"Fokus er - og bør også være - det kolossale potentiale for øget produktivitet og konkurrenceevne hos netop de SMV’er, der i dag ikke har særlige digitale kompetencer", siger SMVdanmarks adm. direktør Ane Buch.. Pressemeddelelser - 30. jan. 2018 Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst lægger snittet det helt rigtige sted, mener SMVdanmark. Behovet for digitale færdigheder er størst i SMV’erne, som samtidig har det største udviklingspotentiale. Derfor er det sund fornuft, at regeringen i sin nye digitaliseringsstrategi har de lavt digitaliserede virksomheder i kikkerten. ”Udspillet er den til dato mest ambitiøse plan for at digitalisere vores SMV’er og høste de store produktivitetsgevinster, der bliver en følge af digitalt stærke SMV’er. Både mulighederne og truslerne ved digitalisering vokser hurtigt i disse år, så det er sund fornuft at sikre, at Danmarks SMV’er får det størst mulige udbytte”, siger adm. direktør Ane Buch. Store virksomheder har gode forudsætninger for både at håndtere digitale udfordringer og realisere gevinsterne ved digitalisering på egen hånd. Derfor er det glædeligt, at regeringen har været lydhør over for SMV’ernes behov og netop retter en række kort- og langsigtede initiativer mod SMV’er uden stærke digitale kompetencer. ”Snittet ligger det helt rigtige sted. Fokus er og bør også være det kolossale potentiale for øget produktivitet og konkurrenceevne hos netop de SMV’er, der i dag ikke har særlige digitale kompetencer. Disse virksomheder vil have stor gavn af en række af de tilbud, regeringen i dag har præsenteret, fx SMV:Digital”, siger Ane Buch. SMVdanmark understreger, at de nye løsninger bør bygge oven på eksisterende viden i offentlige videncentre som fx IBIZ-center, der gennem de sidste 10 år har opbygget erfaring med SMV’erne og deres behov for bistand til et digitaliseringsløft. ”Det vil være oplagt, at indsatsen i relation til SMV’ernes digitalisering bygger videre på den erfaring, der er opbygget her, og at IBIZ-centeret derfor får en central rolle som et videnscenter i forhold til indsatsen på SMV:Digital.”, siger Ane Buch. Succes med digitaliseringsstrategien forudsætter, at det offentlige dels har de rigtige rådgivningstilbud på hylderne, og dels at tilbuddene når ud til de rigtige virksomheder, SMV’erne. Derfor vil SMVdanmark følge udrulningen af den ambitiøse strategi nøje. SMVdanmark hæfter sig ved flere nyttige initiativer - Fokus på det kolossale potentiale hos de virksomheder, der i dag er lavt digitaliseret
- Brug af digitale løsninger der giver SMV’erne færre administrative byrder
- Undervisning i digitale kompetencer på erhvervsuddannelserne og i folkeskolen
- Kompetenceudvikling af ledere i SMV’er via fx mentorordninger, efteruddannelse og netværk
- Stærk fokus på it-sikkerhed i helt små virksomheder og ’hands-on’-vejledning
- Forenklet og digitaliseret erhvervsfremme, så viden udbredes effektivt til SMV’erne
- Eftersyn af afskrivningsreglerne for IT- og teleudstyr
Vil du vide mere? Læs mere om regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst på www.regeringen.dk Kontakt Adm. direktør Ane Buch, telefon 40 53 11 53 Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77 |