| 'The Apprentice' er i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes | |
| Kristoffer Hegnsvad | Film- og tv-redaktør på Politiken | |
|
|
| Iranskdanske Ali Abbasi er brandvarm ved filmfestivalen i Cannes med sin film om Donald Trump, ’The Apprentice’. Den vinder næppe Guldpalmen, men en udpenslet voldtægt kan skabe furore. | |
| Ellers går det med hastige skridt mod festivalens afslutning. Lørdag uddeles Guldpalmen, og jeg er begyndt at samle noterne om de 22 film i hovedkonkurrencen. | |
| Jeg tog mig dog tid til at svinge forbi verdenspremieren på Mahdi Fleifels film ’To a Land Unknown’. | |
| Fleifel, der er dansk, har instrueret en stærk cinematisk film om to palæstinensiske migranter, der hutler sig igennem i Athen, mens de håber at kunne komme videre til det rigtige Europa, Tyskland, hvor de drømmer om en rigtig fremtid. | |
'To a Land Unknown'.Foto: Still fra filmen/Inside Out Films / Nakba Filmworks |
| Fleifels film er en af de bedste, jeg har set hernede, og det er ufatteligt, at Fleifel har måttet producere den uden støtte fra Det Danske Filminstitut, og sært, at Thierry Frémaux ikke har inviteret den ind i hovedprogrammet. | |
| Den optræder i stedet i sideprogrammet Quinzaine des Cinéastes, som opstod i 1968 netop i politisk protest mod et for konservativt hovedprogram. Det er de franske instruktørers fagforening, der oprindelig står bag konkurrencen, der i dag er en del af den større Cannes-familie, men altså her igen træder i karakter, hvor hovedprogrammet fejler. | |
| Onsdag aften var der verdenspremiere på ’To a Land Unknown’, og palæstinensiske flag vajede i biografsalen – ligesom det under festivalen også endte på den røde løber i hovedkonkurrencen, da skuespilleren Cate Blanchett ankom til filmvisning draperet i det. | |
Cate Blanchett på den røde løber.Foto: Sameer Al-doumy/Ritzau Scanpix |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|