 | | Karoline Hüche Bentzen | | Journalist | | |
|
|
| | Nyhedsoverblikket handler i dag om et politisk løfte om at forbedre daginstitutionerne, som foreløbig ikke har ført til noget som helst. Det handler også om Thorin, en mand, der har været død rigtigt længe, men stadig har kunnet fortælle os noget nyt. Om den nye britiske regering, der har fået den onde til at le og de gode til at græde. Samt om et USA, der – frygter en historiker – kan ende i meget alvorlige sammenstød mellem de to politiske fløje i landet. | |
| nullFoto: Jens Dresling / kollage: Rasmus Vendrup |
| | Troels Lund Poulsen ville afsætte en milliard til daginstitutionerne ... Men der er ingen penge at finde | |
| | Mange forældrepar kender det: Barnets daginsitution er tydeligvis nedslidt. Det måtte der gøres noget ved, erklærede Troels Lund Poulsen, da han overtog formandsposten i Venstre for et års tid siden. Han beskrev børnehaver og vuggestuer med »nedfaldne lofter, faldefærdige badeværelser og kloakproblemer« og kom også med et forslag til en løsning. | |
| | Det møder nu kritik fra både SF og Radikale Venstre, mens Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl) fortsat efterlyser pengene. Børne- og familieordfører for SF Theresa Berg Andersen mener, at det er problematisk: »Jeg tænker, at de penge kunne Troels Lund Poulsen og hans kompagni have fundet hurtigt. Man har i stedet sendt skattelettelser ud, så det er jo ikke, fordi pengene nødvendigvis ikke er der«. | |
| Thorins kæbeparti. Foto: Xavier Muth |
| | Et dna-fund i Sydfrankrig giver en ny mulig forklaring på neandertalernes uddøen | |
| | Neanderthalerne uddøde for omkring 40.000 år siden. Nu har et dna-fund i det sydfranske givet en mulig forklaring på, hvorfor de forsvandt. Og det er et fund, danske forskere har bidraget til. For ni år siden fandt arkæologen Ludovic Slimak og hans gruppe tænder i Mandrin-grotten. 31 styks, en kæbeknogle og dele af et kranium, knoer og andre knogler fra en neanderthaler, de døbte Thorin. | |
| | Han levede for omkring 50.000 år siden og lignede formentlig os homo sapiens en del på trods af højden, de robuste knogler og de karakteristiske tydelige øjenbrynsbuer. Og så var han den sidste af sin slægt. Danske Tharsika Vimala, der er tilknyttet Globe-instituttet ved Københavns Universitet, fik fravristet en tand den genetiske kode og fandt det, der kan være årsagen til Thorins og hans artsfællers forsvinden. | |
| | Undersøgelsen viste, at Thorins slægt har været genetisk isoleret i omkring 50.000 år fra de andre sen-neandertaleres grupperinger. På Thorins gener kan Tharsika Vimala nemlig se, at hans slægt må have været præget af indavl og har haft en tilværelse uden den store kontakt til andre: »Hvis en population over længere tid har ført familien videre i den samme gruppering, så kan man over meget lang tid se, at gruppen rent genetisk kan blive dårligere til at tilpasse sig«. | |
| nullFoto: Isabel Infantes/Ritzau Scanpix |
| | Labour har løsladt volds- og sexkriminelle. Det er der stor utilfredshed med i England | |
| | Ialt blev omkring 1700 indsatte i Storbritannien lukket ud af deres celler efter at have afsonet blot 40 procent af deres straffe. Normalt bliver der først åbnet for løsladelse, når halvdelen af straffen er udstået. Årsagen til manøvren er overbelægning i landets kriminalforsorg. Men det vakte et ramaskrig, da medierne kunne filme jublende fanger blive lukket ud og fejre det med sprøjtende champagneflasker og hjemtransport i Lamborghini-sportsvogne. | |
| | Den tidligere konservative indenrigsminister James Cleverly er en af kritikerne af Labours beslutning: »Vi ser nu, hvordan seksualforbrydere, folk dømt for hustruvold og karrierekriminelle bliver løsladt i stort antal«. Fængselsbetjentenes fagforening advarer om, at de tidlige løsladelser ikke løser nogen problemer, men blot flytter dem. Og at der – trods politikernes løfter om, at det ikke ville ske – også er sket løsladelser af voldsmænd og seksualforbrydere. | |
| Foto: Giorgio Viera/Ritzau Scanpix |
| | Splittelsen i USA kan køre af sporet | |
| | Da Hillary Clinton førte valgkamp mod Donald Trump, kaldte hun hans vælgere for »afskyelige«. Hun tabte. Siden fulgte det voldsomme stormløb på den amerikanske Kongres, hvor de folkevalgte i al hast måtte evakueres. Og under den igangværende valgkamp har den republikanske præsidentkandidat nu været mål for to attentatforsøg. Det hele bidrager til et USA, der bliver stadigt mere splittet. Det får ifølge TV2 Carsten Hjort Lange, der er professor i historie ved Aalborg Universitet, til at konkludere, at en borgerkrig i landet ikke længere er nogen »umulighed«. | |
| | Han ser ligheder med perioden op til borgerkrigen 1861-1865 med tiltagende polarisering og store problemer med politisk vold i landet: »Det er bemærkelsesværdigt så meget af det, vi ser lige nu, der ligner noget, vi kender fra historien«. | |
| | Ud over drabsforsøgene fremhæver han Black Lives Matter-demonstranternes voldsomme ødelæggelser i en række større byer og urolighederne efter George Floyds død under en anholdelse, der havde en række fællestræk: »Det er først og fremmest voldsparatheden. Både i befolkningen og også i videre kredse – sågar blandt politikere – er der en retorik, der er voldsomt forværret, men der er også en direkte parathed til at bruge vold«. | |
| | »Jeg mistede al kontrol, da min far døde« | |
| | I en alder af seks år mistede Trine Stæhr Storrud sin far til krig. Han døde en oktoberdag i 2007, udstationeret i Afghanistan under en mission i Helmandprovinsen. Hans hoved blev ramt af fragmentet fra en granat, hvorefter han blev fløjet til en militærbase for at modtage behandling for sine kvæstelser, som han endte med at koste ham livet.
Han var 34 år da han døde, og Trines historie om at miste sin far er en del af Politikens nye serie: Krigens Børn. I dag lever hun med en angst for katastrofer, hvilket betyder, at hun blandt andet ikke tør gå ind i en elevator uden en flaske vand og godt med strøm på sin telefon.
Allerede tilbage i folkeskolen opstod de første tegn på en angst, der i perioder har lammet Trines liv. Og selvom hun kun har få minder tilbage om sin far, savner hun ham. | |
| | »Jeg kan føle, at jeg savner min far helt vildt meget og nogle gange have det så dårligt, at jeg næsten ingenting kan. Men jeg kan ikke forklare, hvad det er, jeg savner. Min krop kan bare mærke det«, siger hun. | |
 |
| | »Min ambition er at få mere tid til at ligge i min hængekøje, kigge op i himlen og tænke over, hvad fuck jeg laver på planeten Jorden«
Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens. Men prøver i sit eget liv at undgå store dele af den teknologi, han selv har været med til at udvikle. Det betyder, at han har vænnet sig af med at høre musik i sine hovedtelefoner, når han løber, og at han betaler sine børn 500 kroner, hvis de sværger på, at de aldrig installerer TikTok.
I stedet bruger han sit liv på at forlige sig med en meningsløshed, der tilsyneladende ligger bag hans tilstedeværelse. Ifølge Anders Søgaard er kunstig intelligens en forbandelse og en velsignelse, og hans ambition er at finde et sted at stå, hvor man hverken drømmer sig tilbage til 1980’erne eller er bevidstløst begejstret. Det forsøger han blandt andet i sin nye bor ’Maskinerne kommer indefra’. | |
| | »Både kong Frederik og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har sagt, at vi skal huske at være begejstrede for kunstig intelligens. Jeg tror, det er vigtigt, at vi er sindssygt begejstrede. Og sindssygt kritiske«, fortæller Anders Søgaard. | |
| | Politimand skriver digte: »Jeg kan jo ikke være i det her job, hvis jeg har mareridt« | |
| | Der er en side af livet som politibetjent, som er ufortalt. En side, som vi ikke kender til. | |
| | Vi kender ikke til mareridtene, der kan komme, når en efterforsker har set obduktioner af børn. Vi ved ikke, hvordan man har det efter at have patruljeret år efter år i de mørkeste kroge af samfundet, eller når man har set et drab på video flere hundrede gange. | |
| | Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Martin Wittrup Enggaard, der er drabsefterforsker i Københavns Politi. Han er lige debuteret med en digtsamling om livet som betjent, hvor han tør sige det højt, som han ikke turde sige højt tidligere. For nogen skal sige de her ting. | |
| |  | | I dag er der valg til alle folkekirkens menighedsråd. Det sker ved valgforsamlinger i alle landets kirker. Menighedsrådene bliver valgt for enten en to- eller fireårig periode for at lede den lokale kirkes drift og aktiviteter. | | | | Retten i Roskilde har afsat fire dage til at behandle en sag mod en 21-årig kvinde, der er tiltalt for at have forsøgt at slå en anden kvinde ihjel. Offeret, der er i 40’erne, blev stukket i nakken og i ryggen med en kniv på et stiområde i Roskilde i september 2023. | | | | Retten i Glostrup indleder en sag mod syv mænd og drenge, som er tiltalt for 18. august 2023 at have fratvunget en mand sin FCK-t-shirt og jakke samt udsat ham for grov vold. | | | | Åbent samråd om parallelle retssystemer i danske ghettoer med justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Her skal ministrene redegøre for, hvordan de agter at få kortlagt og sat en stopper for parallelle retssystemer i danske ghettoer, og hvordan de agter at retsforfølge de personer, der holder alvorlige forbrydelser skjult for politiet. |
| |
| Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|
