| Ukrainske soldater i en skyttegrav | |
| Godmorgen denne sensommer-morgen | |
| Nyhedsoverblikket handler i dag om følgende fire historier | |
| | | Ukraine vil have en bufferzone på russisk område | | | Hospitaler glemmer at oplyse patienter om rettigheder | | | Demokraternes konvent begynder i dag - og gazademonstranterne er klar | | | Karakterskala er en fordel for pigerne og en ulempe for drengene |
| |
| Zelenskyj: Her er formålet med offensiven i Kursk | |
Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix |
| Et af målene med den ukrainske offensiv i Kursk er at skabe en »bufferzone« på russisk område, sagde præsident Zelenskyj i en tale søndag aften. | |
| Præsidenten indledte talen med at sige, at Ukraine har haft succes med at ødelægge russisk udstyr i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine, men udtalte sig om det meget omtalte ukrainske angreb på russisk område. Det begyndte 6. august. | |
| »Og alt dette er mere end blot forsvar af Ukraine – det er nu vores primære opgave i de defensive operationer samlet set: at ødelægge så meget russisk krigspotentiale som muligt og udføre det maksimale omfang af modangreb. Det omfatter at skabe en bufferzone på aggressorens territorie – vores operation i Kursk-regionen« | |
| Hospitaler glemmer at fortælle patienter om deres rettigheder | |
| Reglerne er ellers klare: Hvis du er blevet henvist til undersøgelse på et offentligt hospital, men ikke kan blive udredt inden 30 dage, er du omfattet af det udvidede frie sygehusvalg, og hospitalet skal derfor oplyse, at du kan søge behandling på andre offentlige eller private sygehuse, som regionerne har indgået aftale med. | |
| Men hospitaler flere steder i landet sender indkaldelsesbreve ud, hvor man undlader at oplyse patienterne om deres rettigheder, hvilket er ulovligt, skriver Politiken | |
| Der foreligger ingen officielle tal for, hvor ofte det sker. Men ifølge flere patient- og medlemsorganisationer, som Politiken har talt med, er der tale om et udbredt problem. | |
| Demokraternes konvent indledes i dag | |
Foto: Jim Vondruska/Ritzau Scanpix |
| Den 19. til 22. august holder demokraterne konvent i Chicago og vælger deres kandidat forud for det amerikanske præsidentvalg den 5. november. Den nuværende præsident, Joe Biden, ventes at være hovedtaler på konventets første dag. | |
| Men demokraterne får måske andre at høre end Biden, for propalæstinensiske demokrater har ikke tænkt sig at tie stille om krigen i Gazastriben på konventet, siger Liano Sharon, en af personerne bag alliancen Delegerede Mod Folkedrab, som selv er delegeret på konventet, skriver Ritzau. | |
| »Et konvent er en facilitator for politisk engagement, ikke? Hvis vi ikke bruger det til det, så er det jo bare en skønhedskonkurrence. Vi har tænkt os at lade vores stemmer høre. Ytringsfrihed må og skal indebære retten til at stille sig op og blive hørt, selv når den tilstedeværende autoritet beder en om at holde mund«. | |
| Karaktersystemet er en fordel for pigerne og en ulempe for drengene | |
| Den udskældte karakterskala, som landets skoler og uddannelser fortsat bruger, er med til at forstærke uligheden i uddannelsessystemet, når det gælder køn, etnicitet og social baggrund, viser en analyse, som Dansk Erhverv har lavet, skriver Politiken | |
| Arbejdsgiverorganisationen har sammenlignet forskellige elevgruppers karaktergennemsnit på 7-trinsskalaen, der går fra -3 til 12, med det gennemsnit, de ville have haft, hvis karakterskalaen i stedet var lineær. | |
| I flere tilfælde fordobler 7-trinsskalaen karakterforskellen sammenlignet med en lineær skala. | |
| Et eksempel: I dag får piger i gennemsnit ti procent højere karakterer end drenge i de obligatoriske eksaminer i dansk, matematik og engelsk i 9. klasse. Hvis karakterskalaen i stedet var lineær, ville forskellen mellem drenge og pigers karaktergennemsnit være fem procent. | |
| Messerschmidt roser Stoklund for at sige tingene, som de er | |
| Det er vand på Dansk Folkepartis mølle, når det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stoklund i en ny bog kalder på et decideret opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis Danmark skal kunne udvise flere kriminelle udlændinge. Stoklund ser det som en mulighed, at Danmark kan undlade at rette ind efter domme fra Strasbourg. Det giver sjælden ros fra formanden fra Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. | |
Allerede i foråret begyndte Moderaterne at tale om problemet med den lave fertilitet, og også dengang var de kritiske spørgsmål til dem en truet art, skriver Pernille Tranberg.Foto: Finn Frandsen |
| Nu fik Løkke igen lov til at fremture med, at det er et kæmpe problem, at vi ikke får flere børn | |
Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft |
| Vandmanglen i Indien er så stort, at vand bliver kaldt for ’det nye guld’. Det så man under tørken i foråret, hvor videoer af indere, som jager den ugentlige vandvogn gennem gaderne, viste desperationen blandt landets fattigste. | |
| Politikens asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft har været i Indien, hvor han har mødt en mand, som de kalder ’Zen-Regnmanden’, der prøver på at løse Indiens vandproblem. | |
| I dagens afsnit fortæller han om Regnmandens plan – som er inspireret af gammel viden og et sindrigt netværk af kunstige søer, der forsvandt. | |
| | | Kongeparret indleder sit sommertogt, der i år begynder på Bornholm. | | | Københavns Byret behandler en sag mod en mand, der er tiltalt for falskmøntneri ved at betale med falske 500 kr.-sedler under indkøbsture i byen. | | | Højesteret hører en sag, anlagt af tre såkaldte syriensbørn og deres mødre, der tilsluttede sig terrorbevægelsen Islamisk Stat og derfor ikke kan få lov at vende tilbage til Danmark. Børnene må godt. Den danske stat blev frifundet i byret og landsret. | | | Østre Landsret behandler en sag mod en københavnsk betjent, der er tiltalt for at have misbrugt sin stilling ved at sende en notits til en vens datter, så hun kunne bruge den i en samværssag. |
| |
|