| | Få styrket compliancefundamentet Regulering og myndighedskrav spiller en større og større rolle i pengeinstitutterne, og kravene til compliancefunktionen er derfor også stigende. I compliances spæde start for 15 år siden skulle compliance officers selv finde vejen. I dag er compliance en respekteret og integreret del af pengeinstitutternes 2. line-værn. Det viser, hvordan compliances rolle har udviklet sig. Det er vigtigt, at compliancemedarbejderne har den nødvendige viden og redskaber til at udføre deres arbejde på betryggende vis. Derfor har vi flere produkter på hylderne, som kan klæde medarbejderne på. Det kan du læse mere om i dette temanummer, hvor du også kan møde vores nye kollega Mette Køcks. God læselyst! |
|
|
Complianceforløbet er blevet endnu skarpere I samarbejde med complianceeksperter i sektoren har FU videreudviklet på det populære Complianceforløb, så medarbejdere her får det helt rette indblik, overblik og redskaber til at håndtere opgaverne i compliancefunktionen – og så på blot 2,5 dage. Som noget nyt har du derudover mulighed for at tilmelde dig tillægsmoduler inden for netop de fagområder, som du beskæftiger dig med i dit daglige compliancearbejde. |
|
Er Complianceforløbet relevant for mig? Arbejder du med 2. line compliance? Har du lyst til at få en faglig opdatering og inspiration til best-practice? Eller er du relativ ny i funktionen og har brug for de grundlæggende metoder og et større netværk? Så er Complianceforløbet noget for dig. På forløbet arbejder vi med grundlaget, ansvar, metoder og redskaber samt inspiration til værdifuld kommunikation med forretningen – alt sammen i samarbejde med de skarpeste profiler inden for deres felt. Næste afholdelse er den 9. - 11. juni. |
|
Bliv inspireret på Complianceseminaret På Complianceseminaret den 17. juni i Skanderborg sætter vi fokus på investeringsområdet. Vi får besøg af tre eksperter på markedsmisbrugsområdet, som vil gøre os klogere på reglerne og erfaringer fra tilsynsbesøg. Vi ser også på produktgodkendelse. Hvordan kan man opbygge en produktgodkendelsesstruktur? Og hvilke interessekonflikter kan opstå i produktstyringsprocessen? Bæredygtighed er et særdeles aktuelt emne, og vi ser på det i forhold til MiFID II og undersøger, hvordan de nye rammer for investeringsprodukter kan fremme bæredygtige investeringer. Til sidst ser vi på compliances rolle i forhold til Finanstilsynets Fit & Proper-anbefalinger, særligt i lyset af Finanstilsynets strategi for 2025. Du finder det fulde program her >> |
|
Har du set det nye e-learning om markedsmisbrug? Vores e-learning om markedsmisbrug fik i efteråret en grundig opdatering i samarbejde med en række eksperter. Læringen er målrettet rådgivere og andre, som har brug for basisviden om markedsmisbrug. Som compliancemedarbejdere kan det også være relevant at gennemføre modulet, hvis du har brug for at blive opdateret på reglerne. E-learningen er gratis for FU's medlemmer – og vi er allerede i gang med at udvikle mere læring til investeringsrådgivere, private banking-rådgivere og porteføljemanagere. |
|
|
Stort velkommen til Mette Køcks Mød vores nye chefkonsulent Mette Køcks, der startede i afdelingen for Finansiel regulering og bestyrelse i januar. Mette er uddannet rådgiver og har arbejdet med rådgivning i både Danmark og Grønland. De seneste 10 år har hun arbejdet med compliance og hvidvask – og de seneste tre år har hun været complianceansvarlig i Frøs Sparekasse, hvor hun har haft mulighed for at forme og udvikle compliancefunktionen. Med Mette på holdet sikrer vi, at vores uddannelser og tilbud inden for finansiel regulering, hvidvask og compliance fortsat bliver så praksisnære som overhovedet muligt – og det glæder vi os til! |
|
Tryghed på FU Du kan stadig trygt tilmelde dig vores kurser. Hvis det på grund af restriktioner ikke kan lade sig gøre at afholde dem, så finder vi på gode alternativer. I øvrigt gælder vores lempede afbestillingsregler til og med den 30. juni. Det kan du læse mere om her: FAQ om muligheder og vilkår under corona
|
|
|
| | |
|