| | Godmorgen på denne ualmindeligt fine forårsfredagsmorgen, hvor fuglene – i hvert fald i København – pipper lystigt. Således opmuntret kaster vi os ind i en vild nyhedsdag. | |
| | Vi begynder på Grønland, der i dag både får en ny, bred regering og besøg af den amerikanske vicepræsident. | |
| | Så forbi Rusland, hvorpåfaldende mange sanktionsramte danske varer sælges til russiske nabolande og hvor den russiske præsident Vladimir Putin har en plan for, hvordan man kan give Ukraine en midlertidig administration, så der kan afholdes præsidentvalg. | |
| | Grønland får en ny regering | |
| | Kl. 14 dansk tid har Grønland efter alt at dømme en ny regering og dermed en regeringschef, som står over for den enorme opgave at håndtere det amerikanske pres. | |
| | Den kommer til at bestå af alle partier i det grønlandske parlament med undtagelse af partiet Naleraq. Det har den grønlandske avis Sermitsiaq fået bekræftet af formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen (billedet). Koalitionsaftalen vil blive underskrevet i dag, fredag klokken 11 (klokken 14 dansk tid) i kulturhuset Katuaq i centrum af Nuuk | |
| | Jens-Frederik Nielsens parti Demokraatit blev den store vinder ved det valg, der tidligere på måneden blev holdt i Grønland. Her fik hans parti omkring en tredjedel af alle stemmerne. Han har derfor ledet forhandlingerne om en ny regering. | |
| | Over for Politiken ville Jens Frederik Nielsen torsdag ikke kommentere oplysningerne om en ny regering, men svarer direkte adspurgt på Politikens spørgsmål om, hvorvidt det er en god idé at være til stede i kulturhuset fredag klokken 11: | |
| | »Ja, det tror jeg er en god idé«. | |
| | Vance får prominent følgeskab på sin tur til Grønland | |
| Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix |
| | Fredag ankommer USA’s vicepræsident, JD Vance, og hustruen Usha Vance til den amerikanske Pituffik Space Base, som vicepræsidenten med egne ord besøger for at »se, hvordan det står til med sikkerheden i Grønland«. Det er endnu uklart, hvornår Vance med følge ankommer, og hvor længe delegationen vil være i Grønland. | |
| | En amerikansk overtagelse af Grønland er absolut nødvendigt for USA’s nationale sikkerhed, har det lydt gentagne gange fra Trump såvel som fra hans nummer to, JD Vance. Tidligere har Vance kritiseret Danmark for ikke at gøre det godt nok, når det kommer til sikkerhed i Grønland, og sagt, at Danmark ikke er nogen god allieret. | |
| | Under besøget ventes vicepræsidenten ifølge CNN at få en privat briefing af de udstationerede soldater og møde pressen. Den lejlighed vil han formentlig benytte til endnu engang at kritisere de danske magthavere, siger en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus til CNN natten til fredag, skriver Ritzau. | |
| | Foruden Vance-parret ventes andre politiske skikkelser også at deltage i besøget på Pituffik Space Base, blandt andre den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright og den republikanske senator Mike Lee også skal med, han er stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland. | |
| | Påfalden mange sanktionsramte danske varer sælges til russiske nabolande | |
| Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Vyacheslav Prokofyev, wikimedia |
| | Salget til Rusland er da styrtdykket de senere år, men ser man på landene omkring Rusland, er det gået stik modsat. Her sælger danske virksomheder flere varer end før – og det gælder særligt for lige netop de typer af varer, som de ikke længere må sælge til Rusland, fordi EU har pålagt dem sanktioner. Det viser en analyse, som tænketanken Kraka har foretaget, skriver Politiken. | |
| | Før det blev forbudt at sælge bestemte ting til Rusland, fyldte de varer blot 1-2 procent af danske virksomheders salg til fem lande omkring Rusland. Efter at sanktionerne blev indført, er det mangedoblet. Det er nu fra 9 og helt op til 21 procent af eksporten til disse nabolande, som består af varer, det kan være forbudt at sælge til Rusland. | |
| | Det rejser en stærk mistanke om, at danske virksomheders varer bliver solgt til Armenien, Georgien, Kasakhstan, Tadsjikistan og Tyrkiet – for derefter reelt at ende i Rusland – vurderer Ulrik Beck. Der kan produkterne blive brugt på slagmarken. | |
| | Putin vil give Ukraine midlertidig administration | |
| Foto: Kirill Zykov/Ritzau Scanpix |
| | Ruslands præsident, Vladimir Putin, foreslår, at Ukraine kan få en form for midlertidig administration. | |
| | Det kan ifølge Putin gøre det muligt at få udskrevet valg i landet, ligesom ’nøgleaftaler’ kan blive underskrevet for at nå frem til en løsning på krigen med Rusland. Det sagde han under et besøg i Murmansk, som ligger i det nordvestlige Rusland ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver Reuters natten til fredag dansk tid. | |
| | Ifølge Reuters lader Putins forslag om en ny og midlertidig administration i Ukraine til at være beslægtet med en kritik, Putin flere gange tidligere har luftet. Han mener således ikke, at de ukrainske myndigheder er en legitim forhandlingspartner, fordi der skulle have været nyt præsidentvalg i Ukraine i marts eller april 2024. | |
| | Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev valgt til Ukraines præsident i 2019 for en periode på fem år. Præsidentvalget er dog blevet udskudt på grund af undtagelsestilstanden, der har været i kraft siden Ruslands angreb i 2022. Putin har sagt, at Zelenskyj derfor ikke sidder på et folkeligt mandat. | |
| | Det ukrainske rekrutteringskontor | |
| | »Vi har sagt farvel til vores familier«, siger Vlad. | |
| | »Vi er parat«, siger Viktor. | |
| | Normalt hverver hæren ikke så unge mænd. Man skal være mindst 25 år for at blive tvangsmobiliseret. | |
| | Men da det fortsat er et stort problem at skaffe tilstrækkeligt med friske soldater, har seks brigader indledt et pilotprojekt for at lokke unge mænd mellem 18 og 24 år til at melde sig frivilligt. | |
| | Hæren kæmper fortsat med et dårligt ry. Nye rekrutter trænes ikke ordentligt, inden de sendes til fronten, forlyder det. De udstyres med elendige våben og bruges som kanonføde. Staten beskyldes for at give pokker i de soldater, der sætter livet på spil i kampen mod de angribende russere. | |
| | Ny bog afdækker Hans Egedes idéer om slaveri og tvang i Grønland | |
| | Hans Egede rejste i 1721 til Grønland for at omvende befolkningen til kristendommen. Fra begyndelsen søgte han at skabe tillidsfulde og venskabelige relationer til grønlænderne, men efter få år begyndte både missionen og projektets økonomi at køre fast. Det fik ham på nye tanker, fortæller ny bog. | |
| | I løbet af årene mellem 1724 og 1727 formulerede Hans Egede en række løsninger, der sigtede mod beskatning, tvangsarbejde, afstraffelse, religionsforbud og oprettelsen af en slags reservater, hvor man kunne gøre grønlænderne bofaste. To gange kom han endda ind på slaveri. | |
| | »Der er ikke tale om en enlig svale. Han gentog idéerne over flere år«, siger historiker Emil Andersen, der skriver ph.d. om Hans Egede og er en af tre forfattere til den netop udkomne faglitterære bog ’Den allerliderligste skare, En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-31’. | |
| | Onsdag for 10 dage siden stod Ekrem Imamoglu, borgmester i Istanbul, op og gjorde sig klar til dagen. Da han gik i seng den onsdag, var det i et fængsel. Tyrkiets præsident, Recep Tajip Erdogan, havde fængslet sin hidtil mest troværdige udfordrer. | |
| | Og så flyttede et længe ventet opgør med Erdogan ud i gaderne rundt om i Tyrkiet. | |
| | Mens Erdogan har siddet ved magten, har han stækket sine rivaler og trukket Tyrkiet i en mere konservativ og religiøs retning. Men kan han også stække Ekrem Imamoglu? Og kan de store demonstrationer, som nu raser i Tyrkiet, være begyndelsen til enden for Erdogan og hans projekt? | |
| | Det giver journalist på Politiken Peter-Emil Hornemann et bud på. | |
| Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
|
