| Den amerikanske præsident Donald Trump forsøger åbenlyst at indskrænke pressefriheden. Han vil blandt andet selv vælge, hvem der skal dække ham i Det Hvide Hus. Foto: Kevin Lamarque | |
 | Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| For 12 år siden købte Amazon-milliardæren Jeff Bezos avisen The Washington Post. | |
| I mange år fik rigmanden ros for at være dedikeret til den frie presse og avisens redaktionelle uafhængighed, trods utrætteligt pres fra især verdens mest magtfulde mand, Donald Trump. | |
| Men noget har ændret sig. | |
| Avisens tidligere chefredaktør Martin Baron siger i et interview med Politikens Sebastian Skov Andersen, at han finder det dybt bekymrende, at Bezos i sidste uge beordrede avisen til kun at udgive debatindlæg, der støtter individuelle rettigheder og det frie marked. | |
| Den tidligere chefredaktør ser én grund til ændringen: Trump er tilbage, og han vil have hævn. | |
| »Under valgkampen blev det tydeligt, at Donald Trump er mere opsat end nogensinde på at hævne sig på dem, han betragter som sine politiske fjender. Han har altid betragtet Jeff Bezos som en politisk fjende af én eneste grund: The Washington Posts dækning af ham«, siger Martin Baron, der gik på pension i 2021. | |
| Gennem Donald Trumps første embedsperiode mødte Martin Baron ham tre gange. | |
| Første gang var til en tophemmelig middag med avisens lederskab, herunder Jeff Bezos, i Det Hvide Hus, hvor Trump talte om, hvor dårligt avisen behandlede ham, og truede Jeff Bezos til at gøre noget ved det. | |
| Han antog efter alt at dømme, at fordi Jeff Bezos ejede avisen, kunne han trække i trådene. | |
| Baron erindrer i sin bog ’Collision of Power: Trump, Bezos, and The Washington Post’, hvordan Donald Trump under den middag stak ham en spids albue i siden under sin kritik af The Washington Post. | |
| Sådan lærte han på et personligt plan, hvordan præsidenten har det med at få sin vilje. | |
26-årige Elife Kocak bruger sin Instagram til private opdateringer, billeder af mode og skønhed. Og så deler hun højdepunkterne fra sit liv med to små børn.Privatfoto: Elife Kocak |
| Tusindvis af mennesker følger med på Instagram, når kvinderne smører madpakker og putter børn. | |
| De er såkaldte momfluencere - altså influencere, der er mødre. | |
| Men nogle influencere har oplevet, at deres kommune har modtaget anonyme underretninger, når brugere på sociale medier kontakter myndighederne med bekymringer om deres børn. | |
| Flere af dem har op mod 100.000 følgere på sociale medier, der følger med i alle hjørner af deres hverdag. | |
| Politikens Rose Marie Ulveman har talt med seks af dem. | |
| En af dem er Elife Kocak, der i 2023 modtog en underretning på sin datter, der gjorde hende »virkelig bange«. | |
| I underretningen står blandt andet, at den anonyme indberetter »bliver oprigtigt bekymret«, når Elife Kocak »hyppigt« deler billeder af sin datter på sociale medier. | |
| Indberetteren udtrykker bekymring over, om datteren ikke får den fornødne opmærksomhed, »når mor og far har mere travlt med at dokumentere tingene end at gribe hende, når hun falder« | |
| Elife Kocak fortæller, at hun blev »megaked af det«, da hun fik den anonyme underretning. | |
| Ifølge Elife Kocak blev underretningen lukket af kommunen efter en telefonisk samtale. | |
DR's nye formand, Lars Gert Lose, er tidligere karriediplomat og departementschef i Udenrigsministeriet. Nu skal han sikre, at DR har den fornødne frihed. Også til at begå fejl.Foto: Norddahl & Co/CIP |
| Balladen om dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ har kastet DR ud i en enorm tillidskrise. | |
| Kritikken er haglet ned over public service-institutionen, der blandt andet er blevet beskyldt for manipulation og vildledning om Danmarks fortjeneste på Grønland. | |
| DR har reageret famlende, mens politikere og kritikere har krævet dokumentarfilmen trukket tilbage og de ansvarlige fyret. | |
| Den afgående generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har stort set ikke været på banen. | |
| DR’s nyudnævnte bestyrelsesformand, den 55-årige tidligere karrierediplomat Lars Gert Lose, har også været tavs. | |
| I et interview med Politikens Ida Herskind og Torben Benner kommenterer formanden nu den krise og det pres, DR er blevet udsat for. | |
| Han siger blandt andet, at selv om han har tætte relationer til det politiske liv efter en lang karriere i Udenrigsministeriet, er ingen politikere gået til ham med krav om, hvad DR skulle gøre: | |
| »Der har ikke været et eneste forsøg på at påvirke mig i den ene eller den anden retning fra nogen politiker«. | |
| Han understreger videre, at hverken han eller andre fra bestyrelsen har aktier i beslutningen om at afpublicere dokumentaren eller fyringen af den ansvarlige chefredaktør, Thomas Falbe. | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
|