| Retssagen efter terrorangrebet i Christchurch skal ikke gøres til en platform for udbredelse af gerningsmandens forskruede holdninger, mener premierminister Jacinda Ardern. Foto: AFP/Dave Lintott Godmorgen. Retssagen skal ikke være en talerstol for hans syge synspunkter. Det erklærer den newzealandske premierminister, Jacinda Ardern, efter sidste fredags skyderi mod besøgende i to moskeer i Christchurch. Den mand, der er sigtet for ugerningen, vil selv forsvare sig i retten. Det skaber frygt for, at han vil bruge retssagen til at udbrede sine holdninger, skriver Ritzau. »Han har åbenlyst haft en række motiver for at begå denne grusomme terrorhandling. At profilere sig har været en af årsagerne. Og det er noget, vi fuldstændig kan nægte ham. Han er en terrorist. Han er en kriminel. Han er en ekstremist«, siger Ardern om manden, der dræbte 50 og sårede lige så mange under moskeangrebene. De vil blive hævnet, truer Islamisk Stat. Angrebene vil »motivere tilhængere af kalifatet til at tage hævn«, meddeler terrorbevægelsen.
Nu skal Skat reddes Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil have en femårsplan for skattevæsenet, der de seneste år har fungeret ganske ringe til gavn for internationale svindlere og individer med gæld til det offentlige. Han vil ifølge Politiken øge finansieringen med yderligere 13 mia. kr. frem mod 2025 og have en permanent stab på mindst ca. 10.000 medarbejdere. Og så kræver han ro om Skat og ansvarlighed fra de folkevalgte: »Alle partier har jo dybest set været med til at ødelægge skatteforvaltningen med alt for store og hurtige besparelser«.
Pas nu jeres skolegang Sådan lyder opråbet fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) i Jyllands-Posten. Hun vil have gymnasieelevernes fravær ned på 7 pct. I øjeblikket er landsgennemsnittet 9,1 pct. viser den ensartede registrering af fremmødet, som hun har indført. Men det kan gøres bedre, mener hun: »Der er tydeligvis nogle gymnasier, som er gode til bekæmpe fravær og gør rigtig meget, men der er sandelig også nogle, som kunne gøre mere«.
Huawei vraget af TDC De to har længe forhandlet om opbygningen af et 5G-netværk i Danmark, men det bliver Ericsson, der får opgaven. Det sker efter længere tids kritik af Huawei, der mistænkes for at være for tæt knyttet til det kinesiske regime og for at kunne indbygge spion-’bagdøre’ i systemerne. Om 14 dages tid overtager Ericsson rollen som TDC’s hovedleverandør, skriver Politiken.
Risikoen for at dø af kræft falder Et videnskabeligt stude viser ifølge TV2, at det går bedre for kræftramte. For mænd er risikoen for at dø af sygdommen de seneste fem år faldet med ca. 6 pct., mens den for kvinder er faldet 3,6 pct. Ifølge tallene vil lungekræft i år koste flere kvinder livet end brystkræft, hvis dødelighed er faldet markant i en række EU-lande.
Ti dage til Brexit – er der en voksen til stede? Har disse ugers mange afstemninger i det britiske parlament overhovedet nogen betydning for Brexit? Og hvorfor har et flertal af politikerne ikke for længst fundet et kompromis? Forsideredaktør på Politiken Per Thiemann har dækket Brexit siden 2015. Hør Per Thiemann gøre status over Storbritannien politiske situation lige nu, ti dage før Brexit.
Denne tirsdag:  | indleder Retten i Odense 09.00 en sag om meget grov gruppevoldtægt i Kongens Have i Odense, begået i juni sidste år.
|
|
| | afsiger Retten i Viborg 11.00 dom i en sag mod en 23-årig mand, der krænkede kvinder ved at kopiere billeder af deres ansigter ind i pornofotografier.
|
|
| | beslutter Højesteret 12.00, om et medlem af Levakovic-klanen kan udvises efter en lang række forbrydelser.
|
|
Årsdage: | | For 57 år siden udgav en ung amerikaner en lp. Den bar blot hans navn, Bob Dylan, og høstede ikke nævneværdig ros hos anmelderne. Det gik bedre med nummer to, albummet The Freewheelin’ Bob Dylan, der slog hans navn fast som sanger og ung rebel. Siden er han blevet en af musikkens giganter og nåede endda at få nobelprisen i litteratur - hvorefter nobelpriskomitéen kollapsede i internt fnidder. Men det er en ganske anden historie.
|
|
| | For 116 år siden ratificerer det amerikanske senat den Cubansk-Amerikanske Traktat, der bl.a. tillader USA at leje et areal omkring Guantanamobugten indtil videre. Hvert år skal de betale 4.085 dollar for retten til at anvende havnen og arealet takket være lejekontrakten, der kun kan opsiges, hvis begge parter er enige om det. USA har bl.a. benyttet basen til internering af »fjendtlige kombattanter«, som - lød argumentet fra Bush-regeringen - dermed ikke var på amerikansk jord og dermed heller ikke var berettiget til den juridiske beskyttelse, lovene giver sigtede og tiltalte i USA.
|
|
|
