| |  |  | | | | 17. FEBRUAR 2025 |
| |
|
| | USA's præsident Donald Trump arbejder efter eget udsagn hårdt for at skabe fred. | |
| | Det er mandag og usædvanligt koldt hertil morgen. Eller friskt som man siger, hvis man har ja-hatten på. | |
| | Vi begynder med situationen i Ukraine og de fredsforhandlinger, der formentlig ikke er så fjerne. I Odense vil borgmesteren sætte hårdt ind over for kriminelle familier. Så runder vi Tyskland, hvor der var partilederdebat før valget den kommende søndag, før vi slutter i Danmark, hvor superligaen i denne weekend er gået i gang efter vinterpausen. | |
| | Trump tror på fredsforhandlinger »meget snart« | |
| Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix |
| | Trump tror, at de første samtaler med den russiske præsident Putin om en afslutning af krigen i Ukraine »meget snart vil finde sted«. Formålet er at drøfte en afslutning på krigen i Ukraine. | |
| | I en udtalelse siger han, at han arbejder meget hårdt på at skabe fred. Hans opfattelse er, at både Putin Zelenskyj, ønsker at få afsluttet krigen. Trump har ikke fremlagt detaljer om, hvordan en mulig fredsaftale kunne se ud. | |
| | Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, er knap så skråsikker, men at de næste dage vil afgøre, om Putin seriøst vil gøre en indsats for at skabe fred i Ukraine. Rubio henviser til Donald Trumps samtale med Putin onsdag. | |
| | »I den samtale udtrykte Vladimir Putin sin interesse i fred, og præsidenten udtrykte sin interesse i at se en afslutning på denne konflikt på en måde, der er varig, og som der beskytter Ukraines suverænitet«, sagde Rubio til CBS News. | |
| | USA har, skriver Ritzau, i et dokument sendt en række spørgsmål til europæiske allierede vedrørende en eventuel fredsløsning i Ukraine. Her spørges der blandt andet, hvilke lande der ville være villige til at sende soldater til Ukraine som en del af en fredsaftale, og hvor stor en europæisk styrke kunne være. | |
| | I Storbritannien har premierminister Keith Starmer åbnet for at sende soldater til Ukraine efter en afslutning på krisen. | |
| | Borgmester vil give kriminelle familier opholdsforbud på Fyn | |
| | Dømte medlemmer af en kriminel familie skal udstedes et udvidet opholdsforbud, så de ikke længere må opholde sig på Fyn. Det er ét af i alt ti forslag, som Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S (billedet, som ikke stammer fra lanceringen af forslaget, men er taget til en revy-premiere), har sendt til justitsminister Peter Hummelgaard (S), skriver Fyens Stiftstidende. | |
| | Borgmesteren fortæller til TV 2, at der i de kriminelle familier bliver handlet med narko, udstedt trusler, hvidvasket penge og inddrevet dummebøder. Han oplyser, at familierne har anden etnisk baggrund end dansk. | |
| | »De har interne rivaliseringer, der fører til fuldstændig vanvittig bilkørsel, skyderier og – som vi så for lidt over et års tid siden – et forsøg på en bombesprængning i en boligblok. Det er ikke bare et opgør mellem nogle kriminelle, men noget, der kan få fatale konsekvenser for resten af byen«, siger han. | |
| | Odense Kommune har opgjort at otte familier har kostet kommunen en kvart milliard siden 2009. | |
| | Uenighed om tysk Ukraine-politik | |
| Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix |
| | På søndag er der valg i Tyskland, og søndag aften var der partilederdebat. Her afviste kanslerkandidaten Friedrich Merz, hvis konservative parti CDU fører i meningsmålingerne forud, at CDU vil samarbejde med Alternative für Deutschland (AfD). | |
| | De to var også voldsomt uenige om den tyske støtte til Ukraine. AfD’s leder, Alice Weidel sagde, skriver DR, at Tyskland ikke længere skal sende våben til Ukraine. Hun afviste, at Tyskland under nogen omstændigheder skal sende soldater til Ukraine, og at tyske »provokationer« har bevirket, at Rusland ikke anskuer Tyskland som neutral part. | |
| | Det fik Friedrich Merz til at afbryde hende: | |
| | »Nej, fru Weidel, vi er ikke neutrale. Vi står på ukrainernes side«. | |
| | Transportbyggeri er meget klimabelastende | |
| | Udslippet af drivhusgasser fra at bygge nye veje og jernbaner er dobbelt så højt, som tidligere estimater har vist, skriver Politiken. | |
| | En opgørelse, som Politiken har udarbejdet med opdaterede beregninger af udslippet fra byggeriet af 12 nye veje og 3 nye baneprojekter, viser, at vurderingerne af udslippet på samtlige projekter undtagen ét er steget. I det værste tilfælde, udbygningen af rute 34 mellem Haderup og Skive, er der tale om en firedobling af det oprindelige estimat. | |
| | »Jeg synes, at det er rystende, at udslippet bliver dobbelt så højt. Vi har en klimamålsætning for 2030, som er ret krævende, og som vi har mange andre problemer med at leve op til. Jeg havde ikke ventet, at de oprindelige beregninger var så lemfældigt udført«, siger professor Mikael Skou Andersen fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. | |
| | Superligaen er (endelig) i gang igen | |
| | Endnu et forårstegn. Vi slutter i Superligaen, som i denne weekend gik i gang. | |
| | Randers spiller mandag hjemme mod FC København i rundens sidste kamp. Så må vi se, hvem der stadig har jahatten på. | |
| Foto: Søren Osgood. Tegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| | Hvad koster et drømmeliv? | |
| | Sofie arbejder som bygningssnedker. I fremtiden drømmer hun om at tage til flere koncerter og på en længere rejse som gast i Fransk Polynesien. Hun vil have en regnbuefamilie, en Land Rover og et kollektiv. Men hvad kommer det til at koste. Hun er en af dem, der har beskrevet sit drømmeliv for Politiken, der har beregnet, hvad det i så fald kan ventes at koste. I Sofies tilfælde lander det på 22.747 kroner i månedlige udgifter. Læs om Sofies ønsker og den regning, de giver - og hvad hun siger til den. | |
| Foto: Louise Herrche Serup |
| | Prepping-trenden handler ikke om at modstå kriser | |
| | Længe før vi alle fik at vide, at vi skulle preppe vores hjem med et lager af dåser og vand, var en stor prepping-trend allerede i gang. Ikke til at modstå kriser, men til at overleve hverdagen. Food prepping eller meal prep er et hashtag, som på Instragram gemmer på enorme mængder billeder af ens bøtter linet op på køkkenbordet i en lang række. Køleskabe med sirlige stabler af bokse med ordnede gulerødder, kålsalat og frugtsnacks og kærestepar, der ligefrem hygger sig i køkkenet med at meal preppe, som om de var på date. Og jeg synes, det er genialt, skriver Politikens madredaktør Mette Mølbak om fænomenet. | |
| | Det er kun to år siden, Tysklands sidste atomkraftværk lukkede ned i byen Neckarwestheim. En by, som siden i næsten 50 år har nydt godt af det tyske atomkrafteventyr. | |
| | Politikens klimakorrespondent Lea Wind-Friis har gået rundt i gaderne i Neckarwestheim og talt med dem, hvis liv har cirklet omkring det store og nu lukkede kraftværk. For noget ulmer i tysk atomkraft. Var det den rigtige beslutning at slukke reaktorerne, eller skal Tyskland tænde for atomkraften igen? | |
| Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
|
| | | PENSIONSDELING EFTER SKILMISSE |
| |
| | | MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|
|
