| | | Kære læser Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, forslag og spørgsmål til nyhedsbrevet. Med venlig hilsen John Buhl |
|
| | | | |
| | Vi er begyndt på et større projekt: "Plantebaseret kost for alle", som på lidt længere sigt vil inkludere flere bøger (inkl. små gratis e-bøger), et gratis online forløb, et gratis e-kursus og en række artikler. Når du køber den nye e-bog: Plantebaseret kost for alle, støtter du projektet. Prisen er kun kr. 69, og al overskud går til at fremme projektet. Klik på billedet for at læse mere: |
|
| | |
| | Nyt om plantebaseret kost |
|
| | |
| | Syre-base balancen I facebookgruppen "Plantebaseret kost for alle" er vi begyndt at tage nogle af de kostråd op, som kan gøre det mere kompliceret at spise plantebaseret, og som er unødvendige eller misvisende. Blandt andet ideen om at spise efter syre-base balancen. Et af de kostprincipper, som vi alle på et eller andet tidspunkt er stødt på, er ideen om at spise på en særlig måde, for at sikre en god syre-base balance. Ideen er, at en basisk kost holder os sunde — eller fx at kosten bør være ca. 20% syredannende og 80% basedannende. Basiske kosttilskud, urteteer, kostplaner, opskrifter, smoothies, særligt basisk vand osv. indgår ofte i diæter, der har til formål at regulere kroppens syre-base balance. De fødevarer, der anbefales, er sunde fødevarer (fx frugt og grøntsager). De fødevarer, der frarådes, er generelt ikke sunde (fx forarbejdet kød og ultraforarbejdede fødevarer). Eftersom kosten derved bliver væsentlig sundere end den, de fleste plejer at spise, er det ikke så underligt, at mange får det bedre, når de spiser efter principperne for syre-base-balancen. Der er dog ingen evidens for, at bedringen skyldes eller har ret meget at gøre med, at kosten er blevet mere basedannende. Det afgørende spørgsmål er, om det, du spiser, kan have en sur eller basisk effekt i kroppen. Kan syre-base-balancen i kosten fx påvirke syre-base-balancen (pH-værdien) i blodet eller andre steder? Hvis det ikke er tilfældet, falder det meste af ideen om at spise efter syre-base balancen til jorden. Vi behøver ikke at lave ret meget research, før vi opdager, at der er videnskabelig enighed om (videnskabelig konsensus), at vi ikke kan spise blodet eller noget andet i kroppen mere basisk (eller at det under normale omstændigheder skulle være en fordel). Kroppen har faktisk systemer, der FORHINDRER, at det, vi spiser og drikker, ændrer på pH-værdier i blodet (enhver ændring er kortvarig og justeres hurtigt tilbage til det normale). Når maden er fordøjet, er der en rest tilbage som har en eller anden pH-værdi. Disse rester ("aske" efter forbrændingen) påvirker urinens surhedsgrad, ikke blodets. Urinen er derfor den eneste væske i kroppen, du kan ændre pH-værdien af med det, du drikker og spiser. Det har dog næppe nogen betydning, da urinen opholder sig i blæren og ikke påvirker resten af kroppen. Urin er et affaldsprodukt. Kroppen har en række effektive buffersystemer, som sikrer, at det, du spiser og drikker, netop IKKE ændrer på de vigtige pH-værdier i blodet og andre væsker (eller at ændringer er ubetydelige og midlertidige). Det er sandsynligt, at vi kan gøre arbejdet lettere for nogle af disse buffersystemer ved at undgå en for syredannende kost. Men det klarer du let ved at spise en fornuftig plantebaseret kost, uden at skænke syre-base balancen en tanke. En undtagelse er ved alvorlig nyresygdom og andre helt specielle situationer, hvor kostens pH-værdi har en vigtig betydning. Men under normale omstændigheder kan vi (heldigvis) ikke spise os til højere pH-værdier i blodet eller andre steder i kroppen. Min holdning er, at det er helt unødvendigt at tænke over syre-base-balancen. Det gør blot tingene mere besværlige. I stedet for at gå op i syre-base balancen — og fx vælge og fravælge føde- og drikkevarer, urter, kosttilskud mv. på baggrund af deres syre/base effekt — kan du lige så godt vælge en eller anden version af en fornuftig plantebaseret kost, der passer dig godt. Hold det enkelt at spise plantebaseret — det er sjovere, lettere og mindst lige så sundt. Kommentar eller deltag evt. i debatten her, hvis du er medlem. Du kan bede om at blive medlem her, hvis du ikke allerede er det. Du kan også blot sende denne mail retur med din kommentar. |
|
| | |
| | Annonce: En kogebog til alle, som fravælger mælk og mælkeprodukter. Bogen viser, hvordan du let kan tilrettelægge en sund, nem og lækker plantebaseret kost, der indeholder nok calcium fra planter. Normalpris: 249,- Tilbud: 180,- |
|
| | | | |
| | Primatologen Jane Goodall mener, at manglende respekt for dyr er årsagen til coronavirus-pandamien Vi bør behandle dyrene bedre — også for vores egen skyld. Den verdenskendte britiske primatolog Jane Goodall udtaler, at coronavirus-pandemien var forårsaget af menneskehedens ignorering af naturen og manglende respekt for dyr. For når vi fx ødelægger skoven, tvinges de forskellige dyrearter i skoven til at leve tættere sammen, og derfor overføres sygdomme lettere fra det ene dyr til det andet, og mennesker bliver i sidste ende lettere inficeret. Og når vilde dyr sælges på markeder i Afrika eller på kødmarkedet for vilde dyr i Asien, især Kina, og vores intensive landbrug verden over behandler milliarder af dyr grusomt, giver det øget risiko for, at vira hopper fra dyr på tværs af artsbarrieren til mennesker. Hun udtaler, at vi må indse, at vi er en del af den naturlige verden, vi er afhængig af den, og når vi ødelægger den, stjæler vi faktisk fremtiden fra vores børn. Læs mere. |
|
| | |
| | Annonce: Veg D-3 indeholder 20µg vegansk plantebaserede D3-vitamin. 100 % vegansk. Registreret hos organisationen The Vegan Society. 60 kapsler. Normalpris kr. 79. Tilbud kr. 64,95 |
|
| | | | |
| | Forskere: Coronavirussen er et wakeup-call — vores krig mod naturen fører til pandemier Både klimaforandringerne og pandemier er konsekvenser af vores modvilje mod at respektere den indbyrdes afhængighed mellem os selv, andre dyrearter og naturen. Langt størstedelen (3 ud af 4) af alle nye smitsomme sygdomme blandt mennesker stammer fra dyr - både vilde dyr og husdyrhold, som vi holder i stadig stigende mængder. Listen over sygdomme, der er hoppet fra dyr til mennesker (såkaldte zoonoser), inkluderer HIV, ebola, zika, hendravirus, SARS, NERS og fugleinfluenza. Hvis vi skal afværge nye sygdomme og fremtidige pandemier, skal vi indstille vores udnyttelse og nedbrydning af naturen og øjeblikkeligt reducere vores CO2-udledning. Læs mere i artiklen på videnskab.dk |
|
| | |
| | Annonce: Veg B12 er et højdoseret vitamin B12 i form af Methylcobalamin. 1000 µg. 120 smeltetabletter. 100 % vegansk. Normalpris kr. 159,- Tilbud kr. 116,- |
|
| | | | |
| | Bliv medlem af facebookgruppen: Plantebaseret kost for alle Klik på billedet for at læse mere: |
|
| | |
| | Annonce: VegOmega-3 indeholder 100 % plantebaseret Omega-3. Olien er udvundet af havalger og har et højt indhold af Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. 120 kapsler. Normalpris kr. 399. Tilbud kr. 299,- |
|
| | | | |
| | En letforståelig e-bog om alt det, som betyder mest, når du vil satse på at opbygge modstandskraft og/eller få det bedre med en sundere livsstil: |
|
| | |
| | E-bog om brød bagt af hvede, hvor alle kornets bestanddele er bevaret - fuldkornsmel. For hjemmebagere, men også industribagere vil kunne hente viden om hvordan man bager med fuldkornsmel suppleret med andre kornsorter, frø og nødder. Lån og læs gratis via ereolen.dk >> |
|
| | | | |
| |
|