisten sig nødsaget til at »sætte nogle skarpere rammer op for det samarbejde«, fortæller Dragsted:
»Hvis Mette Frederiksen ønsker en regering, som fører en højreorienteret politik, så må hun jo gå til de højreorienterede partier og se, om de vil gøre hende til statsminister«.
Dagens korte
1. I et længere Facebook-opslag forsvarer Søren Gade (V) sin beslutning om at være bestyrelsesformand for Esbjerg Havn – og fortæller, at han trak sig fra flere debatter på Folkemødet, fordi fokus udelukkende rettede sig mod ham.
2. Statsminister Mette Frederiksen (S) pålagde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) at få bugt med muslimske berederum på uddannelsesinstitutioner – men Egelund sender i Berlingske stafetten videre til ledelserne på de enkelte institutioner.
Dagens program
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er kaldt i åbent samråd om kvaliteten i dagtilbud – den er ikke god, viser stor, ny undersøgelse. Europaminister Marie Bjerre (M) præsenterer prioriteringer og program for det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025. Det gør hun på et pressemøde klokken 13.
