| Lars Igum Rasmussen | | Sundhedsredaktør | | |
|
|
| | I takt med at vi får mere og mere viden om, hvordan I, kære Politiken-læsere, læser det, vi laver, jo mere begynder vi at gå i den retning. | |
| | Og det er jo indlysende fornuftigt. | |
| | Politiken er ikke blot et medie, men også en vare, der skal sælges. Hos os i form af digitale eller printabonnementer. | |
| | Engang kunne en papiravis-læser have sin printavis liggende på køkkenbordet, og så vidste alle gæster, hvad man var for en type, alt efter om der lå Information, Berlingske Tidende eller Helsingør Dagblad. | |
| | I dag er det sværere at bruge sin avis som identitetsmarkør, og mange har opgivet de gamle medier, fordi de får underholdning, oplysning og afbræk fra omgivelserne via deres mobiltelefon. | |
| | Derfor er det blevet så meget vigtigere, at vi mediefolk på skriftlige medier laver indhold, som I – som vi engang på redaktionen kaldte læserne, men i dag omtaler som brugerne – rent faktisk gider læse. | |
| | Det kræver, at I klikker. Og bliver i artiklen i mere end to sekunder. Og kommer langt ned i teksten, gerne til bunden. Og deler den med andre. | |
| | Alt det kan vi måle os til. | |
| | Nogle historier har virkelig mange tusinde læsere, men kort levetid. Det betyder, at I er mange, der er gået ind i en af vores digitale historier, men hoppet hurtigt ud igen. Fordi overskriften har oversolgt indholdet eller givet jer brugere en idé om, at I ville få noget andet, end I fik. Det er ikke godt. | |
| | Andre historier har måske ikke så mange læsere – altså klik – men vildt lang læsetid. Det er vi glade for og stolte af. Det betyder, at dem, der har åbnet historien, har fået indhold, der har fastholdt dem relativt set længden taget i betragtning. | |
| | I 2002 skrev jeg universitetsspeciale om Politikens debatlæsere og deres læsning af debatstoffet. Avisens analyseafdeling hjalp mig med en lille spørgeskemaundersøgelse om, hvorfor abonnenterne læste debatstoffet. | |
| | Når en fin stor avis overhovedet gad hjælpe en sølle uni-studerende med at foretage en survey blandt læserne, skyldtes det, at Politiken på det tidspunkt ikke før kvalitativt eller kvantitativt havde undersøgt, hvorfor kunderne/læserne/abonnenterne/brugerne købte produktet. | |
| | Marketingafdelingen vidste alt om køn, alder, indkomst og andre målbare parametre, som kunne bruges til annoncørerne. Men intet om, hvorfor kunderne også dengang betalte en høj pris for produktet. | |
| | I over 100 år havde avisen solgt en vare, hvor indholdet var præcis, som de redaktionelle medarbejdere selv syntes, det skulle være. Ikke fordi der var klik eller kunder i en konkret historie. Men fordi journalisten bare måtte skrive den historie. Eller ikke kunne finde på andet. | |
| | Sådan er det ikke længere. | |
| | I dag har vi stigende erkendelse af, at skal Politiken bestå også på sigt, skal forretningen Politiken løbe rundt. Det kræver, at I betaler. Og det tror vi kun på, at I gør, hvis I også læser avisen. For en betalende kunde bliver nok ikke længe i butikken, hvis intet bliver læst. | |
| | Derfor er Politiken fortsat et overflødighedshorn af indhold, der er svær at sætte på formel: Der er nyhedsartikler om samfundsmæssige emner, guides, anmeldelser, lange kulturinterview, sport, satire, flotte fotoreportager og fine tegninger. | |
| | Vi håber sgu, der er noget for de fleste. | |
| | Men ændringen i mediebrugen og den stigende brug af data har også redaktionel betydning. | |
| | Når vi på sundhedsredaktionen får idéer til journalistisk indhold, eller aktører ude i virkeligheden kontakter os for mulig omtale af en ny rapport, undersøgelse eller andet input, så overvejer vi i dag i stigende grad, om indholdet passer til Politiken-brugeren. Eller om indholdet måske ville passe bedre i Ugeskrift for Læger eller Diabetesforeningens medlemsblad og derfor droppet. | |
| | Den ændring har også medført, at vi laver flere sundhedshistorier, der henvender sig direkte til dig som læser. | |
| | Det kalder vi nær sundhed. | |
| | Eksempelvis vores tema om ultraforarbejdede fødevarer i vinter havde hverken vinkler krav om ny mærkningsordning, øgede afgifter på særlige fødevarer eller en kritisk vinkel på hverken fødevareindustrien eller detailhandlens ansvar. | |
| | Fokus var folkeoplysning til den enkelte Politiken-bruger, så du i højere grad kan spise din mad på et oplyst grundlag. | |
| | Vi diskuterer tit den langsomme forandring af vores arbejdsgange, prioriteringer og Politikens formål og ånd. For i vores selvforståelse er vi ikke blot avisen for den højeste oplysning, vi står også på et samfundsmæssigt ben, hvor vi med et berømmet citat af Politiken-grundlæggeren Viggo Hørup er sat i verden for at nå målet om: »Fra uret til ret og fra ret til mere ret er der ingen anden vej end kampen«. | |
| | Vi bestræber os i den redaktionelle forandring på at huske vores ophav. Og de forventninger, der er til Politiken. Også selv om vi laver mere nær sundhed end for ti år siden. Og forsøger at lave historier, som vi tror og håber, at I både vil klikke på og læse i lang tid. | |
| | Men vi ved også, at historier om dem, der har det sværest i samfundet, ikke altid bliver klikket så meget, som når jeg skriver om overvægt eller ultraforarbejdede fødevarer. | |
| | Ikke desto mindre skriver vi de historier. Fortsat. Fordi de er vigtige. | |
| | De har over mange år langsomt udviklet sindslidelse som konsekvens af traumerne, der har ført dem til et liv på gaden. | |
| | Du ser dem i din hverdag. Kender dem nok ikke. Taler aldrig med dem. Men læs og forstå, hvorfor de går forhutlede rundt. | |
| | Og hold øje med pol.dk, der kommer mere. | |
| | Det var alt for denne gang. | |
| | Snart kan du læse om, hvordan fertilitetskrisen påvirker vores samfund på måder, der virkelig sætter tankerne i gang. Og som nok skal vække opsigt og debat. | |
| | Indtil da: Som altid, pas godt på dig selv og dine nærmeste. | |
|
