Ukraine, Storbritannien og Danmark er værter for international donorkonference i København Forsvarsministrene fra Ukraine, Storbritannien og Danmark tager imod deres kollegaer fra allierede nationer, når der afholdes international donationskonference i København den 11. august 2022. Den ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikov, den britiske forsvarsminister Ben Wallace og den danske forsvarsminister Morten Bødskov er værter ved konferencen #CopenhagenUkraine, der afholdes på Christiansborg. Formålet med donorkonferencen er at styrke samarbejdet mellem Ukraine og en række nord- og østeuropæiske lande om, hvordan vi bedst støtter Ukraine i kampen mod Ruslands brutale invasion. Konferencen i København supplerer samarbejdet i den såkaldte ”Ukraine Defense Contact Group” om støtte til Ukraine, der tidligere på året blev etableret på den amerikanske base Ramstein i Tyskland, hvor forsvarsministre fra en lang række af verdens lande mødtes . Ud over de tre værtsnationer er forsvarsministrene fra flere nord- og østeuropæiske lande samt andre allierede inviteret til konferencen. Der vil være følgende muligheder for pressen: Pool 1: Fotopool ved store trappe – Ministre og delegationer ankommer til Folketinget Pool 2: Pressepool – indgående doorsteps ved ankomst til Fællessalen. Pool 3: Fotopool (+lyd) – Åbningstaler ved værtslandene og særligt inviterede. Pool 4: Pressemøde med værtsnationerne Tilmelding senest den 5. august kl. 20.00 til [email protected] med tydelig angivelse af: - Navn - Medie - Fødselsdato - Hvilke(n) pool du vil tilmeldes Hvis du ikke har fremsendt den nødvendige information, vil du ikke få adgang til Folketinget. Dine medbragte personlige ejendele kan blive gennemsøgt. Yderligere praktisk information samt tidsplan følger. Læs nyhed på Forsvarsministeriets hjemmeside |