View this email in your browser

Tre prototyper klar til skalering i Den Regionale Datahub


I projektet Den Regionale Datahub er der nu udviklet tre prototyper, der er klar til skalering. Derfor søger vi kommuner, der vil afprøve dem på egne lokaliteter og med egne data.

De tre prototyper anvender data til 
  • at forudsige trafikmønstre ved større byplansændringer 
  • overblik over vandstandsforhold ved nye byudviklingsprojekter 
  • overblik over vandstand ved ekstreme vejrforhold.
Prototyperne har været værdifulde for kommunerne i testfasen. Derfor ønsker vi at videreudvikle og afprøve dem i andre kommuner, og se om de kan være svaret på tilsvarende, lokale udfordringer.

Læs mere om de tre prototyper, udbytte og kommunernes bidrag i denne mail. 
 

Hvordan vil skaleringen forløbe?

Skaleringsprojekterne forløber som tre selvstændige forløb. Gate 21 varetager projektstyring, udbud og markedsdialogen. For alle tre prototyper vil det være muligt at indgå drifts-og supportaftale for 2022 og 2023. 

Kommunernes rolle er at:
  • stille en lokation til rådighed i mindst seks måneder
  • bidrage med egne data og nødvendig viden om lokationen
  • deltage i projektmøder og videreudvikle løsningen i tæt dialog med leverandøren
Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til projektleder Lise Søderberg: [email protected]

INFORMATIONSMØDER


Du kan få mere information og stille spørgsmål på tre virtuelle informationsmøder, der afholdes om hver prototype den 13. og 19. november 2020.

Find tider og tilmelding under de enkelte prototyper.


Meld dig til informationsmødet senest den 10. november 2020. Deadline for tilsagn om deltagelse i et eller flere skaleringsprojekter er den 1. december 2020.

Prototype: Data til at forudsige trafikmønstre ved større byplansændringer

Står I med et større udviklingsområde, enten i et by- eller landområde, så kan dette dynamiske værktøj hjælpe jer med at forudse trafikmønstre og vejstøj. Ved brug af data kan I forudse, hvordan det nye område vil påvirkes af trafik- og støjbelastningen, så man som kommune kan håndtere eventuelle problemer, før de opstår. 

Løsningen kan også være et godt internt dialogværktøj, når for eksempel byplanlæggere og mobilitetsmedarbejdere samarbejder om kommunens udviklingsprojekt. Derudover kan det også visuelt fortælle politikerne, hvor udfordringerne er.

Løsningen forudser:
  • trafikfordelingen over tid i byudviklingsområdet
  • fordelingen af trafikanter i egen bil og i den kollektive trafik
  • trafikkens fordeling over døgnets 24 timer
  • støjbelastningens udvikling i løbet af og efter anlægsfasen
  • hvordan ændringer undervejs i planlægningsfasen vil påvirke trafikmønstrene
  • hvor og hvornår man proaktivt skal sætte ind trafikalt, før eventuelle problemer opstår

Hvordan fungerer løsningen?
Det dynamiske værktøj baserer sig på en lang række data og sammenstiller dem på nye måder. Det kan være data om befolkningstal og prognoser, trafikdata, data om den kollektiv trafik, geodata samt realtidsdata, blandt andet Floating Car Data.

Økonomi
Det koster 95.000 kroner at deltage i dette skaleringsprojekt. Beløbet er eksklusiv moms. Vi søger minimum tre kommuner for at kunne gennemføre skaleringsprojektet.

Informationsmøde
Mødet afholdes den 13. november klokken 10.00-11.00.
MELD DIG TIL MØDET HER

Prototype: Data kan give kommunen overblik over vandstand ved ekstremt vejr


Mange kommuner og forsyninger står i dag med udfordringer med den stigende vandstand i vores vandløb. Ved brug af data kan man få et overblik over et vandløbs tilstand, og hvor der er behov for at sætte ind. Løsningen giver også mulighed for at kunne agere hurtigere og smartere ved at varsle beredskab, borgere, lodsejere eller andre, når vandstanden stiger. Det frigør samtidig kommunen fra flere manuelle processer.

Løsningen baserer sig på nye teknologier som blandt andet Machine Learning og det neurale netværk (prædiktion). Efterfølgende kan data visualiseres i kommunens egne systemer.
  
I kan vælge mellem enten en mindre eller en større løsning.

Overblik over vandløb - den større løsning
Løsningen giver jer et overblik over vandløbet og dets tilstand. Hvornår er der brug for grødeskæring? Hvor er der behov for klimasøer eller opstuvning af vandet? Hvordan er vandføringen ved ekstremvejr?

Løsningen bruger blandt andet vejrdata, hydraulistiske data, data om havvandsstand og sensordata til analysen.

Lokal overvågning - den mindre løsning
Løsningen giver jer mulighed for automatisk at sende sms’er og varsle borgere, beredskab, lodsejere eller andre om forhøjet vandstand. Det sker på baggrund af sensorer i vandoplandet, som anvendes til at forudsige vandstanden.
 
Økonomi og praktisk information
Vi søger minimum tre kommuner og/eller forsyninger for at gennemføre skaleringsprojektet. Vand kender ikke til grænser, så derfor vil det være oplagt hvis to kommuner, eller en kommune og en forsyning, gik sammen om et vandløb. Men enkelte kommuner er også velkomne.
 
Den mindre løsning koster 70.000 kroner og den større løsning koster 110.000 kroner. I kan også kombinere begge løsninger for 120.000 kroner. Beløbene er eksklusive moms.
 
Beløbet er per lokation og kan deles af for eksempel en kommune og en forsyning, eller af to kommuner, hvis vandløbet går gennem to kommuner.

Informationsmøde
Mødet afholdes den 19. november klokken 10.00-11.00.
MELD DIG TIL MØDET HER

Prototype: Overblik over vandstandsforhold i nye byudviklingsområder

Når kommunerne står overfor at udpege et nyt byudviklingsområde, er der mange hensyn, der skal vurderes – blandt andet om området af og til er udfordret af ekstremt vejr eller stigende vandstand. Denne løsning giver kommunerne den nødvendige viden fra start, så det kan indgå i arealplanlægningen.
 
Kommuner får et billede på, hvor velegnet et potentielt byudviklingsområde er i forhold til vandforhold og oversvømmelser. Ved at visualisere det på et kort, skabes et planredskab, som kan anvendes i den kommunale arealplanlægning.

Kortet er en kombination af en række forskellige datakilder, blandt andre DMI’s klimaatlas og højdemodeldata. Der vil også bruges teknologier som Machine Learning og prædiktion til at forudse vandmasser.
 
Økonomi
Det koster 75.000 kroner eksklusiv moms at deltage i dette skaleringsprojekt.

Denne case støttes af Region Hovedstaden
19. NOVEMBER
Informationsmøde
Mødet afholdes den 19. november klokken 11.00-12.00.
MELD DIG TIL MØDET HER

Copyright © 2020 Gate 21, All rights reserved.
Du har tilmeldt dig Gate 21's nyhedsbrev eller din organisation er partner eller medlem i Gate 21.

Our mailing address is:
Gate 21
Liljens Kvarter 2
Albertslund 2620
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Ønsker du ikke at modtage mails fra denne liste?
Du kan framelde dig her.


Du har tilmeldt dig Gate 21's nyhedsbrev eller din organisation er partner eller medlem i Gate 21.

Denne mail er sendt af:
Gate 21
Liljens Kvarter 2
Albertslund 2620
Denmark

Add us to your address book


Copyright © 2020 Gate 21, All rights reserved.