Rundt om AI Udviklingen inden for AI-teknologi foregår lige nu med stormskridt og vil få afgørende betydning for kommunikationsbranchen. På KOM23 sætter vi fokus på forskellige aspekter af AI-teknologi. Midt på dagen kan du vælge mellem fire forskellige oplæg og blive klogere på fremtiden inden for AI. Kunstig intelligens og det etiske perspektiv Peter Svarre, ekspert i kunstig intelligens og digital etik ”Hvad skal vi med mennesker?” Sådan spurgte Peter Svarre allerede i 2019 i titlen på sin bog om kunstig intelligens. Spørgsmålet er atter sparket helt i front af diskussionen om digital udvikling og etik. For hvad er unikt menneskeligt? Og hvad skal mennesket med maskinen? Peter Svarre vil fortælle om sit syn på den nye teknologi og de etiske udfordringer, der følger med i vores møde med den. Sådan benytter Ekstra Bladet AI til at skrive tekster Tore G. C. Rich, content automation manager hos Ekstra Bladet Hvordan benytter man tekstgenererende AI i sit arbejde? Det har Tore G. C. Rich, content automation manager hos Ekstra Bladet, erfaring med. AI-resultater er ikke bedre end det input, den prompt, man giver sin AI, så hvis man vil have succes med AI, er det ens prompts, man skal udvikle. Hør om Tore G. C. Richs erfaringer, når han løfter sløret for, hvad der virker, og hvad man skal være på vagt overfor. Kom tæt på Danmarks første AI-genererede kampagne Jacob Benjovitz og Sally Trier, kreative fra &Co./NoA En highfive med en hval. Et hotel under vandet. En limousinebåd. Under overskriften ”Slip fantasien fri” har bureauet &Co./NoA skabt en kreativ kampagne for Eurojackpot, hvilken er 100 pct. genereret via AI-værktøjet Midjourney. De to kreative Jacob Benjovitz og Sally Trier har med egne ord lavet et drømmeunivers på steroider via AI, og de løfter sløret for, hvordan det kreative arbejde foregår, når alle billeder er skabt via AI. AI-genererede billeder: En ny verdensorden? Bo Bergstedt, Technology Strategist hos TV 2 De nye AI-redskaber og den hast, de udvikler sig med, vil påvirke arbejdslivet for alle – ikke mindst grafikere, designere og illustratorer. Det giver potentiale for både nye, kreative løsninger og effektiviseringsgevinster, men samtidig er det en næsten uoverskuelig udfordring for den nødvendige tillid til visuelle medier. Bo Bergstedt har igennem de seneste tre år blandt andet produceret deepfake-billeder, lyd og video i samarbejde med TV 2 Nyhederne, hvor manipulationen er stort set umulig at gennemskue. På årets KOM-konference leverer han en smagsprøve på, hvad AI-værktøjer allerede nu bruges til, når det gælder visuelt content. |