Laden...
GENÅBNING THE BRUNCH STRIKES BACK – MED ÅBNINGSRABAT TIL DIG Mens vi lidt endnu må vente på re-premieren af restaurant SULT, tyvstarter vi med brunchbord nu på lørdag og søndag! SULT’s brunchbord er et overflødighedshorn af klassikerne. Med fokus på gode råvarer og den særlige oplevelse, har klassikerne fået selskab af alt fra chiagrød med kokosmælk og æblekompot til shaksuka med spicy tomatsauce. Som en særlig sød nyhed har vi også tilsat en softicemaskine med lækre hjemmelavede toppings som solbærguf og kanelsnurrecrumble.
Book bord allerede nu og notér ’Meyers’ i noten for at få 30 % rabat i weekenden 30. eller 31. maj. BOOK
DYT-BÅT-BILBANKO Verdens Bedste Bilbanko er tilbage i Nordhavn.
På fredag 29. maj er der store præmier på højkant, når du kan køre bilen til Nordhavn efter fyraften for at spille med i vores bil-banko! Så find dine fire hjul frem og fyld bilen med fine folk. Porten åbner kl 16:30, og vi starter spillet kl 17. Præmierne er de helt store af slagsen, og der er naturligvis sidegevinster også Vi spiller på engangsplader så husk en tusch og en ordentligt omgang godt humør. Vi ses på fredag!
175 kroner for bankoplader, frikadeller og en forfriskning.
SPISUDEHJEMME SPIS UNDER ÅBEN HIMMEL I VORES NYE DRIVHUS-RESTAURANTER Inspireret af et projekt skabt af kulturcentret Mediamatic i Amsterdam planter vi i disse dage, sammen med Juliana Drivhuse, en klynge transparente spisehuse under åben himmel. Dels foran Meyers Deli på hjørnet af Gl. Kongevej og Hauchsvej på Frederiksberg, dels foran Café & Restaurant Ofelia i Skuespilhuset.
I ’Glashusene’ ved vores Deli bliver det muligt at indtage det normale à la carte-udvalg fra klokken 9 om morgenen og indtil aftensmaden, hvor der desuden serveres en fast menu, så længe man husker at reservere på forhånd.
Ved Skuespilhuset bliver det derimod den tidligere køkkenchef på Kadeau-lillesøsteren Roxie, der kreerer en 5-retters menu til frokost og en 6-retters menu aften. Allerede nu kan du bestille bord via vores hjemmeside.
Foto: Projektet 'Serres Séparées' i Amsterdam. Bragt med tilladelse fra Mediamatic. Foto: Willem Velthoven LÆS MERESPIS UNDER ÅBEN HIMMEL Glashusene ved Skuespilhuset åbner til frokost fredag 29. maj og ved Meyers Deli lørdag aften 30. maj En 5-retters menu ved Skuespilhuset skabt af Anika Madsen koster 395 kr. til frokost, mens en 6-retters menu koster 595 kr. til aften.
Hos Meyers Deli serverer vi en 4-retters menu til DKK 300 eller den sædvanlige a la carte menu. MEYERS DELI MEYERS DELI ER TILBAGE! Vi har savnet at servere jeres morgenkaffe, frokosten på terrassen eller livretterne til dig og dine venner!
Men nu er vi tilbage med et dugfriskt menukort fuld af sommerlige retter og helt nye drinks, der kan tages med ud i solen. Vores bager er i fuld sving, og vi hiver stadig lunt bagværk ud ad ovnen kl 7 og 14 hver dag.
Tusind tak til alle vores venner, som har været forbi, mens vi har holdt lukket for spisende gæster, og som har købt brød, take away eller været forbi for at hente vores picnicmenu. LÆS MERESOMMER PÅ DELI På den nye sommermenu kan du blandt andet glæde dig til spicy kålsalat med spidskål, koriander, friskpillede ærter, ægnudler, tangsalat og gomadressing eller stille sulten med hjemmerøget færøsk laks, let-stuvede kartofler, ramsløg, spinat, hvide asparges og hvedeknas eller stegt frilandskylling
Vi frister også med Dagens Ret, ligesom vi serverer din morgenmad eller brunch i weekenden og saftige snacks og kolde drinks til fyraften.
MEYERS I TÅRNET SPIS FROKOST I TÅRNETS TOP I Meyers i Tårnet på toppen af Christiansborg har vi også netop slået dørene op igen. Nyd den korte danske aspargessæson, mens den er der. Prøv Tårnets smørrebrød med hvide asparges og håndpillede rejer eller et stykke højbelagt med grønne asparges med ærtepure, syltede hvide asparges og sprød rug.
I maj måned fejrer vi genåbningen med frokosttilbyd:
- 2 valgfri stykker smørrebrød fra vores nye menu, eller Tårnets Stjerneskud. Samt vand med eller uden brus. 195 kr. per person RESTAURANT OFELIA
TYREMOR ER STADIG I FOLDEN! Ofelias nye Menu kombinerer comfort food til solskinsdage med Michelin værdig smørrebrød.
Vi er glade for at kunne fortælle, at Tyremor stadig er i folden lidt endnu og at nogle af hendes bedste signatursmørrebrød stadig er at finde på kortet.
Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...