Spil på alle dine strenge

To gratis koncerter

Onsdag aften kan du møde morgendagens stjerner i finalekoncerten af Den Danske Strygerkonkurrence, og næste lørdag stævner Carl Quist-Møller ud på en eventyrlig rejse med musik og levende tegninger sammen med Musorgskij.

Den Danske Strygerkonkurrence • 9. maj • kl. 19.30

Den Danske Strygerkonkurrence er i fuld gang. Fra weekendens indledning i København med 30 håbefulde kandidater til finalen på onsdag i Symfonisk Sal med de fire største talenter.

Der er store præmier på spil for de medvirkende, for ikke at nævne oplevelsen af at spille koncert sammen med Aarhus Symfoniorkester. Oplev den store kunst i de unges hænder og vær med til at støtte op om den levende, klassiske musik i Danmark. 

Program:
Brahms: Violinkoncert, op. 77, 1. sats
Solist: Nicolas Sublet (violin)

Sibelius: Violinkoncert, op. 47, 1. sats
Solist: Adam Koch Christensen (violin)

Tjajkovskij: Rokokovariationer, op. 33
Solist: Theodor Lyngstad (cello)

Brahms: Violinkoncert, op. 77, 1. sats
Solist: Alva Holm (violin)

Pause / Votering

Prisoverrækkelse

Wagner: Ouverturen til Tannhäuser
Aarhus Symfoniorkester

Gratis finalekoncert

Eventyret om Prinsen, Prinsessen og forræderen Gnomus • 19. maj • kl. 12.00

Ligesom sidste år i maj får vi om små to uger besøg af forfatteren, tegneren, illustratoren, animatoren, betonkunstneren, trommeslageren og løgnhalsen Carl Quist-Møller! Denne gang har han ladet sig opsluge af komponisten Musorgskijs fantastiske univers Udstillingsbilleder.

Musikken inspirerede ham til at skrive eventyret om Prinsen, Prinsessen og den onde forræder Gnomus. I rigtig eventyrstil skal Prinsen og Prinsessen uendelig meget grueligt igennem, inden alt til sidst ender lyst og lykkeligt. Det bliver en koncert med eventyr, levende tegninger og fantastisk musik.

Koncerten starter kl. 12.00 - og den er gratis for alle!

Tegninger og musik for hele familien

Brahmsfestival

Brahms en del af vores fælleseuropæiske musikalske arv. Han var en konservativ nytænker, han var klassisk uden at være reaktionær – og han er en af de vigtigste skikkelser i musikhistorien, fordi han både tog historien på sig og førte den ind i fremtiden.

Til Brahmsfestivalen i september kan du høre alle Brahms’ symfonier, tre koncerter med kammermusik og to af de store koncerter: Violinkoncerten og den anden klaverkoncert. Til sammen giver det mulighed for at udforske en af de vigtigste komponister i musikhistorien.

Læs mere om Brahmsfestivalen

Køb billetter til sæson 2018/19

Abonnementssalget blev skudt i gang med solskin i torsdags, men der er stadig gode pladser til alle de, der foretrækker et abonnement på 4 eller flere koncerter. Udover at spare penge, så får man som abonnent også mulighed for at vælge pladser og købe billetterne før alle andre.

Abonnementssalget er online nu. Fra mandag d. 14. maj kl. 12 åbnes herefter det almindelige løssalg. Udforsk programmet og find din favoritblanding af klassisk musik i det østjyske. Der er masser af store oplevelser i vente denne sæson.

Køb abonnement og billetter til sæson 18/19
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2018 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.