Lars Igum Rasmussen | Sundhedsredaktør | |
|
|
| På tredje semester på medicinstudiet trådte Henrik Palm første gang ind på en ortopædkirurgisk afdeling. Her var mændene ikke bange for at åbne, skære og save i kroppens store knogler i lårben, arme, hofter, skuldre. Af og til med blodet sprøjtende hæftede de voldsomme brud og deformiteter sammen med metalplader, lange søm, kunstige led og bunker af skruer. | |
| Han blev fascineret af faget mulighed for at hjælpe, hvis kroppens stivende skelet var ødelagt. Men vigtigst husker han stadig det mantra, den gamle overlæge prædikede for de medicinstuderende. | |
| »Han kiggede os direkte i øjnene og sagde: ’Hvad er det vigtigste ved at skulle operere?’ Vi kom energisk med masser af forslag. Noget med blodprøver og om vigtigheden af at tale med patienten og familien. Men nej, fik vi at vide. Det vigtigste ved at skulle operere er at vide: ’Hvornår I skal lade være, lade kniven ligge.’ Og det er netop det, der nu igen bliver mantraet: Hvornår vi skal lade kniven ligge«. | |
| I dag er Henrik Palm cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og en af hovedkræfterne bag et initiativ i Region Hovedstaden, der skal sikre, at det bliver sværere at få et kunstigt knæ ved slidgigt, såkaldt artrose. | |
| Det kan lydes fuldkommen barokt, at det fra årsskiftet bliver sværere at få kunstige knæ i Region Hovedstaden. | |
| Men det er den fuldstændigt fagligt korrekte tilgang til slidgigt i knæ. | |
| Det fastslog Sundhedsstyrelsen allerede i 2012 i en national klinisk retningslinje. Som altså først kommer nu. 12 år forsinket. Og kun til borgerne i Region Hovedstaden. | |
| Først forløb uden operation | |
| Fra 1. januar skal borgere med slidgigt i knæ som udgangspunkt først gennemgå et struktureret forløb på hospitalet med patientuddannelse, hvor de lærer om smerter fra slidgigt, vægttab hos en diætist samt et 12 ugers træningsforløb i hold hos fysioterapeut tre gange om ugen. | |
| Forventningen er, at mange med slidgigt i knæ efter endt forløb har fået færre smerter og bedre gang i benene, så de enten kan aflyse eller udskyde knæoperationen i årevis. | |
| Den nye ikke-operative behandling i Region Hovedstaden var den, Sundhedsstyrelsen efterlyste i 2012. Som endnu ikke findes ensartet, systematisk i sundhedsvæsenet. Derfor er det nye tiltag banebrydende i behandlingen af knæartrose. Derfor kan Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind »ikke få armene ned«. | |
| I dag er det fortsat kun hver tredje kommune, der har et gratis træningsforløb og patientuddannelse til knæartrose. Mange borgere betaler selv i dyre domme for nødvendig fysioterapi, selvom det burde være sundhedsvæsenets første vare på hylden. | |
| Sagens viser, hvor langsomt forandringer og forbedringer sker i sundhedsvæsenet. Hvordan tilbud ikke altid er funderet i faglighed eller borgerens bedste. Sammenhængen mellem de kommunale forebyggende behandlingstilbud og regionens operationer er i dag tit skæv, skør eller ugennemtænkt. | |
| Sagens rejser også spørgsmålet, hvad der på sigt skal ske med menisk-, ryg-, hofte- og skulderoperationer og artroskopier, hvor slidte knæ raspes lidt? Mange af dem vil formentlig også få det bedre efter et systematisk nationalt ikke-operativt behandlingstilbud først. Og hvordan sikres det, at privathospitalerne også skruer ned for deres store kirurgiske aktivitet, så borgere i første omgang guides mod ikke-operative tilbud frem for kniven? | |
| Region Hovedstaden understreger selv, at den nye tilgang ikke er en spareøvelse, men også, at den mere konservative kirurgisk tilgang vil føre til færre reoperationer og færre kunstige knæ nummer to. Der er bevidst. Det giver plads til flere i en tid, hvor regionen ser mod en tsunami af ældre med behov for nye reservedele. Så penge og den kirurgiske kapacitet har spillet ind. Ikke faglighed alene, den har ligget fast i 12 år. | |
| De 12 års lægeligt og systemmæssigt nøl afslører også, hvorfor der er behov for en strukturreform, der binder kommuner og regioner tættere sammen og nytænker behandlingstilgange med nationale pakkeforløb. | |
| Og så viser det, at Henrik Palms gamle kirurg havde fat i den lange ende, da han understregede, at det vigtigste for en kirurg er at vide: ’Hvornår I skal lade være, lade kniven ligge’. | |
| Kirurgi og træning er ikke det eneste, vi har haft fokus på. | |
| For ser man mod USA er opioidkrisen en af de største sundhedskriser i mange år. En voldsomt problematisk udvikling, vi bør gøre alt for at undgå i Danmark. | |
| Det var alt, vi valgte at fokusere på i denne uge. | |
| Som altid pas godt på jer selv og hinanden. | |
|